Prøv avisen

Trods ekstrem sommer erkender vi ikke klimaforandringernes alvor

Resten af ugen byder på hedebølge og tropenætter, og det vil nok bringe glæde hos mange strandglade danskere som her ved Skagen Sønderstrand for at nyde det sommervejr, vi måtte kigge længe efter sidste år. Alligevel får de seneste års ekstreme sommervejr, som sandsynligvis skyldes global opvarmning, os ikke til at for alvor at se klimaforandringernes alvor i øjnene, mener eksperter. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Med hedebølger og skovbrande har en ekstrem og usædvanlig varme indtaget den nordlige halvkugle denne sommer. Men selvom noget tyder på, at det skyldes den menneskeskabte globale opvarmning, styrker det reelt ikke vores ønske om at ændre adfærd for at stoppe klimaforandringer, siger eksperter

Det er varmt.

Så varmt, at man bogstaveligt talt kan sige, at det tegner til at blive den varmeste og tørreste sommer i mere end 100 år. De kommende dage lover DMI ligefrem hedebølge, fordi gennemsnittet af de højeste temperaturer målt over minimum tre dage vil overstige 28 grader. Nogle steder ventes temperaturen ligefrem at komme op mod de 32 grader, og det vil sandsynligvis vare længe endnu, før det vender.

Det står i skarp kontrast til sidste års sommer, som var en af de koldeste og vådeste herhjemme nogensinde. Og selvom de store forskelle måske vil få nogen til at tvivle på, om der er hold i al den samfundsdebat om global opvarmning, så er der indikationer på, at de markante skift fra ét ekstremt sommervejr til et andet netop er tegn på, hvor meget klimaet er belastet. Det fortæller meterolog og klimaekspert Jesper Theilgaard, der er tidligere vejrvært på DR 1.

”Mange vil nok spørge, om det ekstreme vejr, som vi har set de senere år, virkelig har noget at gøre med den menneskeskabte globale opvarmning, eller om det bare er helt naturligt. Men selvom forskningen endnu ikke er helt i mål med en konklusion, så hælder jeg til det første,” siger Jesper Theilgaard.

Og det har en meteorologisk forklaring, siger han. Årsagen til den lange periode med varmt vejr herhjemme skyldes nemlig, at den såkaldte jetstrøm, som er den luftstrøm, der får vejret til at skifte, i takt med at den bevæger sig østover, på nuværende tidspunkt ligger stort set stille. Og dét forhold vurderes af forskere at have noget at gøre med menneskeskabt global opvarmning, forklarer Jesper Theilgaard.

På DMI’s hjemmeside kaldes jetstrømmen ”vejrets badeforhæng”, fordi den adskiller kold luft mod nord fra varm luft mod syd. Forklaringen på dette års varme er altså, at vi i Danmark ligger på den sydlige side af den stort set fastliggende jetstrøm, mens forklaringen på det kolde og våde vejr, som kendetegnede sidste sommer, altså var, at Danmark lå på den nordlige side.

Men selvom mediernes agurketidshistorier og samtalerne over middagsbordet nærmest ikke handler om andet end historisk varme, afbrændingsforbud og svenske skovbrande, er det højst tvivlsomt, om det vil få os til at ændre den adfærd, som er skyld i klimaforandringerne, mener Jens Villiam Hoff, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, der forsker i klima- og bæredygtighedspolitik i et borger- og lokalsamfundsperspektiv.

”Selvom danskerne generelt er ret bevidste om de globale klimaforandringer, og selvom mange af os er bekymrede over dem, så ændrer vi kun i et vist omfang vores adfærd. Nogen prøver måske at tage cyklen lidt mere på arbejde, og nogen forsøger at købe lokalt producerede varer eller at energieffektivisere boligen.”

”Men mange har stadig den holdning, at det ikke batter noget, at man som individ lægger sine vaner om. Og selvom grøn omstilling, cirkulær økonomi og bæredygtighed er højt oppe på den politiske dagsorden – blandt andet fordi befolkningen presser på – så er der nok en masse ting, vi helst ikke vil give afkald på, når det kommer til stykket. Flyrejser for eksempel. Vi står af, når det begynder at gøre ondt, og det vil en enkelt varm sommer nok ikke ændre på,” siger Jens Villiam Hoff.

Han bakkes op af lektor i bioetik ved Københavns Universitet, Mickey Gjerris, der forsker i menneskets forhold til naturen.

”Både politisk og på individniveau er vi ikke klar til de omkostninger, det vil få, hvis vi virkelig ser i øjnene, hvor store konsekvenser vores adfærd har for klimaet. Vi lever i en hyper-forbrugskultur, og vi kan ikke se for os, hvordan vi kan få et godt liv ved at leve på en anden måde. Det kan godt være, vi ofte taler om, at vi godt kunne tænke os at sætte vores forbrug ned og ’gøre noget godt for klimaet’, men for de fleste er der langt fra snak til handling,” siger Mickey Gjerris.

Og selvom man kunne tro, at de skovbrande, der hærger hos vores svenske naboer, kunne give os en fornemmelse af, at problemerne rykker tættere på, tror Mickey Gjerris ikke, at det vil have en nævneværdig effekt.

”Vi følger først og fremmest med i begivenhederne i Sverige, fordi det er en spædende katastrofe. Det kan sammenlignes lidt med de thailandske drenge, som sad indespærret i grotten for nylig. Det er historier om helte, der redder folk i nød, og vi opfatter dem som midlertidige kriser, der kan løses. Problemet med klimaforandringerne er bare, at de fortsætter.”