Ordførere: Tvungen vuggestue skal være dannelsesrejse i at blive dansk

Danmark har en restgruppe af børn, og de skal i vuggestue for at lære det danske sprog og om værdier som ligestilling, siger politikere. Forsker og muslimsk debattør tvivler på, at det vil ske

Aftalen, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, indebærer, at børnene skal modtage ”målrettede forløb, som skal hjælpe deres danske sprog og generelle udvikling på rette vej, ligesom børnene gennem leg og aktiviteter bliver introduceret til de danske traditioner, højtider, normer og værdier”.
Aftalen, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, indebærer, at børnene skal modtage ”målrettede forløb, som skal hjælpe deres danske sprog og generelle udvikling på rette vej, ligesom børnene gennem leg og aktiviteter bliver introduceret til de danske traditioner, højtider, normer og værdier”. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Skal vuggestuebørn fra udsatte boligområder i gang med at fremstille et grisehoved på en perleplade, spise stegt flæsk med persillesovs, lære Grundtvigs salmer eller fingermale en værdikanon?

Sådan lyder et par af mediernes satiriske spørgsmål i forbindelse med den nye politiske aftale, der vil gøre det obligatorisk for et-årige fra et udsat boligområde at deltage i et 25-timers læringstilbud i en vuggestue, medmindre de i forvejen går i daginstitution.

Aftalen, der er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, indebærer, at børnene skal modtage ”målrettede forløb, som skal hjælpe deres danske sprog og generelle udvikling på rette vej, ligesom børnene gennem leg og aktiviteter bliver introduceret til de danske traditioner, højtider, normer og værdier”, hedder det blandt andet i aftaleteksten.

Men derudover skal det nærmere indhold af tilbuddet, der skal indføres i sommeren 2019, fastlægges af Socialministeriet og kommunerne.

De Konservatives socialordfører, Orla Østerbye, mener, at den tidlige vuggestuestart vil give en lille gruppe på omkring 500-700 af de mest udsatte børn i landets såkaldte ghettoområder en ”dannelsesrejse i at være dansker”.

”I mange af de lande, børnene kommer fra, respekterer man ikke, at drenge og piger er lige. Børnene skal lære, at der er ligestilling i Danmark. De skal begynde allerede som et-årige, fordi vi ved, at det er i den periode, sproget dannes. Vi har en lille restgruppe, som lever afsondret og ikke ved, hvad Danmark er. De har brug for at lære dansk, hvis de skal begå sig i det danske samfund, og jeg mener ikke, de behøver at bruge tid på at lære modersmålet,” siger Orla Østerbye.

Dansk Folkepartis socialordfører Karin Nødgaard understreger, at hensigten med forslaget absolut ikke er at sætte små børn på skolebænken eller at pådutte dem en bestemt tro.

”Børnene skal deltage i det almindelige liv og fællesskabet i institutionen. De kan også deltage i højtider og fødselsdage. De skal stimuleres for at klare sig sprogligt, så de får bedre mulighed for at klare sig i folkeskolen,” siger Karin Nødgaard.

Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, forklarer, at vuggestuebørn selvfølgelig ikke skal lære Grundloven udenad.

”Men vi ved, det er vigtigt fra en tidlig alder at deltage i aktiviteter som at male påskeæg eller deltage i kagebagning til jul. Vi oplever, at for mange børn fra udsatte boligområder er bagud sprogligt, men også i forhold til opførsel. De kan for eksempel have brug for at lære, at der er ligestilling mellem drenge og piger. Vi ved også, at de første 1000 dage af et barns liv er altafgørende i forhold til at påvirke dem som mennesker,” siger Anni Matthiesen.

Lektor i småbørnspædagogik ved DPU, Aarhus Universitet, Ole Henrik Hansen udgav sidste år en bog, der påviste, at demokrati, medbestemmelse, fællesskab og omsorg er vigtige værdier i danske daginstitutioner. Men man kan ikke forudsætte, at disse værdier automatisk bliver en del af børnenes liv, fordi de kommer i vuggestue som et-årige, påpeger han.

”Det er rigtigt, at de første 1000 dage i et barns liv er afgørende. Institutioner lærer børn om demokrati og medbestemmelse, men det sker ikke, når de er et år. I den alder har de brug for følelsen af tilknytning og nærvær med forældre. De har brug for at lære deres modersmål og bygge dansk ovenpå,” siger Ole Henrik Hansen.

Den 25-årige forfatter, debattør og jurastuderende Tarek Hussein, der har palæstinensisk baggrund, er far til en datter på to år, der kom i vuggestue som et-årig. Han tror ikke, at den ny aftale kommer til at styrke værdier som demokrati i de nydanske familier.

”Tværtimod vil aftalen blive opfattet som endnu et tegn på, at politikerne forsøger at ramme den muslimske minoritet. Hvis jeg vil opdrage mine børn efter muslimske værdier, så skal staten ikke tvinge mine børn til at lære om jul og dåb. Forslaget vidner også om, at Christiansborgpolitikerne betragter det som et minus at være tosproget,” siger Tarek Hussein.

”Lige nu underviser jeg min datter i arabisk, fordi det er vigtigt, at hun lærer to sprog. Jeg er ikke i tvivl om, at der er en gruppe børn, som kan have gavn af at komme tidligt i vuggestue. Men i stedet for at finde frem til de børn, der har problemer, uanset hvor de bor, så laver man en grov generalisering. Jeg forstår ikke, at alle skal betale prisen for, at nogle familier i de udsatte boligområder har udfordringer,” siger Tarek Hussein, som forudser, at de nye regler vil få flere familier til at flytte væk fra de udsatte boligområder.