Prøv avisen

Skolesamvirket Tvind lever i bedste velgående som global koncern

UFF’s tøjindsamlingscontainere i Danmark ser således ud. Ulandshjælp fra Folk til Folk blev grundlagt i 1977 og har i dag godt 800 tøjcontainere rundt om i Danmark. UFF i Danmark er medlem af den internationale Humana People to People-bevægelse, der driver udviklingsprojekter i 45 lande. Foto: UFF Humana

Trods anklager om økonomisk svindel og årelang kritik i både ind- og udland lever Tvinds udenlandske projekter og organisationer i bedste velgående. Tvind, hvis grundlægger fylder 80 i dag, næres af stadig modstand og har været ekstremt dygtige udi jura og skattelovgivning, siger eksperter, men et generationsskifte truer i horisonten

I eksklusive lokaler i det centrale Berlin ligger Europas største femetagers genbrugsvarehus. Det er blot en af den Tvind-baserede organisation Humanas 15 genbrugsbutikker på gode adresser i den tyske hovedstad. I Barcelona, Rom og Paris og flere andre europæiske storbyer findes lignende butikker. Overskuddet går blandt andet til lærerseminarier, klubber for landmænd, projekter der skal forebygge hiv i Afrika samt til børnehaver i Kina. Foruden udviklingsarbejdet driver medlemmer af Tvinds lærergruppe også møbelfabrikker i Kina og plantager rundt om på kloden.

47 år efter, at Tvinds lærergruppe tog de første spadestik til skolesamvirket Tvind på en mark nær Ulfborg i Vestjylland, er Tvind blevet en global koncern. Journalist Frede Jakobsen har gennem 15 år fulgt aktiviteterne via organisationen Tvind Alert, der indsamler data om projekter med forbindelse til Tvind over hele kloden.

”I mange år har Danmark været en meget lille del af Tvind-koncernen, mens aktiviteterne er vokset og vokset i udlandet,” siger Frede Jakobsen.

Han henviser til, at det internationale arbejde især tog fart, efter at den danske stat fjernede tilskuddet fra 31 Tvind-skoler i 1999. Den Tvind-baserede organisation Humana-UFF (Ulandshjælp fra Folk til Folk) er ifølge den seneste årsrapport fra 2017 aktiv i 45 lande og når ud til 14 millioner mennesker. Humana og UFF har i dag projekter i stort set alle afrikanske lande syd for Ækvator.

Ifølge Jes Fabricius Møller, historiker og lektor ved Københavns Universitet samt forfatter til bogen ”På Sejrens Vej” om Tvind er det svært at kortlægge Tvinds internationale succes præcist. Men, siger han, der er ingen tvivl om, at udlandsforretningerne trives i bedste velgående og har en ”forretning i multimillion-klassen”.

”Det er en organisation, der i høj grad stadig trækker ressourcer fra den omstændighed, at den hævder at være godgørende. Men det er meget svært at skabe et overblik over, i hvor høj grad det egentlig er rigtigt. De har modtaget priser for deres arbejde blandt andet i Afrika, og det vil sige, at der foreligger en vis form for anerkendelse af, at det faktisk er godgørende. Det er også en drivkraft, når det handler om mobilisering af frivillige medarbejdere. Der er ingen tvivl om, at det er en multimillion-forretning. Om vi skal op i milliarder, ved jeg ikke, men det er hundredevis af millioner,” siger Jes Fabricius Møller og fortsætter:

”Men det er også veldokumenteret, at en meget, meget lille del af omsætningen i UFF – som først for nylig overhovedet er begyndt at offentliggøre sine regnskaber – faktisk ender i velgørenhed. Så selvom der er en masse velgørenhed, er det virkelig også forretning,” siger han.

Tusindvis af danske unge var op gennem 1970’erne og 1980’erne med på Den Rejsende Højskoles busture til Indien. Men siden der i 1999 blev sat en stopper for den offentlige støtte til skolerne, har Tvinds lærergruppe, der i 1990’erne talte omkring 500 medlemmer, haft et stadig større fokus på det internationale arbejde.

Tvind har ellers været genstand for heftig kritik. Allerede i 1970’erne dukkede historier om psykisk mistrivsel og magtmisbrug op, og i 1980’erne begyndte de første anklager om økonomisk svindel at komme. Anklagerne gik blandt andet på, at det offentlige skoletilskud, Tvind-skolerne modtog, blev udnyttet og i stedet blandt andet brugt til at finansiere en luksuriøs livsstil for lederen, den i dag 80-årige Mogens Amdi Petersen. Men kun én person, den tidligere leder Poul Jørgensen, er blevet dømt.

Det gode spørgsmål er, siger Jes Fabricius Møller, hvordan Tvind kan fortsætte med at vokse på et globalt plan på trods af de negative sager.

”Det er jo lidt af et paradoks. I en tid, hvor en virksomheds vigtigste overlevelsesstrategi er positiv omtale, og alle hungrer efter den, overlever Tvind alligevel. Hovedforklaringen er, at man ikke har haft held til at retsforfølge dem. Det har man prøvet i 20 år, siden 2001,” siger Jes Fabricius Møller og nævner endnu en afgørende grund til, at Tvind klarer sig så godt:

”Der er en indre mekanisme i Tvind, der gør sig gældende. Nemlig at de rent psykologisk lever af modstand. Det er en oppositionsbevægelse, det er en bevægelse, der definerer sig selv som en slags opposition til systemet og den modstand, de møder i systemet,” siger Jes Fabricius Møller.

