Prøv avisen

Trumps indrejseforbud bekymrer danskere med udenlandske rødder

Den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev i fredags et dekret, der midlertidigt forhindrer borgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen at rejse ind i USA de følgende 90 dage. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

Flere danskere med mellemøstlig baggrund er usikre på, hvorvidt de kan rejse til USA, efter at præsident Donald Trump i fredags underskrev en ordre om indrejseforbud for personer fra syv lande. Dansk-syriske Naser Khader (K), som muligvis rammes af forbuddet, maner til besindighed

Bogstaverne I-R-A-N har bragt ham i vanskeligheder før.

Da Keyvan Bamdej i efteråret 2013 skulle på studietur til Israel og Palæstina sammen med en gruppe journalistpraktikanter, måtte han tilbringe adskillige timer i den israelske sikkerhedskontrol, før han fik lov til at rejse ind i landet og slutte sig til sine medstuderende. Fødelandet, der stod påtrykt i hans danske pas, var problemet.

Keyvan Bamdej er dansker født i Iran og i dag statsborger i begge lande. Og skulle han i de kommende tre måneder påtænke en rejse til USA, vil de fire bogstaver igen blive et problem. For den amerikanske præsident, Donald Trump, underskrev i fredags et dekret, der midlertidigt forhindrer borgere fra Iran, Irak, Libyen, Somalia, Sudan, Syrien og Yemen at rejse ind i USA de følgende 90 dage.

Der herskede i går en vis usikkerhed i flere landes hovedstæder om, hvor stort omfanget er af de amerikanske indrejserestriktioner. Det danske Udenrigsministeriets Borgerservice skrev på sin Facebook-side, at ”ifølge oplysninger fra de amerikanske myndigheder er personer med dobbelt statsborgerskab også omfattet.”

I så fald også 34-årige Keyvan Bamdej, der ellers alene var dansk statsborger, indtil han i 2015 også fik udstedt et iransk pas i forbindelse med sin deltagelse i DR 2-programmet ”Anne og Anders tilbage til rødderne”. Keyvan Bamdej vandt i sidste uge iværksætterprisen Venture Cup som medstifter af den medicinaltekniske virksomhed OSAA Innovation. Præmien var en rejse til Silicon Valley i Californien, der huser virksomheder som Apple, Google og Tesla Motors. Den rejse må nu udskydes, indtil det amerikanske indrejseforbud er fortid. Og det ærgrer iværksætteren.

”Vi kan godt vente tre måneder, men det her går vel imod hele idéen om, at USA er foregangslandet, som vi skæver og ser op til i lille Danmark. Jeg synes lidt, at det er et stort nederlag for frihedsprincipperne. Med det her forbud tager man rigtig mange mennesker med i faldet. Hvis man skal have lidt sympati for Trump og for, at han gerne vil beskytte sit land, så er det ikke den mest hensigtsmæssige måde, han starter sit ridt som præsident på,” siger han og tilføjer:

”Jeg er meget opsat på at være et supergodt eksempel for mit land og prøver at være en brobygger. Med det her medico-projekt sigter vi jo efter at hjælpe patienter på globalt plan, og der skelner vi jo ikke mellem, om patienten er amerikansk, irakisk eller somalisk.”

Keyvan Bamdej er ikke den eneste dansker, der nu frygter personlige konsekvenser af et indrejseforbud, der ellers sigter mod syv afrikanske og mellemøstlige lande. Den aarhusianske professor Mehdi Mozaffari, der ligeledes er dansk statsborger og født i Iran, skulle efter planen have lanceret sin nye bog ”Islamism: A New Totalitarianism” i USA om to uger.

”Jeg er professor i statskundskab. Jeg har været leder af Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser, som har fået penge på finansloven, og jeg flygtede fra det iranske regime for mange år siden. Nu kan jeg ikke rejse til USA, fordi jeg for 77 år siden blev født i Iran,” sagde Mehdi Mozaffari i går til Ritzau.

En anden af de danskere, der afventer en klar melding om de nye indrejseregler, er det konservative folketingsmedlem Naser Khader. Han har kun dansk statsborgerskab, men er født i Syrien og rejser til Washington, D.C. en uge hver anden måned, fordi han er tilknyttet den amerikanske tænketank Hudson Institute.

”Jeg tror ikke, jeg er omfattet, men jeg skal være helt sikker, før jeg bestiller min næste billet,” siger Naser Khader.

