Prøv avisen

Tusinder af danskere er sygeligt besatte af deres udseende

Casper kan bruge flere timer om dagen på at stirre sig selv i spejlet, hvilket har store konsekvenser for både hans sociale liv og hans job som handicaphjælper, som han har været nødt til at sige op. – Foto: Jakob Kyed Jakobsen

Op mod 60.000 danskere er ramt af den psykiske lidelse dysmorfofobi, der kan få dem til at bruge timer på at stirre sig selv i spejlet efter fejl, ingen andre kan se. Lidelsen kan have store konsekvenser, fordi den ofte forhindrer de ramte i at passe deres arbejde, uddannelse eller sociale aktiviteter

Forestil dig, at du ikke kan holde ud at se dig selv i spejlet. For når du gør det, ser du et monster. Det kan være din næse, der er for stor, eller dine øjenbryn, som er skæve. Det kan være en mikroskopisk ting som de lidt for tydelige porer i din hud.

For andre mennesker ser du helt almindelig ud, måske endda ligefrem smuk, men for dine egne øjne er det en hæslig skabning, der stirrer tilbage på dig.

Selvleden kan blive så ekstrem, at du ikke tør forlade dit hjem, eller den kan få dig til at få foretaget plastikoperationer. I yderste konsekvens kan den endda resultere i, at du forsøger at tage dit eget liv.

Ovenstående er virkeligheden for en del af de tusinder af danskere, der er ramt af den psykiske lidelse dysmorfofobi, også kaldet BDD efter dens engelske navn body dysmorphic disorder.

Ifølge ledende overlæge ved Psykiatrisk Center Ballerup Magnus Sjögren må BDD ikke forveksles med almindelig forfængelighed. Han forklarer, at BDD på nogle punkter minder om lidelsen OCD (obsessive compulsive disorder), hvor den ramte lider af tvangstanker.

”BDD-lidelsen kan være stærkt funktionsnedsættende, fordi de ramte kan bruge timevis på at studere sig selv og de fejl, de mener, de har. De bruger en masse energi på at spekulere over og være kritiske over for deres udseende og kan ende med at isolere sig socialt,” siger Magnus Sjögren.

Det vides ikke præcist, hvor mange danskere der lider af BDD, da det ikke er undersøgt herhjemme. Undersøgelser fra andre lande kan dog give en indikation om, at antallet er højt, forklarer Magnus Sjögren.

”Vi ved fra USA og især fra Tyskland, at det kan dreje sig om helt op mod mellem halvanden og to procent af befolkningen. Men tallene fortæller ikke noget om, i hvor høj grad de enkelte er ramt,” siger han.

Overført til Danmarks befolkning betyder det, at et sted mellem 85.000 og 120.000 danskere har lidelsen i større eller mindre grad. Magnus Sjögren vurderer dog, at det nok snarere drejer sig om mellem en halv og hel procent, der er moderat til svært ramt af BDD. Det svarer til mellem 28.000 og 57.000 danskere.

Magnus Sjögren påpeger, at det er vigtigt at få lidelsen behandlet, for i yderste konsekvens kan den føre til, at man forsøger at tage livet af sig selv.

”Det har desværre vist sig, at dem, der er hårdt ramt, har en tydeligt forhøjet risiko for at begå selvmord. Den er lige så høj som hos folk, der lider af en svær depression,” siger han og forklarer, at en del af behandlingen består i netop at give antidepressiv medicin, hvorefter en psykolog eller læge indleder kognitiv adfærdsterapi med patienten.

”Men sommetider kan lidelsen være så svær, at den vurderes at skyldes vrangforestillinger, og den kan dermed være nødvendig at behandle med antipsykotisk medicin,” siger Magnus Sjögren.

Synnøve Holm Hørup er psykolog ved Kognitiv Terapi København, hvor hun blandt andet behandler patienter med BDD. Ifølge hende henvender patienterne sig ofte til hende, fordi sygdommen forhindrer dem i at leve et normalt liv.

