Det er sjældent, at nærværende avis skriver om økonomi, men i dagens overblik vil vi gøre en undtagelse. Den historie, der løber med overskrifterne i både danske og internationale medier i dag, er nemlig New York Times' afsløring af, at den amerikanske præsident, Donald Trump, i årevis har undladt at betale indkomstskat.
Den amerikanske avis skriver blandt andet, at Trump i 2016, hvor han vandt præsidentvalget, kun betalte 750 dollar, knap 5000 kroner, i skat. På et pressemøde i Det Hvide Hus afviste præsidenten historien, som han kalder ”fake news”:
”Jeg har betalt en masse,” lød det fra Trump.
Det store, ubesvarede spørgsmål er, hvordan de amerikanske vælgere reagerer på historien med kun lidt over én måned til præsidentvalget.
Vi fortsætter i USA, hvor Donald Trump sent lørdag nominerede sin kandidat til det ledige sæde i landets højesteret. Valget faldt på den 48-årige stjernejurist og konservative katolik Amy Coney Barrett. For højrefløjen er hun en drømmekandidat, for venstrefløjen er hun en ideologisk værdikriger, der kan være med til at sætte det amerikanske samfund og især sine kønsfæller flere årtier tilbage. Som føderal ankedommer igennem de seneste tre år har Amy Coney Barrett nemlig markeret sig som en stærk konservativ stemme på emner som religionsfrihed, abort, våbenretten og diskrimination, skriver USA-korrespondent Sidsel Nyholm i sit portræt. Hvorfor valget af en højesteretsdommer i USA trækker store overskrifter, men kun akkurat giver anledning til en avisnote, når vi udpeger en i Danmark, kan du læse mere om her.
Mens religion spiller en fremtrædende rolle i amerikansk politik, kan det ikke siges at være tilfældet i Norge – i hvert fald ikke, hvis det står til landets socialliberale parti Venstre. Partiet skærper dets ”livssynsneutrale” profil ved i principprogrammet at fjerne en formulering om, at ”det norske samfund er præget af kristne og humanistiske traditioner”, <strong>skriver avisen Vårt Land</strong>. Flere markante stemmer i partiet advarede dog mod at fjerne henvisningen til den historiske arv, blandt andet den tidligere leder af partiet Odd Einar Dørum, der kalder det ”et mærkeligt signal”.
I Storbritannien bliver henvisninger til den historiske arv tværtimod ikke fjernet. Britiske museer og gallerier risikerer i hvert fald at miste deres offentlige tilskud, hvis de fjerner historiske genstande fra deres udstillinger. Det fremgår af et lækket brev, som kulturminister Oliver Dowden har udsendt til landets kulturinstitutioner. Her opfordrer han dem til ”fortsat at handle upartisk”. Brevet fra kulturministeren, <strong>som avisen The Telegraph har set</strong>, kommer i kølvandet på flere måneders debat om Storbritanniens fortid som kolonimagt. I forlængelse af advarslen har The British Museum i London meldt ud, at man ingen intentioner har om at fjerne kontroversielle genstande.
Et hus i splid med sig selv kan ikke bestå, sagde Jesus ifølge Det Nye Testamente. Og ser man på den københavnske Aalholm Kirke, lader det til at være sandt. Over længere tid er en konflikt mellem præster og menighedsråd eskaleret til et så giftigt niveau, at det ifølge Københavns biskop ikke længere er forsvarligt at lade dem holde gudstjenester i kirken. ”Jeg har i mine 20 år som provst ikke hørt om en lignende beslutning,” lyder det fra kirkens provst Finn Vejlgaard. Hele sagen bliver udfoldet i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.
I weekenden holdt tre politiske partier landsmøder: Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Alternativet. I en analyse skriver politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, at konklusionen er, at de tre partier hver især får svært ved politisk at slå igennem med deres hovedpointer fra møderne. ”Man skal vælge sine krige med omhu, hedder det, men den forgangne weekend synes de tre partier at have valgt sig nogle, de med meget stor sandsynlighed vil tabe politisk. Om de så kan vinde vælgere på det, er muligvis en anden sag.”