Det er ikke vaccinemodstand, men glemsomhed, som er den største enkeltstående årsag til, at Danmark stadig ikke har en tilslutningsgrad til den såkaldte MFR-vaccine på de forjættede 95 procent, der forhindrer, at en mæslinge-epidemi kan bryde ud.
Det siger afdelingslæge på Statens Serum Institut, Palle Valentiner-Branth med udgangspunkt i en årsrapport om tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet, som Sundhedsstyrelsen udgav denne uge:
”Når du ser på tilslutningen i Danmark til børnevaccinationsprogrammet, har vi stigende tendens gennem de sidste år, og det er glædeligt. Den vigtigste årsag til, at for mange børn stadig ikke vaccineres, er forglemmelse i en travl hverdag.”
Ifølge Palle Valentiner-Branth er der tre årsager til den stigende tilslutning, der alle minder forældrene om at få vaccineret deres børn. For det første begyndte Statens Serum Institut i maj 2014 at sende påmindelser til forældre, hvis børn ikke har fået de anbefalede vaccinationer.
For det andet så en ny database (DDV – Det Danske Vaccinationsregister) dagens lys i 2013 og hjælper nu borgere og læger til overblik over det enkelte barns vacciner eller mangel på samme. For det tredje har mæslingeepidemier i Tyskland og Norditalien åbnet flere danskeres øjne for risikoen for sygdom.
Når tilslutningen daler fra første til anden vaccine, støtter det også antagelsen om, at forglemmelse er hovedårsag, siger han:
”Langt de fleste forældre har minimum 12 måneders barselsorlov og går derhjemme og har god tid og fokus på de tilbud, der gives til barnet. Men når barnet bliver ældre, og forældrene kommer ud på arbejdsmarkedet igen, kan det være svært at få tid til at få bestilt en tid til lægen og komme derhen.”
Det samme mener overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg, som vurderer, at alene påmindelsesbrevene har potentiale til at løfte tilslutningen til 95 procent for i det mindste den første MFR-vaccine.
”Det er første gang, vi opgør effekten af påmindelsesbrevene, og det bliver spændende at se, hvor langt vi kan nå med dem. Ellers skal der andet til. Det er vigtigt at opdele gruppen og se, om der er noget særligt, der gør, at man ikke får vaccineret anden gang, og om der er noget, man kan hjælpe dem med, for eksempel tilgængelighed,” siger hun og tilføjer, at decideret vaccinemodstand næppe spænder ben for at nå målet:
”Forskning har vist – og det er også bekræftet i en undersøgelse fra Statens Serum Institut – at det ikke er en overvældende del, der siger, at vaccineskepsis var bevæggrund for ikke at vaccinere. De havde andre årsager, og jeg mener, at man skal passe på med at sige, at de sidste procent, vi mangler, er vaccinemodstanderne. Der skal man gå dybere ned og undersøge, hvad det er, der gør, at man ikke når til lægen.”
Rapporten viser, at tilslutningen steg til alle vacciner i børnevaccinationsprogrammet i 2016 i forhold til året før undtagen for HPV-vaccinen, der beskytter mod livmoderhalskræft. Tilslutningen til vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR-vaccinen) var i 2016 to-tre procentpoint højere end i 2015.
Den første MFR-vaccination gives, når barnet er 15 måneder, og den anden når det er 4 år. Ved første vaccine var tilslutningsgraden på 91 procent, mens den var 85 procent for nummer to. Også tilslutningen til vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio var 91 procent eller højere for de tre første vaccinationer, der gives i det første leveår. Anden vaccination finder sted, når barnet er fem år, og der var tilslutningen på 81 procent.