Prøv avisen

Trods nyt fokus på opdragelse: Børn har aldrig haft det bedre

For mens politikerne klager over dårlig børneopdragelse, har børn det faktisk bedre end nogensinde. Blandt andet på grund af en forandret opdragelseskultur, mener blandt andre professor Dion Sommer, der forsker i børne- og familieliv ved Aarhus Universitet. Foto: Asger Ladefoged/ Ritzau Scanpix

Med et nyt regeringsudspil er børneopdragelsen igen kommet på dagsordenen. Men eksperter kan ikke genkende tesen om, at forældre er dårligere til at opdrage deres børn i dag. Historisk er det ikke gået bedre, siger professor

Er der ét ord, et begreb, der kan skabe debat, er det børneopdragelse. Det har de seneste års mediedebat med tydelighed vist.

Forældre, der klager over, at deres børn dumper til eksamener på universitetet. Rasende forældre, der klager til Føtex og Bilka, fordi deres børn ikke kan samle alle dyrekort i en serie. Forældre, der henter deres børn på Roskilde Festival eller afleverer øl til dem.

Alle eksempler er blevet udlagt som bevis for, at den er helt galt med opdragelsen i Danmark. Vi nurser vores børn, og begrebet curlingforældre er blevet et gængs billede på de forældre, som fejer alle problemer væk for deres unger. Senest fremlagde børne- og socialminister Mai Mercado (K) tidligere på ugen et nyt initiativ, ”Opdragelsesdebatten”, der skal medvirke til, at opdragelsesniveauet højnes i Danmark.

Men spørgsmålet er, hvor slemt det egentlig står til med opdragelsen herhjemme. For mens politikerne klager over dårlig børneopdragelse, har børn det faktisk bedre end nogensinde. Blandt andet på grund af en forandret opdragelseskultur. Det mener blandt andre professor Dion Sommer, der forsker i børne- og familieliv ved Aarhus Universitet.

”Skal man se på opdragelse i et længere perspektiv, er der i dag flere end nogensinde i danmarkshistorien, som vokser op med en god barndom.”

Dion Sommer henviser blandt andet til afskaffelsen af revselsesretten i 1997, fornyet fokus på børns rettigheder internationalt og i Danmark og den forbedrede velstand som eksempler på en forbedret opdragelseskultur:

”Vi skal ikke langt tilbage, før man kunne banke løs på børnene med loven i hånden. Vi har generelt et meget mere humanistisk børnesyn i dag og er i høj grad optaget af, hvordan vi opdrager vores børn,” siger Dion Sommer, som kalder det en myte, når forældre i dag beskrives som unødigt pylrede:

”Det er et problem, at ministeren (Mai Mercado, red.) på den måde går ud med myter omkring curlingforældre. Hvis nu alle forældre ringede og klagede over deres børns karakter, var systemet jo brudt sammen. Jeg siger ikke, at curlingforældre ikke eksisterer, men problemet er, at den debat stjæler opmærksomheden fra de børn, der vokser op med virkelige problemer: forældre med misbrug og andet. De problemer, som tages op af ministeren, er nok i virkeligheden noget, som primært foregår i den kreative klasse. Ingen forskere har i hvert fald kunnet dokumentere problemet omkring curlingforældre,” siger Dion Sommer.

Også børnepsykolog Margrethe Brun Hansen går i rette med Mai Mercados kritik af forældregenerationen i dag.

”Jeg elsker, når børn kommer på dagsordenen. Det er aldrig dårligt at diskutere børns vilkår, men jeg bliver lidt ked af det, når det bliver en bandbulle om, at forældrene ikke gør det godt nok i dag. For det gør de faktisk. Jeg bliver varm om hjertet, når jeg ser de nye forældre i dag give deres børn medbestemmelse og inddrager dem i planlægning af ferier og så videre,” siger Margrethe Brun Hansen, som har skrevet en lang række bøger om børneopdragelse.

Men forældre i dag er også presset af et nyt arbejdsmarked, hvor man i højere grad forventes at være til rådighed om aftenen og i weekender:

”Det betyder jo, at man ser forældre søge råd om eksempelvis, hvordan man får sine børn til at sove. Tidligere lagde man bare børnene, og så faldt de i søvn. Men i dag har mange forældre skyldfølelse og tør ikke gå fra deres børn, før både barnet og de selv er faldet i søvn,” siger Margrethe Brun Hansen som et eksempel:

”Forældregenerationen i dag træder nye stier og skal finde ud af, hvordan de tilpasser et nyt arbejdsliv med deres store lyst til at give deres børn et godt og lykkeligt liv. Men generelt er der ingen forældregenerationer, der har noget at lade andre høre,” siger Margrethe Brun Hansen.

Som led i projekt ”Opdragelsesdebatten” har Børne- og Socialministeriet blandt andet planlagt en vidensindsamling om børneopdragelse, en Facebook-side, hvor interesserede kan få råd og diskutere børneopdragelse. Endelig nedsættes et panel til at diskutere dilemmaer inden for børneopdragelse.

Institutleder ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Claus Holm er en af panelisterne, der skal diskutere dilemmaer i opdragelsesdebatten. Ifølge ham er det et problem, at der i dag slet ikke eksisterer nogen fælles opdragelseskultur.

”Opdragelse i dag er ekstremt individualiseret. Jeg er født som ønskebarn, og det samme er mine jævnaldrende, og derfor insisterer vi ofte på, at opdragelse af vores ønskebørn er et individuelt anliggende,” siger Claus Holm, der derfor mener, at debatten er nødvendig.

”Voksne er ikke sikre på, hvordan man opdrager, og hvad man opdrager til – og der er en vis ængstelighed ved overhovedet at bruge ordet opdragelse. En debat om opdragelse kan gøre noget ved den ængstelighed og usikkerhed, der eksisterer. Alene det at man taler offentligt og fællesskabsorienteret om, hvordan opdragelse foregår og kan foregå i dagens Danmark, er vigtigt,” siger Claus Holm og tilføjer, at hans bidrag i debatforummet kommer til at handle om, hvordan man kan begynde at behandle børn som børn og gøre det attraktivt for voksne at opføre sig som voksne.

Forfatter til bogen ”The Danish Way of Parenting” (Den danske måde at være forældre på) Iben Sandahl har mange års erfaring med at rådgive forældre, børn og unge. Ifølge hende kan opdragelsesdebatten være fornuftig, hvis der kan komme nye perspektiver frem.

”Det er altid godt at debattere og vende ting. Det interessante bliver det, der kommer ud af debatten. Dog bør vi ikke putte det at opdrage ned i for mange fastlåste kasser, da vi jo alle er forskellige og opdrager med forskellige udgangspunkter. Samtidig kan det være udmærket med nogle overordnede retningslinjer, der kan vise vej. Det er altid godt at begrebsliggøre nogle af de værdier, som vi ved virker. Vi gør det overordnet set rigtig godt. En stor del af børnene trives, men vi skal også have fokus på dem, der ikke trives,” siger Iben Sandahl.