Det blev et særkende for dansk politik, da daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2006 sagde, at religion skal fylde mindre i det offentlige rum. Siden er religion dog braget ind I den offentlige dagsorden. Og i dag tager en stribe af landets religiøse ledere et fælles skridt, der endeligt kan lægge Foghs gamle ønske i graven.
Det sker med offentliggørelsen af Religion & Samfund, Resam, hvor 15 ledere fra forskellige trossamfund er gået sammen om at styrke religiøse stemmers plads i den offentlige debat. Resam er i praksis et netværk af gejstlige og kan i sin form minde om en tænketank.
Erhvervsmanden Jeppe Hedaa er både idé- og pengemanden bag netværket, der selv kalder sig en civilsamfundsorganisation. Han håber, at det kan være med til at få religiøse synspunkter klarere frem i offentligheden.
”Vi lever i en verden, hvor mange ting er under opbrud, og nye konstruktioner sætter nye spilleregler. Her vil der være moderne dilemmaer, hvor det er interessant at høre værdiprincipper eller synspunkter fra mennesker, som gennem årtusinder har beskæftiget sig med, hvordan mennesker trives bedst. Hvis vi sætter deres principper i et moderne lys, kan det give perspektiver, der kan bidrage til den demokratiske debat,” siger han.
Netværket har eksisteret uden for offentligheden i et par år, og det er først med en kronik i dagens Kristeligt Dagblad, at dets arbejde bliver offentligt. Medlemmerne af Resam består af en bred vifte af ledere fra både muslimske, kristne og et enkelt jødisk trossamfund. Ud over at ville styrke religionens plads i offentligheden ønsker Resam også at bidrage med viden om religiøse tanker til offentligheden samt at skabe et bedre forhold religionerne imellem.
Og det kan give god mening for de religiøse ledere at prøve at få mere fokus på religion i offentligheden, lyder det fra Sune Lægaard, lektor i filosofi ved Roskilde Universitet.
”Man kan med god ret indvende, at der længe har været rigtig meget offentlig fokus på religion. Men det har været med udgangspunkt i, at religion er et samfundsproblem, hvilket i altoverskyggende grad handler om islam. De religiøse argumenter og aktører fylder ikke meget,” siger han.
Sune Lægaard mener, at traditionen for, at religiøse stemmer ikke har megen autoritet i offentligheden, blandt andet hænger sammen med folkekirkens decentrale opbygning. Her kan ingen med god ret udtale sig på kirkens vegne. Desuden har de senere års entydige fokus på religion som et problem gjort, at det har krævet meget for religiøse at stille sig frem i offentligheden.
”Men i løbet af de seneste år har vi også set en udvikling, hvor det er blevet mere legitimt for offentlige personer at identificere sig med kristendommen. Hvis man bruger kristendommen som en identitetsmarkør, er det svært samtidig at affærdige religiøse argumenter og autoriteter,” siger han og tilføjer, at han af den grund tror, at der er potentiale for, at Resam kan lykkes med sin målsætning.
Også tidligere biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm ser optimistisk på Resams muligheder.
”Religiøse ledere er vigtige røster i tiden, ligesom religion er en vigtig del af den enkeltes liv. Religion er ikke adskilt fra det, vi i øvrigt går og foretager os. Så hvis dette netværk kan være med til at styrke en kultur, hvor religiøse ikke kryber langs væggene, har det bidraget med noget positivt. Og selv hvis det bare ender med at blive en snakkeklub, har det en værdi, da det kan give forståelse på tværs af religionerne,” siger han.
Hos Socialistisk Folkeparti er folketingspolitiker Holger K. Nielsen dog mindre overbevist om, at målsætningen bag Resam er fornuftig.
”Jeg er tilhænger af, at den offentlige samtale er så sekulariseret som overhovedet muligt. Religion skal ikke blandes ind i politik, og jeg foretrækker, at man holder religion som en privat sag,” siger han.
Med offentliggørelsen af Resam er det tredje gang i år, at et tænketankslignende projekt med fokus på religiøse problemstillinger i samfundet ser dagens lys i år. I august blev den teologiske tænketank Eksistens stiftet, og i april opstod Foreningen Åndsfrihed.