Prøv avisen

Tusinder af danskere er sygeligt besatte af deres udseende

Casper kan bruge flere timer om dagen på at stirre sig selv i spejlet, hvilket har store konsekvenser for både hans sociale liv og hans job som handicaphjælper, som han har været nødt til at sige op. – Foto: Jakob Kyed Jakobsen

Op mod 60.000 danskere er ramt af den psykiske lidelse dysmorfofobi, der kan få dem til at bruge timer på at stirre sig selv i spejlet efter fejl, ingen andre kan se. Lidelsen kan have store konsekvenser, fordi den ofte forhindrer de ramte i at passe deres arbejde, uddannelse eller sociale aktiviteter

Forestil dig, at du ikke kan holde ud at se dig selv i spejlet. For når du gør det, ser du et monster. Det kan være din næse, der er for stor, eller dine øjenbryn, som er skæve. Det kan være en mikroskopisk ting som de lidt for tydelige porer i din hud.

For andre mennesker ser du helt almindelig ud, måske endda ligefrem smuk, men for dine egne øjne er det en hæslig skabning, der stirrer tilbage på dig.

Selvleden kan blive så ekstrem, at du ikke tør forlade dit hjem, eller den kan få dig til at få foretaget plastikoperationer. I yderste konsekvens kan den endda resultere i, at du forsøger at tage dit eget liv.

Ovenstående er virkeligheden for en del af de tusinder af danskere, der er ramt af den psykiske lidelse dysmorfofobi, også kaldet BDD efter dens engelske navn body dysmorphic disorder.

Ifølge ledende overlæge ved Psykiatrisk Center Ballerup Magnus Sjögren må BDD ikke forveksles med almindelig forfængelighed. Han forklarer, at BDD på nogle punkter minder om lidelsen OCD (obsessive compulsive disorder), hvor den ramte lider af tvangstanker.

”BDD-lidelsen kan være stærkt funktionsnedsættende, fordi de ramte kan bruge timevis på at studere sig selv og de fejl, de mener, de har. De bruger en masse energi på at spekulere over og være kritiske over for deres udseende og kan ende med at isolere sig socialt,” siger Magnus Sjögren.

Det vides ikke præcist, hvor mange danskere der lider af BDD, da det ikke er undersøgt herhjemme. Undersøgelser fra andre lande kan dog give en indikation om, at antallet er højt, forklarer Magnus Sjögren.

”Vi ved fra USA og især fra Tyskland, at det kan dreje sig om helt op mod mellem halvanden og to procent af befolkningen. Men tallene fortæller ikke noget om, i hvor høj grad de enkelte er ramt,” siger han.

Overført til Danmarks befolkning betyder det, at et sted mellem 85.000 og 120.000 danskere har lidelsen i større eller mindre grad. Magnus Sjögren vurderer dog, at det nok snarere drejer sig om mellem en halv og hel procent, der er moderat til svært ramt af BDD. Det svarer til mellem 28.000 og 57.000 danskere.

Magnus Sjögren påpeger, at det er vigtigt at få lidelsen behandlet, for i yderste konsekvens kan den føre til, at man forsøger at tage livet af sig selv.

”Det har desværre vist sig, at dem, der er hårdt ramt, har en tydeligt forhøjet risiko for at begå selvmord. Den er lige så høj som hos folk, der lider af en svær depression,” siger han og forklarer, at en del af behandlingen består i netop at give antidepressiv medicin, hvorefter en psykolog eller læge indleder kognitiv adfærdsterapi med patienten.