Tvangsadoptioner er i fortsat stigning: Det er en svær etisk beslutning. Vi skal tænke os virkelig godt om

86 børn er blevet adop-teret uden forældrenes samtykke de seneste fire et halvt år. Professor peger på, at bortadoption er en svær etisk beslutning for resten af barnets liv

"De biologiske forældre til anbragte børn betyder enormt meget for børnene langt ind i voksenlivet. Det indikerer, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man afskærer båndet til de biologiske forældre. Bortadoption er en stor etisk beslutning for resten af et barns liv,” siger Professor Inge Bryderup.
"De biologiske forældre til anbragte børn betyder enormt meget for børnene langt ind i voksenlivet. Det indikerer, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man afskærer båndet til de biologiske forældre. Bortadoption er en stor etisk beslutning for resten af et barns liv,” siger Professor Inge Bryderup. Foto: Bethany Beck/Unsplash.

Det vakte stor debat, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale 1. januar 2020 erklærede, at flere omsorgssvigtede børn skal have et nyt hjem tidligere, og at flere udsatte børn derfor bør bortadopteres. Snart to år efter den omdiskuterede nytårstale viser nye tal en klar stigning i antallet af børn, der bortadopteres uden forældrenes samtykke.

Mens kun ét barn blev bortadopteret uden forældrenes samtykke i 2016, så steg antallet af tvangsbortadoptioner til 30 i 2020, og det første halve år af 2021 blev 18 børn bortadopteret uden forældres samtykke. I alt er 86 børn blevet bortadopteret med tvang de seneste fire et halvt år. Hovedparten af børnene var under et år, da afgørelsen blev truffet.

Tallene fremgår af en opgørelse, der er udarbejdet til Folketingets socialudvalg på baggrund af et spørgsmål fra Dansk Folkepartis socialordfører Karina Adsbøl.

Lektor i social- og børneret ved Aalborg Universitet Hanne Hartoft ser tallene som et udtryk for en ændret tankegang i det sociale system.

”Tallene tyder på en stigende tendens til tvangsadoption. En af forklaringerne er formentlig, at der er sket en ændring i tankegangen og holdningen til familieliv i socialforvaltningers tilgang til sagerne, som gør det mere acceptabelt at gennemføre adoption uden samtykke nu end tidligere,” siger Hanne Hartoft.

En god løsning for barnet

En anden forklaring er ifølge Hanne Hartoft, at lovændringer har gjort reglerne om adoption uden samtykke mere håndterbare og kendskabet til dem mere udbredt. Desuden er der ifølge Hanne Hartoft en stigende erkendelse af, at anbringelser ikke altid giver barnet den ønskede hjælp.

Lolland og Guldborgsund Kommuner bortadopterer ifølge opgørelsen flest børn med tvang.

Guldborgsund Kommune har de seneste fire et halvt år bortadopteret 10 børn uden forældrenes samtykke. Simon Hansen (S), der er formand for børn, familie og uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune, mener, at tvangsadoption bør bruges, når far og mor ikke har forældreevnen og aldrig får den.

”Så er det en god løsning for barnet, at det kommer ind i en familie med en tryg hverdag, også selvom barnet afskæres fra de biologiske forældre. På den måde skal de ikke hele tiden forholde sig til, om de skal blive ved med at bo hos deres plejefamilie,” siger Simon Hansen.

Bortadoption er langt billigere for kommunen end anbringelse hos en plejefamilie, men Simon Hansen afviser, at økonomi spiller en rolle for beslutningen om adoption.

Forældrene betyder stadig meget

Professor Inge Bryderup fra institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet understreger, at der mangler forskningsbaseret viden, som kan belyse, om adoption gavner børnene.

”Men vi ved, at de biologiske forældre til anbragte børn betyder enormt meget for børnene langt ind i voksenlivet. Det indikerer, at man skal tænke sig rigtig godt om, inden man afskærer båndet til de biologiske forældre. Bortadoption er en stor etisk beslutning for resten af et barns liv,” siger Inge Bryderup.

Socialordfører i Dansk Folkeparti Karina Adsbøl er kritisk over for det stigende antal tvangsadoptioner.

”Det er noget af det mest indgribende at afskære båndet mellem biologiske forældre og deres børn. Det skal være obligatorisk at inddrage familien og netværket, inden man tyer til tvangsadoption. Derfor er det også vigtigt for os at sikre, at der ikke kommer yderligere lempelser i lovgivningen om adoption,” siger Karina Adsbøl.

Dansk Folkeparti er en del af den brede politiske aftale Børnene Først, der blev indgået i maj for at forbedre forholdene for anbragte børn. I den forbindelse var Dansk Folkeparti med til at forhindre, at regeringen fik sit ønske om at lempe adgangen til adoption igennem.

I Dansk Socialrådgiverforening understreger fungerende næstformand Signe Færch, at tvangsadoption skal være absolut sidste løsning.

”Vi finder ikke umiddelbart de nye tal alarmerende, men det er vigtigt at holde øje med udviklingen. Jeg har selv arbejdet med udsatte børn i otte år. Det er klart, at de senere års lovændringer og den stigende politiske fokus på bortadoptioner giver en opmærksomhed i forvaltningerne, så man får øje på nogle børn, der er i målgruppen for bortadoption,” siger Signe Færch.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) er ikke bekymret over de nye tal:

”Vi skal huske, at når vi taler bortadoption uden samtykke, så taler vi om børn, hvis biologiske forældre aldrig nogensinde bliver i stand til at tage vare på dem. De børn ville som alternativ til adoption være blevet anbragt barndommen ud. Men det er vigtigt at understrege, at enhver beslutning om adoption selvfølgelig skal bygge på en faglig vurdering af, hvad der bedst for barnet,” skriver Astrid Krag blandt andet i en mail.