Formanden blev tilgivet og talte om klima på DF-landsmøde

Kristian Thulesen Dahl ledte DF ind i et historisk uføre, men er stadig den rigtige formand ifølge store dele af baglandet. På landsmødet i Herning tilgav loyale medlemmer århundredets valgnederlag og samlede sig om formanden, der prædikede DF- classic fra talerstolen

Selvom Dansk Folkeparti blev mere end halveret ved folketingsvalget den 5. juni, var der ingen oprørsstemning mod partiformand Kristian Thulesen Dahl på weekendens landsmøde i Herning. –
Selvom Dansk Folkeparti blev mere end halveret ved folketingsvalget den 5. juni, var der ingen oprørsstemning mod partiformand Kristian Thulesen Dahl på weekendens landsmøde i Herning. – . Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix.

Kristian Thulesen Dahl er en meget heldig mand. Det siger han selv flere gange i løbet af weekenden.

Under andre himmelstrøg var han blevet kylet ud af formandsbiksen, grillet for sine fejldispositioner af en ophidset medlemsskare og brændemærket som manden, der påførte sit parti det største landspolitiske valgnederlag, noget parti har lidt i godt 100 år. Men i Kongrescenter Herning er temperamenterne tydeligvis af langt mere besindig karakter.

Partiformanden bevæger sig utynget rundt mellem over tusinde DF-medlemmer i en stuvende fyldt sal. Han småsnakker ivrigt, stiller op til masser af selfies og giver endda en enkelt autograf, inden han 10 minutter senere går op på talerstolen med et stort smil.

”Tak, for at I igen i år er dukket så talstærkt op,” råber han fra scenen.

Det er det første landsmøde siden det katastrofale resultat ved folketingsvalget den 5. juni, hvor partiet blev mere end halveret og gik fra 37 til 16 mandater. Vanen tro samles DF-folket i Herning til fællessang, politiske taler, kaffe og fadøl. Man kunne frygte en revolte efter sådan en valgmassakre. Et oprør fra et bagland, der ikke længere tror på formandens evner, og som har udset sig en ny leder. I stedet er stemningen god, næsten varmhjertet.

”Kristian har været rundt i baglandet og fået fortalt, hvad vi mener om det hele. Vi skulle jo være gået i regering, men det er meget nemt at komme med alle de gode råd bagefter. Nu handler det om, at vi skal se fremad,” siger Kuno Danielsen, en 56-årig mand i mørke jeans og lyseblå skjorte, der netop har fået Kristian Thulesen Dahl til at signere en bog om Dannebrogs historie.

Fra langbordene i salen kan han høre formanden forklare, hvorfor folketingsvalget gik galt. ”Tulle”, som mange kalder ham her, fortæller om en dagsorden, der slet ikke passede til Dansk Folkepartis profil. Alle ville tale om klimaet og den grønne dagsorden, og Lars Løkke Rasmussens (V) SV-udmelding gjorde det svært at navigere i det politiske terræn. Der bliver joket lidt fra talerstolen, inden han sætter en mere alvorlig mine på.

”For selvom der er ydre rammer, som gør kampen for os sværere, er der bestemt også ting, vi skal tage med os og anerkende, at vi ikke har gjort godt nok. Og som vi skal have rettet op på,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Der er ting, han selv kunne have gjort anderledes.

”Vi skulle være endt i regering tilbage i 2015. Vi endte med at blive set som et parti, der ikke er parat til at tage det ultimative ansvar ved at gå i regering. Det duer ikke. Danskerne vil have partier, som er parat til også at tage dét ansvar.”

I kongrescentrets foyer er pølsevognene fra Steff Houlberg et tilløbsstykke i frokostpausen, og køen på over 30 mennesker slanger sig gennem forhallen. Det er ikke kun hotdogpølserne, der går rent hjem. Undskyldningerne for valgnederlaget sluges også råt.

