Prøv avisen

Forsker sår tvivl om værdi af skilsmisserådgivning

Mai Heide Ottosen forsker i familieliv og skilsmisser hos Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd, VIVE, og har undersøgt forskellen på skilsmisseforældre i Danmark og Norge. Den er ikke stor, og på den baggrund er hun skeptisk. Foto: Ritzau Scanpix/Iris/modelfoto

DF og Socialdemokratiet vil med inspiration fra Norge tvinge skilsmisseforældre til rådgivning. Parterapeut er glad for forslaget, mens en forsker beretter om minimal virkning i Norge

En skilsmissereform har i lang tid været på bordet hos partierne i Folketinget, og som indspark til forhandlingerne foreslår Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nu obligatorisk rådgivning til personer, der har fælles børn og går igennem en skilsmisse.

Og mens Venstre stritter kraftigt imod, møder man en anden holdning hos dem, der til daglig arbejder med skilsmisseramte forældre. Blandt andet hos parterapeut og familierådgiver Martin Østergaard, der er forfatter til flere bøger om familieliv.

”Det er en fordel for børnene at hjælpe dem med at få styr på de følelser, som er i kog, når forældrene har problemer med hinanden. Det er et fint signal at sende og en god idé,” siger Martin Østergaard, der dog tilføjer, at han generelt ikke ser positivt på at tvinge folk, men at man, selvom det kan være ubehageligt for nogle, alligevel vil få løst flere problemer, end man skaber, ved obligatorisk rådgivning.

”Man laver en markering af, at selvom man er dødeligt uvenner, skal man snakke sammen på venskabelig vis for børnenes skyld. De fleste har egentlig brug for det, fordi de er så meget i affekt,” siger Martin Østergaard.

I 2017 var der 15.265 par, der blev skilt. Hos Center for Familieudvikling mener man, at forslaget sender et meget vigtigt politisk signal under diskussionen om en ny skilsmissereform, for mange søger hjælp for sent, og dermed skabes konflikter til skade for børnene. Men man vil endnu ikke tilslutte sig tvang af folk til rådgivning.

”Det har selvfølgelig sjældent en god effekt at hjælpe folk, hvis de føler sig tvunget til det. Men i det her signal kan man lægge et ønske om at lave et tilbud, der kan få normaliseret det at få hjælp. Et af problemerne er, at mange søger hjælp alt for sent. Dertil synes vi, der er nogle gode takter og signaler i det, vi gerne vil kvittere det politiske system for,” siger Søren Marcussen, seniorkonsulent hos Center for Familieudvikling.

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har hentet inspiration til forslaget i Norge, hvor man har en ordning med obligatorisk rådgivning til skilsmisseramte par med fælles børn. Mai Heide Ottosen forsker i familieliv og skilsmisser hos Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd, VIVE, og har undersøgt forskellen på skilsmisseforældre i Danmark og Norge. Den er ikke stor, og på den baggrund er hun skeptisk.

”I Norge skal alle forældre igennem en obligatorisk mægling. Jeg har været med til at lave nogle opgørelser over, hvordan det overordnet ser ud med danske og norske skilsmisseforældre. Om de er bedre til at samarbejde, har færre konflikter og den slags, og det har de ikke. Danmark og Norge ligner hinanden uendelig meget på det her punkt, selvom de har en obligatorisk mægling, og vi ikke har,” siger Mai Heide Ottosen og tilføjer, at det eneste sted, man kan se en lille forskel, er, at norske par sjældnere ender i retten.

Men Martin Østergaard oplever, at folk ofte er så uenige, at de ikke kan tale med hinanden, og det kan en mægler fra en myndighed løsne op for.

”Hvis der kommer ’en voksen’ ind og bestemmer, vil de ofte snakke sammen alligevel.”