Er det arv eller miljø, der skaber et menneske? Tvillinger gør os klogere på samspillet

Studier af tvillinger kan hjælpe med at svare på, hvordan gener og miljø former os som mennesker. Derfor er både enæggede og tveæggede tvillinger interessante i forskningen

De enæggede tvillingebrødre Valdemar (tv) og Albert Glahn-Abrahamsen. Fotograferet på Nørrebro.
De enæggede tvillingebrødre Valdemar (tv) og Albert Glahn-Abrahamsen. Fotograferet på Nørrebro. Foto: Johanne Teglgaard Olsen.

Brødrene Valdemar og Albert Glahn-Abrahamsen er født ind i den samme familie og af de samme forældre. De er vokset op sammen, det samme sted, i den samme by og har været tilknyttet de samme skoler og institutioner i de første mange år af deres liv. De har endda haft mange af de samme venner. Med andre ord er de – som mange andre søskende – i høj grad formet af det samme miljø. Der er dog især én ting, der adskiller de to 32-årige brødre fra mange andre søskendepar: de er enæggede tvillinger.

Det betyder, at de også deler nøjagtig den samme genetiske arv, og derfor er søskende som de to lidt af en gave til forskningen. Studier af tvillinger kan nemlig hjælpe med at svare på, om det er vores gener eller miljøet, som former vores valg, handlinger og tankemønstre. Og hvad med risikoen for at udvikle sygdomme? 

Christine Dalgård er lektor ved Klinisk farmakologi, farmaci og miljømedicin og tilknyttet Dansk center for tvillingeforskning på Syddansk Universitet. Hun bruger blandt andet tvillinger, når hun forsker i udviklingen af metaboliske sygdomme som for eksempel type 2-diabetes.

”Tvillingeforskning giver mulighed for at undersøge om en sygdom eller et særligt træk især skyldes genetiske eller miljømæssige faktorer. Både enæggede og tveæggede tvillingepar deler fælles miljø, og mens tveæggede tvillinger deler omkring halvdelen af deres gener som andre søskende, deler enæggede tvillinger alle deres gener. Hvis der er store forskelle inden for tveæggede tvillingepar sammenlignet med enæggede, kan vi se, at noget genetisk sandsynligvis spiller ind. Eksempelvis i udviklingen af en given sygdom,” siger hun.

På den måde kan forskerne for eksempel se, når der er nogle gener, som øger risikoen for at blive overvægtig. Men selvom man har en genetisk sammensætning, som ifølge forskningen øger risikoen for eksempelvis fedme, er det langtfra sikkert, at man rammes af det.

”Så deterministisk er det heldigvis ikke. Inden for fedmeforskningen kan man pege på en lang række gener, som har betydning for udviklingen af overvægt. Men forskningen har også vist, at fysisk aktivitet og sund kost hæmmer effekten af specifikke fedmefremmende gener,” siger hun.

"Så udviklingen af en lang række sygdomme er altså et komplekst samspil mellem vores gener og vores omgivelser."

Jes og Alf Aagaard, 60 år, er også enæggede tvillingebrødre. De har ligeledes gjort sig tanker om ligheder, forskelligheder og samspillet mellem arv og miljø.

”Vi er vokset op i en familie med en stærk og kærlig familiestruktur. Det er en fortælling, som er opstået om vores familie, og som også vores andre familiemedlemmer bærer på. På det punkt lader det i hvert fald til, at der har været en stærk påvirkning fra vores opvækstmiljø,” siger Jes Aagaard.

”Jeg ligner nok lidt mere vores mor, og Jes ligner mere vores far. Jeg er lidt mere blød og rund, hvor han måske er lidt mere hård i kanterne,” siger Alf Aagaard.

”Jeg plejer at sige, at Alf er den høflige udgave af mig,” siger Jes Aagaard.

Jes Aagaard er dog også blevet nødt til at forholde sig til den genetiske del af sin arv. For 10 år siden blev Alf Aagaard ud af det blå ramt af en blodprop. Han var ellers veltrænet, og der var ikke umiddelbart anlæg for blodpropper i familien. Det fik også betydning for Jes Aagaard.

”Det bliver jeg nødt til at tage bestik af. Så selvom jeg aldrig har haft kolesterolproblemer, spiser jeg nu kolesteroldæmpende medicin i lårtykke mængder. For der er en genetisk mulighed for, at en blodprop også kan ramme mig,” siger han.

Det er dog ikke kun inden for lægevidenskaben og biologien, at tvillingestudier er væsentlige. De seneste 20 år er de også kommet til at spille en større og større rolle inden for samfundsvidenskaben.

Det gælder for eksempel på sociologisk institut på Københavns Universitet.

”Førhen var sociologer og samfundsforskere overbeviste om, at miljøet var det eneste, der betød noget i forhold til kognition, færdigheder, præferencer og tilbøjeligheder, men det har ændret sig. I dag ved vi efterhånden, at alle faktorer, vi kan måle på, også er arveligt betingede,” fortæller professor i sociologi Mads Meier Jæger.

Han har selv brugt tvillingestudier til blandt andet at undersøge, hvordan menneskers kulturelle præferencer dannes. Studiet, der blev publiceret sidste år, viser for eksempel, at præferencerne i høj grad er påvirket af indtryk fra omgivelserne og kontakt med venner, men det viser også, at kulturelle præferencer inden for familien primært formes og bestemmes af generne. Den gængse forestilling inden for sociologien har ellers hidtil været, at forældre primært overfører deres kulturelle præferencer til børnene gennem socialisering.

Selvom tvillingestudierne i mange år har været og fortsat er nøglen til at forstå forholdet mellem arv og miljø, spår Mads Meier Jæger dog også, at de på sigt vil blive udfaset. 

Efterhånden som videnskaben udvikler sig, kommer der nemlig nye og mere præcise måder at undersøge genetiske faktorer på.

”Tvillingestudier kan vise, hvor meget generne betyder i forhold til en given udvikling eller adfærd, men de siger ikke noget om, hvilke genetiske variationer det skyldes. Det kan man i dag undersøge via molekylærgenetik, der måler forskellen mellem mennesker ved at kigge på de individuelle genetiske variationer. Man kan derfor sige, at tvillingestudier er den lidt gammeldags måde at gøre det på,” lyder det fra professoren.

I Danmark fødes der hvert år omkring 1000 tvillingepar.

Alle har en familie. Den kan dog se ud på mange måder. I den kommende tid sætter Kristeligt Dagblad fokus på familien og dens betydning. Følg med i serien her