Prøv avisen

Tusindvis af varmekunder får prissmæk

En lang række fjernvarmeværker har hævet prisen på fjernvarme, efter at et statsligt tilskud er faldet bort. Det er især husstande i landdistrikterne, der får prisstigningerne at mærke. (Arkivfoto) Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix

Efter at tilskud til varmeværker er bortfaldet, stiger prisen på fjernvarme for borgere i landområderne. Minister forsikrer, at han er opmærksom på problemet.

Prisen for at tænde for radiatoren har fået et ordentligt nøk opad for tusindvis af fjernvarmekunder i Danmark.

Hovedsageligt borgere i landdistrikterne skal have ekstra penge op af lommen.

Det viser en opgørelse fra Forsyningstilsynet over priserne på fjernvarme.

Størst er prisstigningen for beboere, der får fjernvarme fra Toftlund fjernvarmeværk i Sønderjylland.

Her er ekstraregningen på 8694 kroner for opvarmning af et typisk parcelhus gennem et år, hvis man sammenligner 2019 med 2017.

Værket ved Toftlund er ét af 173 fjernvarmeanlæg, der fra 1. januar i år ikke længere modtager et særligt tilskud fra staten kaldet grundbeløbet. Og som derfor har hævet priserne.

Hos Dansk Fjernvarme, interesseorganisation for landets fjernvarmeværker, er man bekymret over de store prisstigninger.

- Mens mange fjernvarmekunder i de større byer ser priserne falde, får mange kunder på landet nu stigende priser, siger direktør Kim Mortensen.

Langt hovedparten af de fjernvarmeværker, der tidligere modtog grundbeløbet, er placeret i landets udkantsområder.

Derfor har man også hos Landdistrikternes Fællesråd fokus på konsekvensen for de tyndt befolkede egne, fortæller formand Steffen Damsgaard.

- Der er i forvejen mange af de her områder, hvor udgifterne til varme er høje, og endnu højere udgifter kan sætte boligmarkedet i stå og stavnsbinde folk, siger Steffen Damsgaard.

98 af de 173 værker har offentliggjort deres nye priser. De resterende 75 værker vil først til sommer kunne ændre prisen på fjernvarme.

Kunderne hos 77 af de 98 fjernvarmeværker, der har offentliggjort nye priser, får en større regning. Hos 29 af værkerne stiger prisen med mere end 3000 kroner om året for et gennemsnitligt parcelhus på 130 kvadratmeter.

10 af de 98 selskaber har fastholdt deres hidtidige priser, mens 11 værker har sænket priserne.

Ifølge energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) er han opmærksom på problemet med de stigende varmepriser.

- Det er derfor, vi har sænket elvarmeafgiften, har ophævet kravet om, at værkerne skal producere el og varme, og gjort det muligt for dem at bruge andet end naturgas. Og det er også det, der er baggrunden for, at vi afsætter 540 millioner kroner, siger Lars Christian Lilleholt.

Beløbet afsatte regeringen sammen med resten af Folketinget sidste år for at støtte de varmeværker, der bliver berørt af, at grundbeløbet bortfalder.

Ifølge Dansk Fjernvarme har der dog ikke været meget at hente for forbrugerne i ministerens hjælpepakke indtil videre.

- Regeringen har kun udmøntet nogle af pengene. Og puljerne har mest af alt handlet om at få folk væk fra fjernvarme. Det hjælper jo ikke just fjernvarmeværkerne, siger direktør Kim Mortensen.

For de husstande, der får fjernvarme fra et af de værker, der først til sommer fremlægger nye priser, forventer Dansk Fjernvarme samme prisbillede som hos de øvrige værker.

De værker, der tidligere har modtaget grundbeløbet, producerer varme til det, der svarer til 463.298 parcelhuse.

/ritzau/