Prøv avisen
Julehjælp

Trods højkonjunktur er julehjælp på rekordniveau

Trods højkonjunkturen forventer de humanitære organisationer at modtage mindst lige så mange ansøgninger om julehjælp som sidste år, hvor der blev indleveret godt 48.000 ansøgninger om julekurve og gavekort. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix/arkiv

Sidste år modtog de humanitære organisationer 48.000 ansøgninger om julehjælp, og tallet bliver mindst lige så stort i år. Julehjælpens stigning kører parallelt med stigningen i fattigdom, men handler også om, at det er blevet mere legitimt at søge hjælp, siger organisationer

Danskerne vil denne jul bruge 14,4 milliarder kroner på gaver, julemad og pynt, og dermed slår julehandelen alle hidtidige rekorder, viser en prognose fra Dansk Erhverv.

Men trods højkonjunkturen forventer de humanitære organisationer at modtage mindst lige så mange ansøgninger om julehjælp som sidste år, hvor der blev indleveret godt 48.000 ansøgninger om julekurve og gavekort.

Hovedforklaringen er, at de strammere regler for kontanthjælp, der blev indført i 2016, har efterladt flere familier i relativ fattigdom.

Samtidig har de seneste års omtale af julehjælp formentlig også gjort, at det ikke længere er så tabuiseret at søge om hjælp. Sådan lyder meldingen fra de organisationer, Kristeligt Dagblad har talt med.

Ifølge Beskæftigelsesministerets tal fra oktober er 22.400 voksne danskere ramt af det såkaldte kontanthjælpsloft, hvis mål er at anspore kontanthjælpsmodtagere til at tage et arbejde ved at sætte et loft for de sociale ydelser. Den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 254.000 danskere har så lav en indkomst, at de kan betegnes som relativt fattige, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vokser 44.000 børn op i fattige familier.

Dansk Folkehjælp er den største udbyder af julehjælp og forventer at modtage 15.000 ansøgninger mod 14.200 sidste år. Ansøgningsfristen udløber på mandag.

”Julehjælpens stigning kører parallelt med stigningen i fattigdom. Alle vores ansøgere er på overførselsindkomst, og uagtet om regeringen har været rød eller blå de seneste 15 år, så har alle reformer af overførselsindkomster handlet om forringelser. Vi kan se på ansøgningerne, at danskere på eksempelvis kontanthjælp har fået mindre at leve af år for år de seneste 10 år. Det udhuler især økonomien at være på kontanthjælp i mange år. Langt de fleste af vores ansøgere har været langvarigt uden for arbejdsmarkedet, og vi ser grelle tilfælde, hvor ansøgere har været på overførelsesindkomst i helt op til 20 år,” siger generalsekretær Klaus Nørlem fra Dansk Folkehjælp, der kun deler julehjælp ud til enlige forældre på overførselsindkomst med børn under 18 år.

Han peger samtidig på, at medieomtalen af julehjælp formentlig er en medvirkende årsag til, at flere føler det legitimt at søge om hjælp.

Frelsens Hær, der er den næststørste formidler af julehjælp, modtog sidste år 11.908 ansøgninger, og årets ansøgningsfrist udløb sent i går. Informationschef Lars Lydholm fra Frelsens Hær vurderer, at mellem 11.000 og 12.000 i år vil søge om julehjælp.

”Vi har set en fordobling i antallet af ansøgere siden 2000. De seneste tre år har godt 11.000 ansøgt om julehjælp, og julehjælpen er for Frelsens Hærs vedkommende på et stabilt højt rekord- niveau, men de store stigninger er stoppet. Vi kan også se, at de, der søger, har lavere rådighedsbeløb end for nogle år siden,” siger Lars Lydholm, der peger på, at flere andre organisationer har øget deres julehjælp.

Blå Kors har i år modtaget 6200 ansøgninger mod 6100 ansøgninger sidste år og 2400 for to år siden.

”Det er vores opfattelse, at flere mennesker har større behov for hjælp end tidligere. Det hænger formentlig også sammen med, at flere er blevet opmærksomme på muligheden, og at det er blevet mere okay at spørge om hjælp,” siger generalsekretær Christian Bjerre fra Blå Kors.

Morten Ejrnæs, der er lektor ved institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, mener, det er overset, at Danmark midt i en højkonjunktur har en gruppe, som har fået færre penge mellem hænderne.

”Stigningen i julehjælps-ansøgninger forklares både ved, at der er blevet flere fattige men også ved, at flere overvinder sig selv og søger hjælp,” siger Morten Ejrnæs.

Han peger på, at stigningen i julehjælp blot er et af flere tegn på, at de private organisationer i stigende omfang er blevet en del af hjælpen til de mest udsatte.

Seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, ser også de mange iulehjælpsansøgninger som et udtryk for, at flere borgere er blevet klemt af de senere års velfærds- reformer.

”Flere bliver fattige eller mangler et sted at bo, og der er udfordringer med at skabe en social indsats, som hænger ordentligt sammen. Det gør, at flere udsatte borgere falder gennem det sociale sikkerhedsnet, og de private organisationer må tage over med hjælp til for eksempel mad og tøj,” siger Lars Benjaminsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialminister Mai Mercado (K) eller regeringspartiernes socialordførere.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den borgerlige tænketank Cepos, medgiver, at en jul på kontanthjælp ikke er en økonomisk fest.

”Men hvis man tager de studerende ud, viser vores beregninger, at alle indkomstgrupper – og også dem med de laveste indkomster – har haft et løft i levestandarden de seneste 10 år. Jeg medgiver, at regeringen har indført et kontanthjælpsloft, men man kan godt leve af en indkomst svarende til kontanthjælpsloftet. Derfor er mit bud, at stigningen af ansøgninger om julehjælp også handler om, at det er blevet mere legitimt at søge om julehjælp,” siger Mads Lundby Hansen.