Det er blevet betegnet som en moderne informationskrig. En kamp om sandhederne.
Fake news, falske nyheder og misinformation er højt på dagsordenen i hele Europa, og i Danmark forsøger politikere også at forhindre udbredelsen af de bevidst vildledende historier fra udlandet, som man frygter kan obstruere valg og opildne folkestemninger. I begyndelsen af september præsenterede regeringen en kampagne, som skulle hindre forsøg på ”atplante usande informationer og historier i medierne eller skabe et forvrænget nyhedsbillede for på den måde at påvirke en vigtig beslutning”. I sidste uge fulgte Facebook op med lanceringen af et samarbejde med netmediet Mandag Morgen, hvor et af målene ligeledes er at forhindre udbredelsen af falske nyheder i danske medier.
Men hvis regeringen eller Facebook regner med at opspore falske nyheder i de etablerede danske medier, kommer de på en hård opgave, siger en række eksperter. Blandt dem professor mso Mark Ørsten, der har forsket i blandt andet falske nyheder ved Roskilde Universitet.
”I dansk perspektiv er det svært at finde ret mange eksempler. Udover eksemplet med Dan Jørgensen, som ifølge russiske medier ville tillade bordeller, hvor man lovligt kan dyrke sex med dyr, kan jeg faktisk ikke pege på noget,” siger Mark Ørsten.
Selv eksemplet, der omhandlede den tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S), blev i danske medier som blandt andet Altinget og Ekstra Bladet netop deklareret som et eksempel på en falsk nyhed. Heller ikke mediebrugerne i Danmark oplever, at der er et problem med de bevidst vildledende historier, siger professoren, som sammen med europæiske kolleger sidste år lavede en stor undersøgelse om netop fake news i vestlige medier.
Kun ni procent af de danske mediebrugere havde oplevet, at de var blevet eksponeret for opdigtede historier, som havde et kommercielt eller politisk sigte. Dermed var tilliden til medierne langt større i Danmark end i eksempelvis USA og England.
”Men folk er meget bekymrede for fake news. Men det skyldes nok mest den store debat, for man oplever sjældent den form for bevidst vildledende falske nyheder,” siger Mark Ørsten.
Heller ikke Henrik Skov Nielsen, professor mso ved Aarhus Universitet, kan komme på eksempler på bevidst falske nyheder i danske mainstream-medier som landsdækkende aviser og tv-kanaler:
”I forbindelse med at jeg har beskæftiget mig med fake news især i en amerikansk kontekst, har jeg spurgt en del, om de kender til oplagte danske eksempler, men der synes at være få eller ingen intentionelt (bevidst, red.) vildledende eksempler i de etablerede medier her i Danmark,” siger Henrik Skov Nielsen, som blandt andet forsker i fake news.
Han påpeger dog også, at en stor del af danskerne får deres nyheder fra de sociale medier, og her er misinformation til gengæld et bevisligt fænomen.
”Når Danmark ikke er så udsat som eksempelvis USA, skyldes det nok blandt andet, at der ikke er den samme enorme kløft mellem forskellige grupper i samfundet, som tilfældet er i USA,” siger Henrik Skov Nielsen.
Også Morten Langager, administrerende direktør i Danske Medier, som repræsenterer 300 medievirksomheder i Danmark, vurderer, at omfanget af falske nyheder i etablerede medier er ikke-eksisterende.
”Jeg tror ikke, at der findes bevidst vildledende historier i de etablerede danske medier. Omfanget er lig nul,” siger han.
Dermed mener Morten Langager dog ikke, at regeringen skyder forbi med sit initiativ om misinformation.
”Og vi indgår meget gerne i dialog, da det er relevant for de redigerede medier at kende til de metoder (for at forhindre spredning af misinformation, red.), der bruges i udlandet, så man som ansvarligt medie kan reagere,” lyder det fra Morten Langager, som mener, at der er stor forskel på, hvordan etablerede medier og de sociale medier kan tackle misinformation.
”Skulle der ske spredning af misinformation i de redigerede medier, så er forskellen på mine medlemmer og de sociale medier, at de redigerede medier har redaktører, der vil handle og rette op, mens det er et Klondyke på de sociale medier.”
Hos De Konservative siger retsordfører Naser Khader da også, at målet for regeringens nye kampagne imod udenlandsk påvirkning af valgene er de sociale medier, ikke etablerede mediehuse.
”Jeg tænker ikke på fake news, når jeg tænker på Kristeligt Dagblad eller Berlingske. Det er især på de sociale medier, at der kan være problemer. Jeg er selv hoppet i et par gange, hvor jeg har videreformidlet en historie, der ikke var rigtig, og problemet er, at mange kun får deres nyheder via sociale medier. Det er ikke alle, der har abonnement på en avis,” siger Naser Khader.
Falske nyheder og misinformation defineres af Europa-Kommissionen som falske, unøjagtige eller misvisende oplysninger, der udformes, forelægges og udbredes for at skabe indtjening eller for med vilje at skade offentligheden.
Kilde: Rapport om falske nyheder og misinformation, Europa-Kommissionen