”De kan bruge mange timer og kræfter på forskellige ritualer og bekymringer om deres udseende, hvilket ofte forhindrer dem i at passe deres arbejde, uddannelse eller sociale aktiviteter,” siger Synnøve Holm Hørup.

Hun forklarer, at man ikke ved særlig meget om, hvorfor sygdommen opstår:

”Men noget kan tyde på, at der både er en genetisk disposition, og at miljøet, man vokser op i, spiller ind.”

Hun forklarer, at de ramtes udsigter til at slippe helt af med BDD varierer og i høj grad afhænger af, hvor længe den enkelte har haft lidelsen. Og det er der desværre en del, som har haft længe, inden de søger behandling:

”Mange er ikke bevidste om, at de fejler noget. De ser det i stedet som nogle fysiske defekter og ikke som en psykisk lidelse. Ligeledes er mange blevet fejldiagnosticeret med andre lidelser, for der er desværre manglende viden om BDD, både blandt professionelle og i befolkningen generelt.” siger Synnøve Holm Hørup og forklarer, at der også er en del skam forbundet med lidelsen.

”Dels kan det føles skamfuldt at bruge så meget tid på sit eget udseende, dels er det skamfuldt, hvis man føler sig grim og frastødende,” siger hun og fortæller, at man via samtaleterapi kan reducere både symptomerne og den tid, patienterne bruger foran spejlet.

Synnøve Holm Hørup understreger, at man ikke får BDD af det store fokus på kroppen og det ”perfekte”, der eksempelvis huserer på sociale medier, men at der alligevel er forhold i tidsånden, der kan gøre det sværere at have et positivt forhold til sin krop.

”Noget tyder på, at det er blevet mere almindeligt end tidligere at have et forvrænget billede af sit udseende. Flere synes, at deres udseende er længere under gennemsnittet, end andre ville sige, det er, og det kan være, fordi de hele tiden bliver udsat for ’perfekte kroppe’ på blandt andet sociale medier,” siger hun.

Også Jens Christian Nielsen, ungdomsforsker og lektor ved DPU, Aarhus Universitet, mener, der er sket nogle skred i de unges selvbilleder. Når han i forbindelse med sin forskning interviewer unge, nævner mange et pres fra omverdenen om at fremstå som nogle med styr på livet – herunder styr på deres krop.

”Der er nogle idealer, hvor man ikke skal være for tyk, drengene skal have lidt synlige muskler, og hvor det generelt er vigtigt at have en flot krop. Her er de sociale medier med til at øge vores selvfokus,” siger Jens Christian Nielsen og fortsætter:

”Og selvom de fleste godt ved, at det, man ser på sociale medier, nok ikke er hele virkeligheden, så kan det alligevel snige sig ind ad bagvejen og påvirke, hvordan man ser på sig selv. Man får hurtigt det indtryk, at andre har det perfekte udseende og det perfekte liv.”

En af de mange danskere, der lider af BDD, er 25-årige Casper, der kun ønsker at stå frem med fornavn, men hvis fulde navn er redaktionen bekendt. For ham har sygdommen haft den konsekvens, at han er blevet nødt til at sige sit job som handicaphjælper op. I perioder har han meget svært ved at forlade sit hjem og kan bruge flere timer hver dag foran spejlet.

”Det er ligesom at skulle tegne en helt lige streg i fri hånd. Hvis der er den mindste lille bue i, så skal jeg begynde forfra, og sådan er det også, når jeg finder fejl i spejlet. Jeg begynder hele tiden forfra og får kun mere og mere angst i processen og bliver hele tiden yderligere overbevist om, at det, jeg ser, er rigtigt,” siger Casper.

BDD har indtil i år sorteret under hypokondrilidelser, både i Danmark og i udlandet, men da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i maj præsenterede et nyt klassifikationssystem over diagnoser, fik lidelsen sin egen diagnose. Samtidig blev den rykket til at høre under OCRD-lidelser – Obsessive Compulsive Related Disorders, der dækker over lidelser relateret til tvangstanker.