Det amerikanske præsidentvalg endte præcist så tæt og kaotisk, som mange analytikere på forhånd havde frygtet, og den siddende præsident, Donald Trump, kastede benzin på bålet, da han i sin tale til vælgerne sent natten til onsdag amerikansk tid sagde, at der var begået omfattende valgsvindel mod det amerikanske folk, at Demokraternes kandidat Joe Biden umuligt kunne vinde med de stemmetal, der indtil da var offentliggjort, samt at præsidenten ville være parat til at gå til højesteret med resultaterne. Derudover fortsatte han i løbet af i går via tweets med at så tvivl om brevstemmerne.
Udtalelserne chokerede Trumps politiske modstandere, lederskribenter og analytikere verden rundt, og selv nogle af Det Republikanske Partis egne politikere lagde luft til dem.
Herhjemme peger eksperter på, at Donald Trump underminerer demokratiet og dets grundpiller, og det kan få en uheldig virkning andre steder i verden, hvor det i forvejen er under pres, for eksempel i nogle østeuropæiske lande.
Donald Trump sagde blandt andet, at ”al stemmeafgivning skulle stoppe”, og at man ikke ønskede, at ”de” skulle finde nye stemmer frem klokken fire om morgenen. En bemærkelsesværdig formulering, da valgstederne på det tidspunkt allerede havde været lukket i flere timer. Den var samtidig flertydig, da den kunne tolkes som et ønske om helt at stoppe optællingen af brevstemmer, som præsidenten tidligere har kaldt et stort svindelnummer.
USA er verdens ældst eksisterende demokrati, og historiker, dr.phil. emeritus Michael Böss fra Aarhus Universitet nævner det paradoksale i, at USA i over 100 år har kastet sig ud i adskillige krige, netop i demokratiets navn.
Det gjaldt for eksempel Første og Anden Verdenskrig, Vietnamkrigen og senest krigene i Afghanistan og Irak, hvor neokonservative amerikanske politikere førte an i forsøget på at sprede demokratiet til Mellemøsten.
”Hele denne amerikanske fortælling om landet selv sættes der spørgsmålstegn ved nu. Præsident Donald Trump bryder et fundamentalt princip i det liberale demokrati. På minimalistniveau er demokrati jo ikke andet end et spørgsmål om at holde regelmæssige valg, hvor alle stemmer tildeles lige vægt. Det er flertallets ret til at bestemme, og hvis man er utilfreds med den siddende regering, kan man vælge en anden,” siger Michael Böss.
”Det forbryder Trump sig mod ved at sige, at man ikke behøver at gå videre med stemmeoptællingen, for tendensen er alligevel sådan og sådan, og Demokraterne kan alligevel ikke nå at indhente hans forspring. Det er et afgørende skridt væk fra demokratiet.”
Michal Böss og flere andre eksperter understreger, at formelt og juridisk kan den siddende præsident slet ikke få den amerikanske højesteret til at gå ind i sager om optælling af stemmer, da det i første omgang er et anliggende for delstaterne og deres domstole. Michael Böss er overbevist om, at selv hvis afgørelser i delstaterne senere ankes til højesteret, vil præsidenten ikke få medhold. Det kunne umiddelbart lyde som et bevis på, at det amerikanske, demokratiske system og den principielle magtdeling mellem præsident, kongres og domstole kan holde til at blive udfordret, som Donald Trump nu har gjort.
”Mange vil nok sige, at systemet holdt, men han sender et klart signal til resten af verden, ikke mindst til landene i Østeuropa, som er på vej i en ikke-demokratisk retning. Der vil de helt givet blive inspireret, så det er et rigtig dårligt signal at sende ud på dette tidspunkt. Nogle af de strømninger, der allerede er i gang, kunne nemt blive forstærket,” siger Michael Böss.
Adjunkt Suthan Krishnaraja fra institut for statskundskab ved Aarhus Universitet forsker i demokratisk utilfredshed i de vestlige demokratier, og han er enig i, at udtalelserne fra Donald Trump er bekymrende.
”De følger den tendens, at han gradvis forsøger at underminere de kerneinstitutioner, vi har i demokratiet i USA. Hidtil har det primært været medier og lignende knapt så centrale institutioner, han har angrebet, men denne gang er det selve valghandlingen, han angriber.”
”Det er ekstra bekymrende, især fordi vi ved fra forskningen, at det mest afgørende for, om vi er tilfredse med demokratiet eller ej, er, om vi har stemt på vinderen. Dem, der har stemt på vinderen, accepterer i højere grad demokratiet end dem, der har stemt på taberen. Lad os antage, at Donald Trump taber. Når han så hælder ekstra brænde på bålet, kan man frygte, at denne taberlogik ville slå ekstra kraftigt igennem hos hans vælgere,” siger Suthan Krishnaraja.
”Når det er sagt, er det vigtigt at huske på, at USA er verdens ældste demokrati og meget robust. Retsstaten fungerer stadig i USA, og jeg tror ikke, at han vil få held med at ændre det demokratiske system. Jeg tror ikke, vi får en borgerkrig, og alle de forskellige dommedagsprofetier tror jeg heller ikke på,” siger han.
Generelt er demokratiet i svag tilbagegang i verden, men ikke i Vesteuropa og slet ikke i Norden eller Danmark, hvor det har det godt. Derfor tror han heller ikke på, at udviklingen i USA får den store effekt uden for landet.
Professor cand.scient.pol., ph.d. & dr.scient.adm. Eva Sørensen fra Roskilde Universitet kalder udviklingen i USA for ”dødsensfarlig for demokratiet”.
”Man plejer at sige, at demokratiet står på tre sokler. Den ene er, at befolkningen har en grad af fællesskabsfølelse, så man for eksempel i USA føler sig som amerikaner. I EU har man talt om, at det ikke er helt sikkert, at vi føler os som europæere alle sammen og har et fællesskab. Det har man nok i USA, men samtidig er der en stor splittelse over, hvem folket er,” siger Eva Sørensen.
”Den anden sokkel er de demokratiske institutioner, der skal være en legitimitet omkring. Det er den sokkel, Donald Trump sætter spørgsmålstegn ved. I kampen mellem forskellige politiske fløje må man gerne kritisere hinanden, betvivle hinanden, skælde hinanden ud og så videre, men i det øjeblik, man betvivler de demokratiske institutioner, skaber man en revne i demokratiet,” siger Eva Sørensen.
Hun tilføjer, at præsidenten også rokkede ved den første sokkel ved at tale om, at ”de” vil tage sejren fra os, ”de” vil snyde os og så videre, som antyder, at nogle amerikanere slet ikke er rigtige, demokratisk sindede amerikanere.
Den tredje sokkel i demokratiet er, at man har tillid til den siddende magthaver, og på det punkt er det ikke så vigtigt, om vælgere har tillid eller ej, så længe de stadig har tillid til den måde, han eller hun er blevet valgt på.