Han mener principielt, det er i orden, at nationer beskytter deres grænser og screener de borgere, der søger om indrejse, meget grundigt.

”Folk, der vil os noget ondt, skal ikke have adgang. Men det amerikanske indrejseforbud er ikke måden at gøre det på,” siger Naser Khader:

”Hvorfor skal det gå ud over borgere, der kæmper for frihed og ikke har noget med terror at gøre?”.

Han advarer dog imod, at danske politikere skælder ud og er ”moralske overdommere”, for ”det elsker Trump”.

”Der er ikke andet at gøre, end at EU samlet siger, at det ikke går og tager et møde med ham. De folk, jeg kender, som rådgiver ham, siger, at han lytter, hvis man sidder over for ham. Vi skal møde Donald Trump så hurtigt som muligt. Men jeg har også tillid til de amerikanske institutioner. USA er ikke en banan-republik. Der er retssager på vej, og flere delstater har sagt fra, så vi skal også slå koldt vand i blodet og stole på de amerikanske institutioner og befolkningen,” siger Naser Khader.

Indrejseforbuddene var i går tophistorie i adskillige amerikanske og internationale medier. Tiltagene vækker ligeledes debat blandt amerikanere i Danmark. De herboende amerikanere, der støtter oppositionspartiet Demokraterne, er meget bekymrede over forslaget, fortæller Michelle Taube, der leder den danske afdeling af Democrats Abroad.

”Vi må se, hvordan tingene udvikler sig. Man kan frygte, at Trump udvider indrejseforbuddet til flere lande. Vi tager afstand fra forbuddet og mener også, at det er vigtigt at støtte de advokater og dommere, der lige nu kæmper for de værdier, Amerika blev grundlagt efter,” skriver Michelle Taube i en mail.

Andre repræsentanter for det amerikanske miljø i Danmark mener, at det er fornuftigt at gøre det vanskeligt for borgere fra de primært muslimske lande at komme til USA. Heriblandt Mariann Albjerg, der i 30 år har arbejdet for den amerikanske rumfartsadministration Nasa og i dag bor i Rungsted nord for København og er aktiv i ”The American Club”. Hun støtter præsident Donald Trump, men kalder indrejseforbuddet en overreaktion.

”Det var ligesom dengang, man lige pludselig forbød knive i det danske samfund. Den regel blev ret hurtigt modereret. Indrejseforbuddet varer foreløbig tre måneder, og jeg tror, at det vil blive ændret, så der bliver tale om et grundigere baggrundstjek af borgere fra en række muslimske lande, når de søger ophold i USA,” siger Mariann Albjerg, der mener, at også Saudi-Arabien burde optræde på den amerikanske liste.

”Jeg er tilhænger af, at vi skal rejse frit, men jeg er også tilhænger af, at de muslimer, der kommer til USA, indretter sig efter forholdene i landet, ” siger hun.

Flere amerikanske virksomhedsledere, herunder topcheferne for det sociale medie Facebook, kaffekæden Starbucks og finansgiganten Goldman Sachs, har udtrykt kritik af indrejseforbuddet eller frygt for, at det kan få konsekvenser for virksomhedernes medarbejdere. Kristeligt Dagblad talte i går med flere børsnoterede danske virksomheder, men ingen ville eller kunne på nuværende tidspunkt udtale sig om eventuelle konsekvenser for deres virksomheder eller medarbejdere. Erhvervsorganisationen Dansk Industri, DI, siger dog, at forbuddet begrænser virksomhedernes råderum.

”Der hersker foreløbig stor usikkerhed om de nye regler, så vi kan ikke vurdere, hvor mange problemer det reelt vil skabe. Men indrejseforbuddet gør det ikke lettere for globale virksomheder, der er afhængige af, at medarbejdere kan rejse rundt i verden,” siger DI-underdirektør Peter Thagesen.

Formanden for Ingeniørforeningen, Thomas Damkjær Petersen, mener, at forslaget ”kan give dårligere produkter i både Europa og USA, når man indfører restriktioner for, hvem der kan ansættes”.

Danmarks Statistik skrev i går på det sociale medie Twitter, at mindst 57.000 personer, der er bosat i Danmark og har udenlandsk statsborgerskab, vil være omfattet af reglerne, der dog omfatter en række undtagelser.

Keyvan Bamdej. Foto: Privatfoto