”Han rammer spot on på noget af det, vi har talt om ude i lokalforeningerne. Det er super god lederstil at turde begå fejl og tage det på sig og at stille sig op foran hundredevis af mennesker og tage de slag. Jeg er ikke sådan en, der bare går rundt og råber ’Tulle, Tulle’. Men det dér, det var godt,” siger 54-årige Anne Christensen, mens hun deler løbesedler ud til nysgerrige partifæller. ”Landsforeningen Non Halal Danmark”, står der.

Allerede på valgnatten bebudede Kristian Thulesen Dahl, at vælgerlussingen skulle føre til selvransagelse. Over sommeren besøgte han repræsentanter for alle 98 lokalforeninger til tre timer lange møder. Konklusionen? At DF burde være gået i regering i 2015, og at underskrivelsen af den migrationsvenlige Marrakech-aftale fra slutningen af 2018 burde have haft større konsekvenser for Lars Løkke Rasmussen. Kinddansen med Socialdemokratiet og Mette Frederiksen blev også lidt for tæt, og så skal baglandet inddrages langt mere i DF-ledelsens beslutninger.

Alle fire punkter blev oplistet af formanden ved åbningsceremoniens partiledertale. Nu er det tid til at se fremad.

”Det blev for meget, det med at vi skulle være meget tætte på Socialdemokratiet. Men bagklogskabens klare lys kender vi alle sammen til,” siger pensionisten Jonna Lustrup fra sin plads i salen. Hendes mand, Bjarne, nikker.

”Alene det, at han har været rundt i hele landet og snakket med lokalforeninger, betyder meget. Kristian Thulesen Dahl er en af de dygtigste politikere, der er i Folketinget. Ingen tvivl om det,” siger han.

Måske mangler han lidt kant en gang imellem, ham Tulle, og han er trods alt ingen Pia Kjærsgaard, bliver ægteparret enige om.

”Men det er også svært at lave sig selv om til en gadedreng, hvis ikke man er det,” siger Jonna Lustrup.

Siden valgnederlaget har Dansk Folkeparti gjort meget ud af at fortælle, at man er et borgerligt parti, der peger på en borgerlig statsminister.

”DF er blå. Kongeblå”, står der i det nyeste medlemsblad, der ligger på flere af kongrescentrets langborde.

Intet tyder dog på, at landsmødet i Herning bliver kickstarten på en vækkelse, hvor sortimentet af borgerlig DF-politik på hylderne udvides markant. Faktisk er det meste af den politik, der præsenteres, DF classic. Ældre over 80 år skal have et retskrav på en plejehjemsplads, og sundhedsvæsenet skal have flere penge. EU bør fylde mindre, og der skal være mere nærpoliti i gaderne. Og så er der udlændingepolitik, masser af udlændingepolitik.

Mod slutningen af dagen trisser Pia Kjærsgaard rundt mellem medlemmerne og lægger ører til ris og ros fra baglandet.

Meget af den politik, ledelsen og medlemmerne taler om i dag, lyder som klassiske DF-mærkesager. Er der virkelig noget nyt under solen efter valgnederlaget?

”Klima,” siger Pia Kjærs-gaard og henviser til, at Morten Messerschmidt i fredags fremlagde Dansk Folkepartis første reelle klimaplan.

”Der har vi været for sent ude, så det er fint, at det er på programmet nu. Det er nok den største politikændring, vi har lavet,” siger hun.

Pia Kjærsgaard beskriver DF-medlemmernes reaktion som ”fantastisk”.

”Det er fortærsket at sige, men det betyder noget, at Kristian Thulesen Dahl lægger sig fladt ned. Han erkender, at det er hans ansvar, og at der skal rettes op. Ærgrelsen og skuffelsen sidder stadig i kroppen, for det valg var så voldsomt. Men der er ikke andet at gøre ved det, udover at sørge for, at når vi står her om et år, ser det langt bedre ud.”

Det er sådan, stemningen er i Herning. Ingen paladsrevolution, men en godmodig accept af, at Kristian Thulesen Dahl har lært af vælgerlussingen. Få timer senere går den traditionsrige festmiddag i gang i kongrescenterets spisesal lørdag aften. Dansk Folkeparti har inviteret Birthe Kjær til at optræde, og dansegulvet fyldes op til randen. Valgnederlaget er tilgivet.