Det er ikke stemmer, der mest kendt fra den kirkelige debat, som får mikrofonerne til det første debatmøde i Himmel-og-Jord-teltet torsdag eftermiddag.
Chefredaktør Lea Korsgaard fra netmediet Zetland vedgår åbent, at det nok bliver ”Folkemødets mest grænseoverskridende time” for hende, fordi det handler om ”troens betydning” for hende og de to andre i panelet.
Gader og pladser i Allinge på Nordbornholm myldrer igen med mennesker på vej til og fra debatter, interviews, foredrag, musikindslag og mange andre såkaldte events. Efter en aflysning i 2020 og en meget decimeret udgave i 2021 på grund af corona er Folkemødet tilbage for fuld kraft.
Som på de fleste af de foregående 10 folkemøder sætter kirkelige organisationer og trossamfund deres præg på arrangementet – de fleste i det område, der har fået overskriften Liv & Sjæl. Som Kristeligt Dagblad i al beskedenhed ikke har søgt og næppe heller kunne have fået patent på.
De kirkelige stemmer er dog ikke isoleret til det område. Andre steder i det store festivalområde finder man for eksempel Grundtvigs Telt og Folkekirken.dk. Af 2500 events er 59 blevet kategoriseret som hørende til temaet ”tro og religion”, men tager man arrangementer med, som diakonale organisationer og nødhjælpsorganisationer med kirkelig baggrund står for, bliver tallet meget højere.
Men hvorfor er de på Folkemødet, de kirkelige organisationer? Himmel-og-jord-teltet repræsenterer et tværkirkeligt samarbejde mellem ni organisationer og frikirker, og til dets første debat er teltet halvfuldt med omkring 30 tilhørere. I panelet står udover Lea Korsgaard forfatteren Jens Christian Grøndahl og Liberal Alliances folketingsmedlem, sociolog Henrik Dahl.
De lægger ud med at fortælle om deres eget forhold til kristendommen.
Jens Christian Grøndahl siger, at han som barn troede på Gud. Siden mistede han troen, og i dag taler han om ”min svage tro”. Det handler ikke om, at han fået en omvendelse, men om at han lever ”mellem de to skandaler”. Den ene er døden, der er en skandale for kærligheden, og den anden er opstandelsen, som er en skandale for fornuften.
Henrik Dahl er præstesøn, og han forklarer, at ”kirken altid har ligget nede i baghaven af præstegården.” Gudstjenester var for ham som barn ”et ocean af kedsomhed”, men i dag har han ikke noget problem med at sige, at han er kristen, selvom det at være kristen nu mest forstås som at være ikke-troende.
Lea Korsgaard beretter om sin opvækst i et grundtvigsk miljø, hvor man ikke rigtig taler om det med tro. Som 23-årig gik hun imidlertid i kirke en påskesøndag, hvor præsten sagde, at det gode findes i lyset, det gode står over det onde, og vi er forpligtet på lyset. Det ramte hende. Senere oplevede hun, at hun begyndte at græde, da hun en dag læste op for sine børn i børnebibelen om Jesu korsfæstelse.
”Nå, nu bliver det alligevel for salvelsesfuldt”, skynder hun sig at tilføje.
Ved siden af Himmel- og-jords telt ligger et andet, der bærer skiltet ”Udmeldelse.dk”. Det er Ateistisk Selskab.
Men hvorfor er de her? Vil de vinde sjæle, eller skal man bare være her, fordi alle andre er? Ingen af delene, hvis man spørger repræsentanter for både ateister og kristne.
Ledende koordinator for Himmel-og-jord, Hasse Falk Jakobsen, oplyser, at arrangementet koster hans forening omkring 100.000 kroner, og det er relativt billigt sammenlignet med, hvad andre organisationer bruger på Folkemødet. Han mener nu, det giver god mening.
”Organisationerne får muligheden for at brande sig på Folkemødet, og det kan de bruge resten af året. De får kontakter til politikere og meningsdannere, som de kan udnytte resten af året,” siger han.
”Jeg er selv en del af Frikirkenet, og Frikirkenet kan takke Folkemødet for en stor del af de politiske kontakter, vi har i dag. Det er her, det er startet.”
Tværs over for på pladsen ligger Indre Missions, Luthersk Missions og Evangelisk Luthersk Missions fælles telt, Folk og Tro. Indre Missions generalsekretær, Jens Medom Madsen, er med i en af de første debatter om ”politik med hjerte,” der især handler om udlændingepolitik og ansvaret for flygtninge.
”For mig handler Folkemødet om relationer, og de bliver er ikke de samme online som i virkeligheden,” siger han med henvisning til sidste års minimerede folkemøde, som delvis blev afviklet på nettet.
Blandt sine bedste folkemødeoplevelser nævner han en debat på et tidligere folkemøde med Bente Boserup fra Børns Vilkår om negativ, social kontrol.
”Teltet summede af, at her er nogle problematikker, vi skal være opmærksomme på, og hvor har vi trådt ved siden af, og hvor vi har trådt rigtigt. Det skabte en forståelse for, hvorfor Børns Vilkår nogle gange sagde, som de gjorde, men også en gensidig respekt den anden vej, som vi har fået lov at kunne glæde os over sidenhen,” siger Jens Medom Madsen.
Formand for Ateistisk Selskab, Anders Stjernholm, er også begejstret for muligheden for at møde nogen, man ikke er enig med.
”Vi har i alle årene ligget side om side med Himmel-og-jord-teltet, og de lader os drikke al den kaffe og spise alle de småkager, vi kan få ned. Noget af det bedste ved Folkemødet er faktisk de uformelle samtaler, vi har imellem de formelle arrangementer. At man lige kommer over og får snakket om, hvorvidt evangelierne faktisk er skrevet af Lukas, Markus, Johannes og Mattæus og alt sådan noget,” siger han.