Til sommer rejser dronning Margrethe til Estlands hovedstad Tallinn for den 15. juni at markere 800-året for, at Dannebrog dalede ned fra himmelen under slaget ved Lyndanisse.
Herhjemme vil flagets runde fødselsdag blive markeret med blandt andet kronprinsparrets besøg på Danmarks Borgcenter i Vordingborg. Fejringen af Dannebrog fik endda tre millioner kroner på finansloven. Problemet er blot, at det rød-hvide flag ikke bliver 800 år i 2019. Myten om flagets fald fra himmelen er oprindelig dateret til 1208.
Det fortæller korstogshistoriker og museumsdirektør på Koldinghus, Janus Møller Jensen.
Forklaringen på forviklingen er denne: I 1520’erne afskrev to historikere det samme værk, som omtalte den oprindelige myte. Begge refererer, at kilden tidssætter begivenheden til 1208. Så langt så godt. Men misforståelsen omkring årstallet opstår, da den ene af historikerne, Peder Olsen, senere rettede årstallet i sin afskrift af kilden. Han havde skrevet således: ”Dannebrog faldt fra himmelen under et korstog i Estland ved byen Fellin i 1208.”
Senere stregede han årstallet 1208 ud og skrev i parentes ”retteligt 1219”. Janus Møller Jensen mener, at Peder Olsen gjorde det, fordi Valdemars Sejrs korstog i 1219 var mere kendt.
”Peder Olsen har tænkt, at det passede bedre sammen med Valdemar Sejrs store triumf ved Lyndanisse. I dag kender vi ikke meget til den danske deltagelse i korstoget i Estland i 1208 med undtagelse af disse to afskrifter af en kilde. Derudover ved vi, at den danske ærkebiskop var på den estiske ø Øsel i årene 1206-1207.”
Netop Peder Olsens historie bliver bragt videre af historikeren Arild Huitfeldts uundgåelige værk i 10 bind om Danmarks historie indtil 1600-tallet. I ”Danmarks Riges Krønike” blev datoen 15. juni 1219 kendt som den officielle fødselsdag for Dannebrog. Og har været det lige siden.
Hos Danmarks-Samfundet, der har til formål at udbrede kendskabet til Dannebrog som symbol for dansk kultur, er landsformand Erik Fage-Pedersen bekendt med usikkerheden om dateringen af Dannebrogs himmelfald.
”Det er en myte, vi fejrer, og vi ved ikke, om det er den ene dag eller den anden – og det er egentlig lige meget. Men nu har vi brugt den dato de sidste 100 år, da der også var en stor fejring af 700-årsjubilæet i 1919 på Amalienborg Slotsplads. Vi har ingen holdning til, om det er det ene år eller det andet, men traditionen er nu 1219, så den holder vi fast i.”
Erik Fage-Pedersen har faktisk ret i, at vi ikke ved, om det er det ene år eller det andet. Det medgiver Janus Møller Jensen. Faktisk ved historikere først med sikkerhed, at Dannebrog eksisterer i 1380’erne, da flaget optræder i en bayersk våbenbog som danernes fane. Men hvis man skulle markere skabelsesmyten af Danmarks flag mest korrekt, ville Janus Møller Jensen vælge 1208. Ikke at det gør den store forskel for ham, om 800-året bliver markeret i år eller var blevet det i 2008.
”Det er fuldstændig ligegyldigt. Vi har fortalt denne his-torie gennem de seneste 500 år på den her måde. Det, der har betydning, er, hvad vi markerer med jubilæet. Det indhold, vi lægger i fejringen og flaget, er vigtigt og interessant,” siger Janus Møller Jensen.
Janus Møller Jensen kan berette, hvordan netop fortællingen om Dannebrog er præget af skiftende tiders forskellige værdier. Vore dages myte er skrevet af historikeren Arild Huitfeldt, og han holdt sig ikke til Peder Olsens korte beretning om, at flaget faldt ned fra himmelen, og da det blev løftet, havde danskerne medvind på slagmarken. Arild Huitfeldt piftede fortællingen op ved at blande to andre kendte myter ind i beretningen.
”Arild Huitfeldt fortæller legenden, som vi kender den, hvor danskerne klarer sig godt, når ærkebiskop Anders Sunesen har armene rakt mod himmelen. Der er en genfortælling af Anden Mosebog, hvor Moses på samme måde strakte armene mod himmelen under israelitternes slag mod amalekitterne. Den fortælling kombinerer Arild Huitfeldt med historien om den romerske kejser Konstantin, der fik en vision med et lysende kors på himmelen i 312 og ordene ’ved dette kors skal du sejre’, hvilket førte til, at Romerriget blev omvendt til den kristne tro. Så legender fra Bibelen og oldtiden bliver til dannebrogsmyten, der stadig bliver fortalt i dag,” siger Janus Møller Jensen.
Men hvorfor denne tilpasning af historien? Janus Møller Jensen forklarer, at historien er den, som vi fortæller:
”Efter Reformationen opdyrker man landets korstogsfortid for at underbygge, at man kæmper for den sande tro. I 1671 i forbindelse med indstiftelsen af Dannebrogordenen bliver kirken skrevet ud af historien. Landets styreform er ændret til enevælde, så man streger kirken og Anders Sunesen. Det giver mening i samtiden, hvor regenten har al magt og er direkte indsat af Gud.”
Historikeren påpeger også, at Dannebrog blev et nationalt symbol i midten af 1800-tallet.
”Forbuddet mod privat flagning blev ophævet i 1854, men det var jo i lyset af, at Dannebrog blev brugt som nationalt symbol af borgerskabet og havde fået rollen som dansk nationalt symbol.”