Det ligger i Tvinds dna, forklarer lektoren. Mogens Amdi Petersen startede Tvind som et oprør mod det etablerede, og modstanden synes bare at gøre dem stærkere med tiden.

Ifølge Frede Jakobsen er modtagelsen af Tvinds projekter i Afrika blandet. BBC og det dybdeborende amerikanske webmedie Reveal har bragt en række kritiske artikler blandt andet om fattige i Malawi, der føler sig snydt af Humanas arbejde. Omvendt er der også positive historier. I blandt andet Mozambique og Angola har Humana været med til at organisere store dele af læreruddannelsen, og for nylig har UFF’s arbejde for at forebygge hiv og aids i Namibia høstet stor anerkendelse.

”Humana sidder på en stor del af læreruddannelsen i Mozambique, og hvis alternativet er, at ingen får en uddannelse, så kan det jo være bedre med den uddannelse, som Tvind kan tilbyde. De laver udviklingsarbejde. Man kan så sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten sammenlignet med det, andre udviklingsorganisationer laver, og man kan også sætte spørgsmålstegn ved, hvor pengene går hen,” siger Frede Jakobsen

Han forklarer, at Humana og UFF ud over indsamlede midler har fået penge fra blandt andet amerikanske udviklingsfonde. Ifølge Reveal har Tvind-baserede projekter i Afrika siden 2004 modtaget, hvad der svarer til mindst 800 millioner kroner fra statslige amerikanske udviklingsfonde.

”Projekterne er ledet af medlemmer af Tvinds lærergruppe. Lederne får lønninger, der svarer til de gode lønninger, man får i FN-systemet. Og ledernes løn går direkte ind i lærergruppens fælles kasse. Det er deres frie ret, men man kan da godt stille spørgsmål ved, at de ikke oplyser, at en del af projektmidlerne på den måde går til at opbygge lærergruppens økonomi,” siger Frede Jakobsen, der betegner lærergruppen som ”sindssygt dygtig”.

”De har forfinet meget af det, de multinationale selskaber gør med at føre pengene derhen, hvor der ikke skal betales skat. De er supergode i forhold til juraen og skattelovgivningen. I øjeblikket taler de meget om klima. De forstår enestående godt at spille op til det, der er på dagsordenen, når de skal søge penge til internationale projekter,” siger Frede Jakobsen.

Spørger man leder af den danske afdeling af Humana-UFF i Danmark, Else Hanne Henriksen, er værdigrundlaget for arbejdet i Afrika på mange måder det samme, som da Ulandshjælp fra Folk til Folk blev stiftet af unge fra Den Rejsende Højskole i 1970’erne.

”I UFF’s unge dage gjaldt det om at bekæmpe apartheid. Det gjorde vi med brugt tøj, mursten og proteinkiks. I 1970’erne stod Den Rejsende Højskole blandt andet for, at man må flytte sig, både fysisk og socialt, for at lære, opleve og forstå. At solidaritet med verdens mange fattige mennesker er nødvendig. Disse værdier gælder også i dag. Nu gælder det brugt tøj, mere og bedre uddannelse, sundhed, trivsel, ligestilling mellem kønnene, begrænsning af global opvarmning, fødevaresikkerhed, partnerskaber, ja i det hele taget arbejdet for at opnå FN’s 17 verdensmål,” skriver Else Hanne Henriksen blandt andet i en mail.

Hun afviser kritikken af, at en relativ beskeden del af foreningens indtægter går til direkte u-landsbistand.

”Man kan ikke altid sammenligne med andre organisationer – blandt andet fordi regnskaber opstilles forskelligt, og fordi ikke alle organisationer offentliggør hele deres regnskab. Vi bruger den regnskabsmetode, brancheorganisationen Isobro anbefaler. Det hører også med, at vi betaler for 40 procent af det tøj, vi indsamler, og at den direkte u-landshjælp kun er en del af vores formål. Vi har fra starten lavet oplysningsarbejde. Samtidig er miljøarbejdet kommet til som det tredje formål, fordi det bliver stadig mere tydeligt, at miljø er afgørende for klodens fattigste,” lyder det fra Else Hanne Henriksen.

Hun understreger, at hun kun udtaler sig på den danske forenings vegne.

Spørgsmålet er, hvordan fremtiden tegner sig for Tvind. Sidste år viste en opgørelse i Weekendavisen, at gennemsnitsalderen for medlemmer af lærergruppen tilknyttet opholdsstederne i Danmark er 62 år. Et generationsskifte kan ifølge Jes Fabricius Møller blive en udfordring, da der er få oplagte efterfølgere i de ledende lag.

”Men det er meget svært at svare på. Der er et par stykker, som har været nævnt som mulige efterfølgere, der har været tilstrækkeligt unge. Simon Lichtenberg (50-årig forretningsmand i Kina, red.) blandt andre. Men hvordan, de egentlig gør det, er lidt uklart,” siger Jes Fabricius Møller.

Frede Jakobsen tror ikke, at generationsskiftet bliver Tvinds undergang.

”Apparatet er så stort og velsmurt, så jeg tror ikke, bevægelsen bliver nedlagt,” siger Frede Jakobsen.

Kilder: Humana og UFF’s årsrapport 2017, diverse artikler i Reveal og på BBC’s hjemmeside.