Prøv avisen

Dansk nazi-arkiv åbner om fem år

Man må vente lidt endnu, hvis man gerne vil se nærmere på det danske naziarkiv. Arkivfoto. Foto: Kurt Petersen

Mens Norges nazi-kartotek netop er blevet almindeligt tilgængeligt, må danskere vente fem år på det samme. Samtidig vil det såkaldte centralregister med påståede landssvigere blive tilgængeligt

Fra efteråret 1944 og frem til befrielsen den 5. maj 1945 udarbejdede Frihedsrådets arrestationsudvalg - et underudvalg under modstandsbevægelsens fækkes talerør - et kartotek over alle de formodede landssvigere, som man ved besættelsens ophør skulle overveje at internere. Ifølge flere historikere var det forholdsvis vilkårligt, hvem der endte i dette register, og alle personfølsomme oplysninger herfra har siden været utilgængelige for offentligheden. Men om fem år foreskriver arkivloven, at centralregistret, som opbevares i Rigsarkivet, gøres frit tilgængeligt - uanset lødigheden af dets stempling af navngivne personer som landssvigere.

Det oplyser Peter Birkelund, arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet.

”Mig bekendt er der ikke planer om at ændre tilgængeligheden for CK-kartoteket (centralregistret, red.) som følge af at 'man ikke rigtigt kan stole på oplysningerne'. Normalt er Rigsarkivet ikke 'dommer' over informationerne i arkivalierne - de er, som de er. Vi hæfter os primært ved arkivaliernes alder og om indholdet er personfølsomt eller ej. Hvis det er personfølsomt, men mere end 75 år gammelt, så vil det være tilgængeligt,” forklarer han i et mailsvar til Kristeligt Dagblad.

I tirsdagsudgaven beskrev Kristeligt Dagblad, hvordan frigivelsen af 92.000 sagsmapper om medlemmer af det norske nazistparti har påvirket de nordmænd, som nu kan få at vide, om de havde slægtninge, der var nazister. En fortegnelse over medlemmer af det danske nazistparti, DNSAP, eksisterer i form af det såkaldte Bovrupkartotek, som en ufuldstændig udgave af blev offentliggjort umiddelbart efter krigen, men som siden blev forbudt at distribuere. Det fuldstændige Bovrupkartotek findes i Rigsarkivet, men derudover findes også andet ”landssvigermateriale”, herunder centralregistret, som ikke er baseret på partimedlemsskab, men på mere eller mindre tvivlsomme vurderinger af, om personerne var landssvigere.

Ifølge professor, dr.jur. Ditlev Tamm fra Københavns Universitet, som har skrevet disputats om retsopgøret efter Besættelsen, er der gode grunde til, at centralregistret blev holdt tilbage.

”Problemet med centralregistret er, at det er ret upålideligt. Personerne var ikke nødvendigvis partimedemmer eller havde forbrudt sig mod nogen lov, men kunne blot være mennesker, man ikke brød sig om,” forklarer Ditlev Tamm, som dog ikke anser det for at være noget større problem, at oplysningerne i henhold til arkivloven frigives om fem år - netop fordi der til den tid er gået så lang tid, at skadevirkningen vil være begrænset.

Et konkret eksempel på, at naziarkiverne har været brugt i nyere tid, så man, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1999 gik til offentligheden med oplysningen om, at hans far havde været medlem af nazistpartiet. Efter alt at dømme gjorde han dette, fordi der i forvejen verserede rygter herom, og fordi han ville forhindre et eventuelt politisk angreb for dette.

”Nogle fandt ud af, at Poul Nyrups far var partimedlem, og andre fandt ud af, at det var Simon Spies også. Hertil må man sige: 'Og hvad så?'. I Norge var det ulovligt at være nazist, men det var det ikke i Danmark, og det har meget begrænset betydning i dag,” siger Ditlev Tamm.