Trusler mod læreres ytringsfrihed skal indgå i beredskabsplan

Regeringen og dens støttepartier vil tage en række nye initiativer, som skal sikre lærere mod trusler fra radikal islam, men der er ikke planer om et ministerielt undervisningsforløb om Muhammedkrisen

”Ytringsfrihed er en grundlæggende værdi, og jeg vil ikke acceptere, at lærere kan blive truet på grund af et undervisningstema eller materiale, de har valgt," sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til en forespørgselsdebat torsdag.
”Ytringsfrihed er en grundlæggende værdi, og jeg vil ikke acceptere, at lærere kan blive truet på grund af et undervisningstema eller materiale, de har valgt," sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til en forespørgselsdebat torsdag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Det vil i fremtiden blive en del af enhver skoles beredskab, at man ikke alene ved, hvad man skal gøre i tilfælde af brand, men også hvordan man reagerer på trusler mod læreres ytringsfrihed fra for eksempel radikal islam. Men der er ikke planer om at gøre Muhammedkrisen til en del af folkeskolens historiekanon eller udarbejde et ministerielt undervisningsforløb om dette emne.

Det slog børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fast, da hun torsdag var kaldt i samråd i Folketinget om, hvordan man fra politisk hold sikrer opbakning til lærernes ytringsfrihed.

”Ytringsfrihed er en grundlæggende værdi, og jeg vil ikke acceptere, at lærere kan blive truet på grund af et undervisningstema eller materiale, de har valgt. Men samtidig vil jeg heller ikke pålægge lærerne at bruge et bestemt materiale,” sagde ministeren.

Samrådet var en udløber af den debat, der fulgte i kølvandet på mordet i oktober 2020 på den franske lærer Samuel Paty, der havde brugt Muhammedtegninger fra magasinet Charlie Hebdo i sin undervisning. Lige siden har partier på den borgerlige fløj presset på for at få en politisk stillingtagen til, hvordan man forebygger lignende situationer i Danmark.

Denne stillingtagen er ifølge regeringen samt støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten, at trusler skrives ind i skolernes beredskabsplaner, at hele skolesektoren i fællesskab drøfter, hvad man stiller op ved truende situationer, og at lærere i udsatte områder, hvor ekstremisme skønnes at være et særligt problem, får en særlig uddannelse i, hvordan de kan undervise i kontroversielle emner.

Disse nye initiativer bakker alle op om, og ideen om et øget beredskab stammer oprindeligt fra Venstre. Men ifølge den borgerlige side i folketingssalen mangler det allervigtigste initiativ, nemlig at regeringen sørger for, at der udarbejdes et konkret undervisningsmateriale om Muhammedkrisen, som gøres tilgængeligt på undervisningsportalen emu.dk og sender et signal til folkeskolens lærere om, at emnet er vigtigt, samtidig med at de får en vejledning i, hvordan det konkret kan gribes an.

”Vi siger ikke, at man skal diktere lærerne, hvordan der skal undervises i Muhammedkrisen, men at emnet ikke er forankret i et læringsforløb på emu.dk viser, at der er en berøringsangst,” sagde den konservative undervisningsordfører, Mai Mercado, som frygter, at Muhammedkrisen kan blive ”tabuiseret” på nogle skoler.

Børne- og undervisningsministeren afviste dette og slog fast, at hun finder det vigtigt, at der findes undervisningsmateriale i Muhammedkrisen, og at der fra diverse forlag er udarbejdet undervisningsforløb herom. Men debatten hviler ifølge ministeren på en misforståelse af, hvad emu.dk er.

”Der findes ufatteligt meget undervisningsmateriale om Muhammedkrisen, så jeg mener ikke, der er brug for et politisk initiativ til at udarbejde noget nyt,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun oplyste, at læremidletforlaget Clio Online har tre undervisningsforløb og blandt andre Nationalmuseet. Dansk Institut for Internationale Studier og Jyllands-Posten hver et forløb om Muhammedkrisen til brug i folkeskolens undervisning. Portalen emu.dk har tidligere rummet flere undervisningsforløb om specifikke emner, men er ændret, så det i højere grad er pædagogisk-didaktiske overvejelser, der linkes til. For eksempel en vejledning i, hvordan man underviser i kontroversielle emner.

SF’s børne- og undervisningsordfører, Jacob Mark, var gået sammen med de borgerlige partier om forespørgselen til ministeren med ønsket om initiativer fra regeringen. Men da valget stod mellem regeringens og oppositionens vedtagelsestekst, henholdsvis med og uden en specifik omtale af et undervisningsforløb om Muhammedkrisen, valgte han til stor fortydelse for de borgerlige partier regeringens formulering.

”Det kan være, det ender med, at der udarbejdes et undervisningsforløb, men jeg er mest optaget af, at vi har formået at samle Folketinget og rykke regeringen. Det vigtigste er, at vi siger højt, at der eksisterer nogle problemer med læreres ytringsfrihed, og at man ikke er racist, fordi man påpeger dette,” sagde Jacob Mark, som begrundede de manglende direkte referencer til Muhammedkrisen og Muhammedtegningerne i regeringens vedtagelsestekst med, at ”det var der partier, der ikke ville være med til”.