Det er ikke noget, der har været særlig stor tillid til i befolkningen, siden syriske flygtninge i 2015 vandrede op igennem Europa: EU’s evne til at håndtere flygtningestrømme.
Da danskerne i 2016 af netavisen Altinget blev spurgt til, om EU dengang kunne håndtere flygtningestrømmen, svarede blot 24 procent af danskerne bekræftende.
Den dag i dag er tilliden til EU’s flygtningesystem heller ikke høj hos landets udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S):
”Asylsystemet er brudt sammen,” sagde han for blot to uger siden med henvisning til de flygtninge og migranter fra Mellemøsten og Afrika, der krydser Middelhavet. Samtidig slog han på, at der må findes løsninger med lande uden for EU.
Men når man spørger danskerne specifikt til flygtningestrømmen fra Ukraine, mener et stort flertal i befolkningen, at EU er en vigtig del af løsningen.
Det viser en ny undersøgelse fra TrygFonden, der siden Ruslands invasionen af Ukraine i slutningen af februar har målt danskernes holdning til flygtningestrømmen fra Ukraine.
De ukrainske flygtninge er et særligt kapitel, der er i gang med at blive skrevet, som ikke skal ses i sammenhæng med andre flygtningestrømme
Undersøgelsen er foretaget blandt 2069 repræsentativt udvalgte danskere, og samlet set erklærer 71 procent af de adspurgte sig enige i, at det er en fælles EU-opgave af løse den ukrainske flygtningekrise – 46 procent er helt enige, mens 25 procent er delvist enige. 14 procent er hverken enige eller uenige, mens blot henholdsvis 5 og 3 procent er enten delvist uenige eller helt uenige. 7 procent har ikke ønsket at svare.
Tallene overrasker på sin vis forskningschef i TrygFonden, Anders Hede. Han mener, at tallene havde set helt anderledes ud, hvis man havde spurgt befolkningen før krisen og ikke under den. Der havde danskerne næppe haft tillid til, at EU kunne løse problemet, vurderer han:
”Men vi har spurgt under krisen, hvor folk allerede har set EU handle og levere svar. Det tog kun fire dage for landene at finde fælles fodslag over for Rusland. Selvom vi står midt i den største flygtningekrise i Europa siden Anden Verdenskrig, er skepsissen ikke steget,” siger han.
Også Uffe Østergaard, der er professor emeritus i historie ved Handelshøjskolen i København, CBS, erklærer sig overrasket. Han har i sin forskning gennem mange år haft fokus på EU og det europæiske samarbejde.
”Jeg tror, det handler om, at problemet med Ukraine virker så stort, og der er så mange flygtninge, at man simpelthen ikke tror på, at nogle enkelte lande kan løse det selv. Vi må også bare indrømme, at velviljen over for ukrainerne i befolkningen er større end over for flygtninge fra Mellemøsten og Afrika. Ukraine ligger inden for køreafstand, det tager kun et døgn at køre derned, og vi har en idé om, at de ligner os kulturelt,” siger han.
Tilstrømningen af de ukrainske flygtninge skal faktisk ses som et helt andet kapitel, end når der normalt tales om flygtninge. Det mener i hvert fald Jens Peter Frølund Thomsen, som er lektor ved institut for statskundskab på Aarhus Universitet.
”De ukrainske flygtninge er et særligt kapitel, der er i gang med at blive skrevet, som ikke skal ses i sammenhæng med andre flygtningestrømme. Holdningen ville være en anden, hvis det drejede sig om flygtninge fra Mellemøsten eller Nordafrika. Ukraine bliver i højere grad opfattet som et nærområde,” siger han.
Og det er netop ”nærområde”, der er nøgleordet, når det handler om danskernes holdning til ukrainske flygtninge, mener Jens Peter Frølund Thomsen:
”Politikerne slår hele tiden på, at det er en krig, som foregår i vores egen baggård. De udmeldinger har befolkningen taget til sig, selvom det faktisk ikke var helt oplagt, at de ville gøre det.”
At mange danskere opfatter Danmark som nærområde til Ukraine, understreges også af et andet spørgsmål i TrygFondens undersøgelse. Her giver en stor del af danskerne udtryk for, at det ikke blot er landene i Østeuropa, men også Danmark, der skal tage sig af de ukrainske flygtninge. Det mener 48 procent af danskerne. 25 procent er hverken enige eller uenige, mens 21 procent mener, at det er Østeuropas opgave. Seks procent har ikke ønsket at svare.
”Også det ville forholde sig anderledes, hvis man spurgte til flygtninge fra Mellemøsten og Nordafrika. Danskernes solidaritet med flygtninge beror blandt andet på geografisk og kulturel nærhed,” siger Jens Peter Frølund Thomsen.
Desuden handler den store solidaritet med de ukrainske flygtninge ifølge Anders Hede fra TrygFonden om, at ukrainerne opfattes som et problemløst segment:
”Hvis man eksempelvis ser på Vestjylland, så var der i forvejen mange ukrainske arbejdstagere. Der sættes pris på dem, og de indgår rigtigt positivt og konstruktivt i lokalsamfundene. Der er en god grundstemning i forhold til østarbejdere flere steder i landet. Desuden kan man spekulere i, om den store solidaritet også handler om, at det i høj grad er kvinder og børn, der flygter. Det tror jeg vækker en stærk identifikation hos mange mennesker,” siger han.
Der er indtil videre mere end 24.300 ukrainske flygtninge, der har søgt om midlertidig opholdstilladelse i Danmark.
Vil du modtage de seneste artikler per mail, når Kristeligt Dagblad har skrevet nyt om krigen i Ukraine? Så skriv dig op her.