”Obligatorisk dagtilbud.”
Den liberale tænketank Cepos’ analysechef Otto Brøns-Petersen griner lidt. Udtrykket står i regeringens plan mod parallelsamfund, som skal tvinge børn på helt ned til et år i vuggestue eller dagpleje, hvis de bor i et udsat boligområde. Set gennem liberale briller er det et ”fantastisk udtryk”, for hvordan kan noget på samme tid både være obligatorisk og et tilbud?
Paradokset illustrerer det dilemma, regeringens ghettoplan har sat mange liberale i. Otto Brøns-Petersen hører til de kritiske. Han er godt nok fint tilfreds med, at regeringen vil lukke folkeskoler, der ikke klarer sig godt nok, men problemet er, at det kun skal ske i ghetto-områder.
I det hele taget indeholder planen forslag om særlige regler i udsatte boligområder, som ikke skal gælde andre steder. Visse typer af kriminalitet kan give dobbelt straf, borgerne få lavere offentlige ydelser, og aldersgrænsen for, hvornår børn skal i ”det obligatoriske dagtilbud” er også anderledes.
”Overordnet set strider denne plan ikke kun mod liberale principper, men mod principperne for, hvordan man organiserer et liberalt demokrati,” siger Otto Brøns-Petersen.
”Det liberale demokrati bygger på, at man skal beskytte borgerne mod misbrug af politisk magt. Det er det primære hensyn. Derfor ligger der nogle begrænsninger på statsmagten i et liberalt demokrati,” siger han.
”Princippet med lighed for loven har den vigtige funktion, at det sørger, at et flertal ikke kan forgribe sig på et mindretal. Flertallet er nødt til at underkaste sig de samme principper selv. Det lighedsprincip synes jeg, regeringen i meget høj grad bryder med. Man prøver jo reelt at udfordre de principper i Grundloven, som stiller borgere lige for loven. Det med at lave specielle regler for ghetto-områder er et eksempel på det,” siger Otto Brøns-Petersen.
Den liberale blogger og vært på Radio 24/7, Jarl Cordua, som selv er medlem af Venstre, kan overordnet set ikke få øje på det liberale i regeringens ghettoplan.
”Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) slog sig jo oprindeligt op på borgernes frie valg til ældrepleje og sådan noget. Nu er vi et sted, hvor frit valg til gymnasiet, eller om man vil sende sine børn i daginstitution, er en sag for staten,” siger han.
Antropolog og forfatter Dennis Nørmark mener, at regeringen udfordrer centrale principper om lighed for loven, men han ser samtidig et hykleri i den måde, man håndterer forskelsbehandlingen på. Og der er ghettoplanen bare det seneste eksempel i en lang række af politiske tiltag på udlændingeområdet, der begyndte med indførelse af 24-årsreglen for familiesammenføringer.
”Man vil gerne ramme brune, og man vil gerne ramme muslimer, men fordi man er bange for at diskriminere, finder man demografiske faktorer, som de grupper har tilfælles, og så slår man ned på dem i stedet. Det er en måde at sige på, at vi ikke vil kunne anklages for diskrimination, for vi vil gerne tilhøre den pæne klub, men må vi ikke indrømme over for os selv, at vi ikke kan leve op til de krav, som pæne, menneskerettighedsfølgende lande har,” spørger Dennis Nørmark og indrømmer, at det er sagt som en provokation.
Ifølge ham er der flere ting i regeringens ghettoplan, der ikke flugter specielt godt med en liberal grundopfattelse, men det har været en bunden opgave, fordi indvandrerne har bosat sig i vores velfærdssamfund.
”For mange af dem, der er kommet hertil, er det mere værdifuldt at tage sig af sin familie end at udfylde en plads på arbejdsmarkedet. Det er en dårlig kombination, når man kommer til et land, hvor pengene er frit tilgængelige, fordi man forventer, at alle gerne vil arbejde i stedet for at tage sig af sin familie,” siger Dennis Nørmark.
Folketingsmedlem for Liberal Alliance, Henrik Dahl, kalder det fuldstændig, totalt forfejlet at sige, at regeringens plan har noget som helst at gøre med at udfordre Grundlovens grænser.
”Det handler ikke om, at man straffer folk dobbelt, hvis de har en bestemt bopæl. Det handler om, at man inden for et område med en ekstremt skrøbelig samfundsorden vil alle, der begår kriminalitet, få dobbelt straf,” siger Henrik Dahl.
Han mener, at udspillet grundlæggende forsvarer det liberale demokrati.
”Det her handler også om magt. Burkaforbuddet handler om at bruge magt for at forhindre den farligste illiberale bevægelse lige nu, nemlig salafismen. Det værste, jeg kan forestille mig, er, at vores samfund holdt op med at være liberalt. Jeg er helt og fuldt indstillet på at forsvare det liberale samfund. Men det er en skør, selvpålagt ide, at forsvarsmidlerne også skal være liberale. Al erfaring viser, at det ikke rækker,” siger han.