Prøv avisen

Troende kræftramte kvinder er storforbrugere af alternativ behandling

Troende kvinder med brystkræft benytter sig i højere grad af healing, kinesiologi og andre alternative behandlingsformer som supplement til den almindelige kræftbehandling end mindre-troende og ikke-troende kvinder med brystkræft, viser ny undersøgelse. Foto: Milena Boniek/Milena Boniek / ZenShui

Ny undersøgelse viser, at brugen af alternativ behandling stiger med graden af tro

Troende kvinder med brystkræft benytter sig i højere grad af healing, kinesiologi og andre alternative behandlingsformer som supplement til den almindelige kræftbehandling end mindre-troende og ikke-troende kvinder med brystkræft. Det viser en helt ny ph.d.-afhandling fra Psykoonkologisk Forskningsenhed ved Aarhus Universitet.

I alt har 3128 kvinder med brystkræft deltaget i undersøgelsen, hvor de både har svaret på spørgsmål om tro og brug af alternativ behandling. Undersøgelsen viser, at af de 47 procent, som tror entydigt på Gud eller en højere spirituel magt, bruger 55 procent alternativ behandling. Brugen af det alternative er noget mindre hos de mindre troende. Af de 36 procent, som svarer, at de har en tvetydig tro – det vil sige, at de tror lidt – bruger kun 46 procent alternativ behandling. For dem, der har svaret, at de ikke tror på Gud eller en højere spirituel magt – nemlig 17 procent af de kræftramte kvinder – går 45 procent til alternative behandlere.

Ifølge psykolog Christina Gundgaard Pedersen, der står bag undersøgelsen, er forskellen på brug af alternativ behandling hos de meget troende og de lidt troende markant. Og det hænger sammen med, at de meget troende har en anden sundhedsadfærd.

"Som stærkt troende har man en tro på, at andre ting er gavnlige for ens sygdomsforløb. Og de fleste alternative behandlingsformer tager netop eksistentielle og religiøse behov i betragtning," siger hun.

Og det er René Dybdal Pedersen, ph.d. i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, enig i.

"Alternativ behandling er ofte bundet i noget religiøst og spirituelt. Her har en større instans også indvirkning på ens helbred. Man forventer, at en guddommelig kraft eller en spirituel energi spiller ind på livssituationen," siger René Dybdal Pedersen.

Han er enig med Christina Gundgaard Pedersen, der peger på, at læger bør tage mere hensyn til patienternes religion og spiritualitet.

"Den etablerede lægevidenskab har i flere hundrede år været den primære magtfaktor inden for behandling. Andre måder at behandle på har ikke slået igennem. Men læger og sygeplejersker bliver nødt til at indstille sig på i højere grad at møde patienternes eksistentielle og religiøse behov," siger han.

Hans von der Maase, klinikchef og professor ved kræftafdelingen på Rigshospitalet i København, påpeger, at lægerne allerede lytter til patienters religiøse og spirituelle behov i den almindelige patientsamtale.

"Men jeg tror ikke, at religion eller alternativ behandling kan helbrede sygdommen. Det kan derimod være en stor hjælp til at håndtere sygdommen. Det er derfor altid vigtigt, at man inddrager patienten og gør brug af patientens egne ressourcer. Hvis patienten imidlertid mener, at han eller hun kan klare sygdommen alene ved at tro på Gud eller modtage alternativ behandling, må vi gøre klart, hvor vigtigt det er at følge den autoriserede behandling. .Og nogle gange må vi forsøge at skabe ro ved at fraråde patienten at opsøge alle former for alternativ behandling på en gang, hvilket jeg opfatter som en uhensigtsmæssig panikhandling," siger han.