Inden sommerferien vil knap 3000 pladser på danske asylcentre være nedlagt, og mindst 17 ud af godt 50 asylcentre vil være lukket. Siden 2015 er antallet af asylansøgere nemlig faldet markant.
Hvor 21.000 asylansøgere fra fortrinsvis Syrien, Afghanistan og Eritrea søgte asyl i 2015, så faldt tallet til 6235 sidste år. Men trods det store fald kommer der stadig flere asylansøgere end i midten af nullerne.
Antallet af asylansøgere i 2014 og 2015 var højere end i 1992 og 1993, hvor knap 14.000 hvert år søgte asyl på grund af krigene i det tidligere Jugoslavien. Det fremgår af en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Forskningsdirektør og professor ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, økonomisk vismand Torben Tranæs vurderer, at selvom der er sket et fald, har antallet af asylansøgere de seneste fem år været på et højt niveau sammenlignet med perioden fra 2003 til 2010. I den periode kom der årligt mellem 2000 og 4000 asylansøgere til Danmark. De seneste års udvikling vil medføre betydelige udgifter for det danske samfund. Det skyldes ikke mindst, at andelen af asylansøgninger, der blev imødekommet, var 85 procent i 2015 og 72 procent i 2016.
Torben Tranæs påpeger samtidig, at en permanent stigning i indvandringen fra ikke-vestlige lande på 5000 personer om året vil betyde øgede udgifter for de offentlige kasser på godt 5,6 milliarder kroner årligt ifølge beregninger foretaget af Dream-gruppen, SFI og Rockwool Fonden. Er der tale om 5000 flygtninge, stiger udgiften til 9,25 milliarder kroner om året, viste vismandsrapporten fra foråret 2016.
”Flygtninge er dyrere end ikke-vestlige indvandrere, fordi de er væsentligt sværere at integrere på arbejdsmarkedet,” siger Torben Tranæs.
Han forklarer, at det faldende antal asylansøgere hænger sammen med de politiske beslutninger i Europa.
”Antallet af flygtninge afhænger af, hvordan situationen udvikler sig i først og fremmest Mellemøsten, men også af, hvordan Europa reagerer, og hvilken indvandringspolitik man fører i Danmark og i nabolandene,” siger Torben Tranæs og henviser til, at langt de fleste flygtninge befinder sig i nærområderne.
”Forskellen er, at de flygtninge, der får asyl i Europa, får nogle rettigheder og økonomisk støtte, mens de bliver tålt i nærområderne. Herhjemme har vi set, at der skal integreres langt flere flygtninge i kommunerne end for 10 år siden,” siger Torben Tranæs.
Han peger på, at selvom integrationsindsatsen er lagt om, så flygtninge, der har fået asyl, i dag får hurtig kontakt til arbejdspladserne, tyder de første indikationer på, at det går lidt dårligere med at få flygtninge i job end for to til tre år siden.
Seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fonden peger på, at det markante fald i antallet af asylansøgere fra 2015 til 2016 hænger sammen med EU’s aftale med Tyrkiet, der skal forhindre flygtninge i at rejse videre til Europa. Derudover vurderer hun, at de strammere danske regler, som betyder, at det kan tage en flygtning tre år at opnå familiesammenføring, kan spille en rolle.
”De flygtninge, vi har modtaget siden 1990’erne, og særligt de familiesammenførte, har vi ikke været gode til at få i job. Der er stadig ikke indgået så mange af de særlige IGU-forløb (integrationsgrunduddannelse, red.), der skulle hjælpe flygtninge bedre ind på arbejdsmarkedet end før. På den måde er der ikke meget, der tyder på, at integrationen på arbejdsmarkedet fungerer væsentligt bedre end tidligere,” siger Marie Louise Schultz-Nielsen.
Det har ikke været muligt at få en politisk kommentar fra Kommunernes Landsforening (KL). Men KL’s presseenhed oplyser, at det generelle indtryk er, at integrationen af de mange nyankomne flygtninge går den rigtige vej trods udfordringer med at finde permanente boliger og jobs.
KL vurderer samtidig, at der efter en langsom start efterhånden er omkring 400 flygtninge i den såkaldte integrationsgrunduddannelsen (IGU), og i december sidste år blev hver anden flygtning erklæret jobparat. Nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at knap 3000 flygtninge kom i ordinære jobs fra januar til oktober 2016.