Der lod egentlig til at være et politisk flertal på plads i fjor.
Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og løsgængeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille var enige om at etablere en ny fri læreruddannelse i Herning.
Idéen med uddannelsen, som skulle tiltrække studerende fra hele landet, var at stræbe efter et højt fagligt niveau hos de studerende og samtidig prioritere historie, dannelse, kristendom og europæisk oplysningstradition i undervisningen.
Nu er forslaget dog efter et møde i Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalget droppet. Det skyldes blandt andet, at De Radikale har trukket støtten.
En af initiativtagerne til uddannelsen, Morten Kvist, der er præst i Herning og Gjellerup Valgmenigheder, er ikke overraskende skuffet. Han har siden 2013 kæmpet for projektet.
”Jeg er selvfølgelig trist. Og ikke blot, fordi det er et lokalt projekt, der nu ikke lader til at blive til noget. En ny fri læreruddannelse er en virkelig god idé, som kunne have haft positiv betydning for hele landet,” siger han.
En af grundene til, at etableringen af uddannelsen har mødt modstand, også fra det socialdemokratiske regeringsparti, er frygten for, at den ville ”stjæle” studerende fra læreruddannelserne i Nørre Nissum, Skive og Silkeborg.
Hos De Radikale, der ellers i hvert fald tidligere har støttet idéen om en ny fri læreruddannelse, oplyser uddannelsesordfører Katrine Robsøe, at partiet hele tiden har sagt, at etableringen af en sådan ”ikke må ske på bekostning af eksisterende læreruddannelsesudbud”.
”Derfor har vi også fra begyndelsen sagt, at Herning ikke var en god mulighed, da det vil lukke minimum en af de andre nærliggende læreruddannelser i Skive eller Nørre Nissum, hvis det ikke vil lukke begge. Så vores svar har været det samme hele tiden, da vi ikke ønsker, at de skal lukke,” skriver hun i en sms til Kristeligt Dagblad.
Også Thomas Aastrup Rømer, som er lektor i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet, ærgrer sig. Han hæfter sig ved, at man fra politisk hold ellers ønsker at flytte uddannelser ud i landet for at gavne provinsen.
”Man etablerer nogle små uddannelsesstationer rundt omkring, men når der så kommer nogle fra provinsen med et initiativ som det i Herning, så er det pludselig et problem for provinsen, at den skal ligge dér,” siger han.
Han er dog opsat på fortsat at støtte initiativet, hvis Morten Kvist går videre med projektet et andet sted i landet. Ifølge Thomas Aastrup Rømer er det vigtigt, at et samfund har frie institutioner, som sætter den klassiske dannelse i centrum.
”De eksisterende læreruddannelser på professionshøjskolerne har et meget instrumentaliseret syn på uddannelse, hvor lærerne især uddannes til at komme ud på noget, som kaldes for arbejdsmarkedet,” siger han.
Det synspunkt er Michael Böss, dr.phil og lektor emeritus i historie ved Aarhus Universitet, enig i. Også han har støttet projektet, fordi han mener, at almendannelsen er trængt i baggrunden i det danske skolesystem.
”I de seneste årtier har folkeskolen og læreruddannelsen bevæget sig mere og mere i retning af at forberede barnet til et liv på arbejdsmarkedet i stedet for også at danne det til et liv som menneske, der er indlejret i en større kulturel sammenhæng,” siger han.
”Desuden er det utroligt vigtigt, at læreren får sin myndighed tilbage og ikke blot betragtes som en vejleder for børnene. Læreren skal også være en kulturbærer og en person, som har sin myndighed i kraft af en høj faglig uddannelse. På den læreruddannelse, vi foreslog, lagde vi stor vægt på at hæve det faglige niveau,” tilføjer Michael Böss.
På Den Fri Lærerskole i Ollerup på Fyn benytter man sig ikke af prøver og eksaminer, så de færdiguddannede skal tage en tillægsprøve bagefter for at få deres lærereksamen. Herning-initiativet lagde omvendt op til, at karakterer og prøver er med til at skærpe fagligheden hos de studerende.
Ifølge Morten Kvist er der på nuværende tidspunkt ingen alternativ plan, men det betyder ikke nødvendigvis, at han lægger projektet på hylden.
”Vi har ikke givet op endnu, men det afhænger lidt af, hvad Uddannelses- og Forskningsudvalget i øvrigt siger. I den centrale passus i brevet, vi har fået, står der blot, at de ikke vil indstille til at etablere en fri læreruddannelse på baggrund af vores ansøgning. På almindeligt dansk betyder det, at den i hvert fald ikke må ligge i Herning,” siger Morten Kvist.