Prøv avisen

Tyrkiet-aftale betegnes som fiasko: Migranter sendes ikke tilbage

"Fri os fra helvede" står der på et skilt til en demonstration mod forholdene i Moria-flygtningelejren på den græske ø Lesbos. Flygtningelejren har kapacitet til omkring 3000 mennesker, men huser over 11.000 på grund af de seneste hop i tilstrømningen. Foto: Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix

Bådflygtninge og migranter strømmer til Grækenland i disse uger. Alligevel viser nye tal, at kun syv personer blev sendt retur til Tyrkiet i september. Hjemsendelsesaftalen er et tveægget sværd, lyder det fra Socialdemokratiet

Da EU og Tyrkiet i 2016 indgik en omstridt flygtningeaftale, funklede de såkaldte tilbagesendelser som en af kronjuvelerne. Migranter og flygtninge, der brugte Tyrkiet som transitland i forsøget på at nå EU’s ydre grænser, skulle i højere grad sendes retur over Det Ægæiske Hav, lød det. Til gengæld fik Tyrkiet lovning på en astronomisk check, cirka 45 milliarder kroner i alt, for at bremse tilstrømningen samt tilbagetage og forbedre forholdene for flygtninge og migranter.

Men nu viser friske tal fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, at tilbagesendelserne er gået helt i stå. Kun syv flygtninge og migranter blev i september sendt fra Grækenland tilbage til Tyrkiet. Månederne forinden er næsten lige så få blevet sendt retur, selvom trafikken fra Tyrkiet til EU er stærkt stigende i disse uger.

De græske øer, særligt Lesbos og Samos, er spændt til bristepunktet, og i 2019 er der allerede nu kommet flere migranter og flygtninge med båd til Grækenland end hele sidste år tilsammen. Det får en af Danmarks førende migrationseksperter, Martin Lemberg-Pedersen fra Aalborg Universitet, til at kalde hjemsendelsesdelen af Tyrkiet-aftalen for ”en fiasko”.

”Det er meget, meget lave tal. Hjemsendelserne (andet ord for tilbagesendelser, red.) er gået helt i stå, hvis de da nogensinde lettede fra jorden,” siger Martin Lemberg-Pedersen, der er adjunkt med speciale i EU’s flygtningepolitik.

EU’s aftale med Tyrkiet er indgået for at holde syrere væk fra EU efter flygtningekrisen i 2015, hvor over en million flygtninge og migranter kom til Europa.

”Alle talte om hjemsendelser, da aftalen blev indgået, også Lars Løkke Rasmussen (V) (daværende statsminister, red.) og EU-Kommissionen. Men på fire år er under 2000 mennesker blevet sendt tilbage,” siger Martin Lemberg-Pedersen.

Det helt præcise tal er 1914 mennesker, viser oplysninger fra UNHCR, og Martin Lemberg-Pedersen vurderer, at idéen om at sende titusindvis af syrere ud af Grækenland reelt var dødfødt.

”Grækenland og Tyrkiet har et utroligt anstrengt forhold. Det kan ikke være en nyhed for nogen, at forholdet volder hjemsendelser mellem de to lande store problemer. Det har altid været urealistisk, at det skulle lykkes.”

Fra begyndelsen har aftalen med Tyrkiets autoritære præsident, Recep Tayyip Erdogan, været kontroversiel. Den har uden tvivl haft en effekt, selvom tilbagesendelserne halter. Over 200.000 flygtninge satte foden på de græske strande i oktober 2015, da krisen var på sit højeste. En virkelighed, som Europa ikke har været i nærheden af siden.

”Faldet skyldes blandt andet, at Tyrkiet holder dem tilbage fra at søge mod EU. Men øget kontrol på Balkan-ruten, blandt andet fra Kroatien og Bulgarien, spiller også en rolle, og det samme gør de horrible forhold i flygtningelejre i Grækenland. Der er mange afskrækkende faktorer – så det er svært at isolere den rene effekt af Tyrkiet-aftalen,” siger Martin Lemberg-Pedersen.

Samtidig har aftalen givet Erdogan-regimet et betydeligt pressionsmiddel over for EU’s stats- og regeringschefer, der næppe ønsker scenerne fra 2015 gentaget. Ifølge britiske The Guardian befinder omkring 3,6 millioner syrere sig i øjeblikket i Tyrkiet. Ankara har gentagne gange raslet med sablen gennem sommeren og efteråret. I september truede Erdogan ifølge det regeringsvenlige tyrkiske medie Daily Sabah med at ”åbne portene”, hvis ikke EU finder pengepungen frem. Samtidig bliver situationen på de græske øer værre og værre. Moria-flygtningelejren på Lesbos har kapacitet til omkring 3000 mennesker, men huser over 11.000 på grund af de seneste hop i tilstrømningen. Humanitære organisationer beretter om kummerlige forhold for flygtninge og migranter, mens den nye græske centrum-højreregering er stærkt utilfreds med Tyrkiets manglende vilje til at modtage afviste flygtninge og migranter.

”Af de i øjeblikket næsten 80.000 personer i Grækenland burde halvdelen allerede være sendt tilbage, da de ikke har de rette dokumenter eller lever op til betingelserne for at være asylansøgere. I stedet er kun 1800 blevet sendt tilbage til Tyrkiet,” siger Michalis Chrysochoidis, Grækenlands minister for civilbefolkningens beskyttelse, ifølge The Guardian.

På Christiansborg erkender Socialdemokratiets EU-ordfører, Lars Aslan Rasmussen, at Tyrkiet ikke lever op til alle dele af aftalen fra 2016. Han kalder aftalen et ”tveægget sværd”.

”Tyrkiet har sørget for at lukke grænserne og sikre, at langt færre kommer til Europa. Men hjemsendelserne fungerer ikke, det er klart for enhver.”

Er det acceptabelt?

”Nej, bestemt ikke. Det er på tide, at vi sammen med resten af EU løfter en pegefinger over for Tyrkiet og Erdogan. Også i lyset af den seneste udvikling, hvor tyrkerne vil rykke ind i Kurdistan. Det risikerer at skabe flere flygtninge,” siger Lars Aslan Rasmussen med henvisning til de seneste 48 timers geopolitiske udvikling, hvor Tyrkiet har varslet en invasion af de kurdisk-kontrollerede områder i det krigshærgede Syrien.

Hvornår er det på tide at opsige en milliarddyr aftale med et autoritært land, der truer med at åbne sluserne og ikke hjemtager flygtninge?

”Aftalen har en effekt, for Europa bliver ikke længere oversvømmet af flygtninge. Men det er klart, at vi i EU skal arbejde på at få gang i hjemsendelserne. Men vi må også være realistiske. Tyrkiet er en stor spiller, og vi er nødt til at tale og forhandle med Erdogan, uanset om vi kan lide det eller ej,” siger Lars Aslan Rasmussen.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, kalder de syv hjemsendelser i september for ”latterligt lavt.”

”EU er komplet til grin og er endnu en gang blevet snøret af Erdogan. Han scorer kassen, og vi får ikke noget til gengæld. Vi skal være hårde og konsekvente, og hvis ikke Tyrkiet lever op til deres forpligtelser og hjemtager flere migranter, skal vi opsige vores samhandelsaftaler og droppe tyrkernes ansøgning om EU-medlemskab. Den hårde retorik er den eneste retorik, Erdogan forstår,” siger Morten Messerschmidt.