Trods rekordmange betjente florerer utrygheden

Politiets ressourcer er blevet et stort emne i valgkampen, og politikerne lover flere betjente. Men aldrig tidligere har politiet haft så mange folk som nu

Politiet har fået tilført ressourcer hvert eneste år gennem de seneste fire år. Alligevel er det ikke tilstrækkeligt, mener Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet. Her er betjente i fuld gang med at skabe ro under en demonstration på Israel Plads.
Politiet har fået tilført ressourcer hvert eneste år gennem de seneste fire år. Alligevel er det ikke tilstrækkeligt, mener Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet. Her er betjente i fuld gang med at skabe ro under en demonstration på Israel Plads. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Medierne er fulde af beretninger om politi, der ikke kommer, når man ringer. Og kommer de, er det så som så med udredningen. Således viser helt nye tal, at kun 5 ud af 100 indbrud opklares.

Ligesom mange butiks- indehavere helt har opgivet at ringe til politiet, selvom butikstyvene helt åbenlyst bærer kassevis af varer ud af forretningen. I en HK-undersøgelse fra 2017 svarede næsten halvdelen af de adspurgte butiksansatte således, at politiet sjældent kom, når de ringede, og at de derfor ikke længere kontaktede ordensmagten.

Men faktisk har politiet fået tilført ressourcer hvert eneste år gennem de seneste fire år. Alligevel er det ikke tilstrækkeligt, mener Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

”Der er sket en nettoudvidelse af politistyrken med 150 mand hvert år siden 2016. Det er rigtig positivt, men ikke nok. Blandt andet fordi vi bruger 1200 mand ekstra til grænsekontrol og bevogtning. Det er Rigspolitiets egne tal, og det siger vel alt.”

Selvom politiet ved den dansk-tyske grænse får massiv hjælp fra forsvaret og hjemmeværnet, er det poli- tiet, der leder arbejdet. Og så er der også kommet andre og mere vedvarende bevogtningsopgaver – ikke mindst i forbindelsen valgkampen, mener Claus Oxfeldt.

”Det er fagre nye verden desværre: Tidligere havde nogle få politikere politibeskyttelse, og så blev der brugt politi på selve valgdagen. I dag har vi rigtigt mange folk på arbejde i hele den fire uger lange valgkamp for at sikre personer, og for at man kan afholde valgmøder. Det kræver et politimæssigt setup, vi ikke har set før, og det er klart, det koster. Politiet er et lukket kredsløb, så når der skal bruges ekstra folk på opgaver, skal de tages et andet sted fra.”

Men I er flere betjente end nogensinde...

”Som jeg husker de seneste tal, er der i dag 11.180 politifolk, og cirka 250 politikadetter oveni, så ja, vi er flere end nogensinde, men der er også kommet mange ekstraopgaver, blandt andet en latent terrortrussel mod Danmark.”

Almindelige borgere føler sig ladt i stikken. Er det godt nok?

”Det er ikke godt nok, det er jeg enig i. Derfor er det også helt afgørende, at udvidelsen af politistyrken fortsætter. Det synes jeg retfærdigvis også, at både regeringen og Socialdemokratiet er ude og tale om, at vi skal tættere på borgerne og have etableret mere politi i øjenhøjde med befolkningen. I mine øjne er der en positiv holdning til at udvide politistyrken,” siger forbundsformanden.

Mia Amalie Holstein, som er velfærdspolitisk chef i den liberale tænketank Cepos og medlem af Det Etiske Råd, mener, at problemet skyldes, at politiet bliver hevet i fra alle sider. Og det skyldes tidens mantra om tryghed.

”En hurtig søgning på Infomedia (Danmarks største mediearkiv, red.) afslører, at ordet tryghed bruges 170 procent oftere, end det gjorde for 10 år siden. Tryghed fylder rigtig meget i den politiske diskurs, ikke mindst i en valgkamp. Fordi borgerne kræver mere tryghed, er det nemt at reagere med, at så må politiet også meget mere ud her, der og alle vegne i stedet for at bruge den sunde fornuft,” siger hun og uddyber:

”Bliver vi gået på klingen, ønsker vi mest af alt, at der bliver passet på os, vores hjem og vores ejendele, men da der bliver prioriteret en hel masse andre ting samtidig, forstår jeg godt, at det er svært for politiet at navigere,” siger Mia Amalie Holstein, der har lagt mærke til, at emnet tryghed fylder meget i politikernes skåltaler, ”både i forhold til terror og til det nære”.

”Politikerne er under pres for at vise, at de kan levere tryghed eksempelvis i forhold til terror, men den tryghed er jo falsk, for den ubestemmelighed, der kendetegner terror, er svær at planlægge sig ud af,” siger Mia Amalie Holstein og peger på, at ser man på statistikkerne, er kriminaliteten faldende.

”Faktisk er vi i en mere sikker tid, end så ofte før. Men det, populismen nærer sig bedst på, er frygt, derfor oplever vi nok i disse tider mere signalpolitik end en planlagt og langtidssikret planlægning af politiets arbejde.”

Helt nye tal fra Danmarks Statistik viser ganske rigtigt, at det samlede antal anmeldelser om tyveri fortsætter med at falde.

Således blev der i årets første kvartal anmeldt 24.875 tyverier, når der er korrigeret for sæsonudsving, og antallet af anmeldelser er dermed faldet med 6,5 procent i forhold til forrige kvartal.

Men det er måske, fordi folk opgiver at ringe, når de har haft indbrud? Mener Claus Oxfeldt, at det nytter noget at ringe i tilfælde af indbrud, når opklaringsprocenten er så lav?

”Selvfølgelig skal man altid ringe til politiet i tilfælde af indbrud – og hvis gerningsmanden stadig er der, er jeg sikker på, vi kommer med det samme. Men er han væk, kan det godt være, der går en dag eller to, inden politiet sikrer sig spor,” siger formanden for Politiforbundet.