Tvangsadoption er kun anvendt én gang

Spørgsmålet om, hvorvidt et barn skal kunne bortadopteres uden forældrenes samtykke allerede fra fødslen, har vakt voldsom debat. I 2009 vedtog Folketinget loven om tvangsadoption, men foreløbig er kun én tvangsadoption gået igennem. Signalpolitik, lyder kritikken

Før loven om tvangsadoption trådte i kraft, anslog Dansk Pædiatrisk Selskab, at tvangsadoption kunne være en mulighed i 10 til 40 sager om året.
Før loven om tvangsadoption trådte i kraft, anslog Dansk Pædiatrisk Selskab, at tvangsadoption kunne være en mulighed i 10 til 40 sager om året. Modelfoto: Lars Wittrock.

Hvis myndighederne vurderer, at et forældrepar ikke kan og aldrig vil kunne drage den nødvendige omsorg for deres barn, kan barnet blive bortadopteret med tvang allerede ved fødslen. Det er konsekvenserne af en lov fra oktober 2009.

LÆS OGSÅ:Holdninger kan skade adoptivforældres chancer

Nu er der gået knap halvandet år, siden loven blev indført, men der er stadig kun blevet bortadopteret ét barn uden forældrenes samtykke, oplyser Familiestyrelsen, som samtidig kan fortælle, at der er blevet rejst otte sager.

Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, mener, at det lave antal tyder på, at der er tale om signalpolitik fra regeringens side.

"Det er ikke så mærkeligt, at loven stort set ikke bliver brugt i praksis, for måske er den slet ikke nødvendig. Det var ikke socialrådgiverne, der efterspurgte loven, men politikere, der havde travlt med at sende signaler til forældre om, at myndighederne går hårdt til værks," siger hun og fortsætter:

"Det kan godt være, at nogle få børn ville kunne reddes ved at kappe navlestrengen tidligt, men kerneproblemet er, at man aldrig kan være sikker, og at det derfor er en meget voldsom beslutning at tage. Vi vil meget hellere sætte ind med massiv hjælp til forældrene."

Før loven om tvangsadoption trådte i kraft, var det kun muligt at tvangsadoptere ældre børn i helt særlige tilfælde, og ifølge Velfærdsministeriet har der kun været omkring én tvangsadoption årligt de seneste 15 år. Derfor mente man fra politisk hold, at det var på høje tid med en lov om tvangsadoption.

På det tidspunkt anslog Dansk Pædiatrisk Selskab, der er børnelægernes sammenslutning, at tvangsadoption kunne være en mulighed i 10 til 40 sager om året. I dag undrer Hanne Christensen, børnelæge og formand for Socialpædiatrisk Udvalg, sig.

"Mine erfaringer fra min kliniske hverdag siger mig, at der er børn, hvis forældre desværre ikke er i stand til at tage forsvarligt vare på dem. I disse få, men meget alvorlige sager, er der en risiko for, at barnet kommer til at flytte meget rundt mellem biologiske forældre, plejefamilier og andre voksne og ikke opnår mulighed for normal tilknytning og dermed kan få udviklingsproblemer," siger hun

Socialordfører for De Konservative, Vivi Kier, der var en varm fortaler for muligheden for tvangsadoption, erkender, at det har været en langsom startfase.

"Jeg synes, det er ærgerligt, hvis der har været oplagte muligheder for, at vi kunne give nogle børn en helt anden start på livet, og at man så ikke har benyttet sig af det værktøj. Men det har ikke været et mål, at der skulle være et vist antal børn, som skulle omfattes af loven, men at værktøjet er tilstede i de situationer, hvor det er åbenlyst, at det kan bruges," siger hun.

graa@k.dk

anne.jensen@k.dk