Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan overvåger systematisk sine modstandere. Som Kristeligt Dagblad kunne berette i går, oplyser religiøs rådgiver Adnan Bülent Baloğlu fra Tyrkiets ambassade i København, at ambassaden indsamler informationer om personer, der anses for at være modstandere af styret i Tyrkiet.
Men det sker ikke kun i Danmark. Fra mange lande i Europa samt USA er der rapporter om, at det tyrkiske styre holder et vågent øje med sine angivelige modstandere. Overvågningen finder blandt andet sted gennem moskeer, som er støttet af den tyrkiske stat og sender imamer ud, der er ansat under ministeriet for religiøse anliggender, Diyanet.
Ifølge det amerikanske nyhedsbureau Religion News Service, der bringer nyheder om religion og tro, sendte Diyanet sidste september et hemmeligt brev ud til imamer i 38 lande, hvor de blev bedt om at indberette oplysninger om tyrkere, som er medlem Gülen-bevægelsen. Bevægelsen er opkaldt efter den tidligere imam Fethullah Gülen, som nu bor i USA, og som anklages af Tyrkiet for at stå bag kupforsøget i Tyrkiet sidste sommer.
Alene i Tyskland er der over 900 tyrkiske moskeer, som modtager imamer fra Diyanet. Sammenslutningen af tyrkiske moskeer i Tyskland, Ditib, benægtede i første omgang brevets eksistens. Senere indrømmede de, at brevet fandtes, men at de udsendte imamer fra Tyrkiet havde indsamlet oplysninger imod deres viden.
Sagen har rejst krav om, at forbindelsen kappes.
”Vi er nødt til at spørge, hvad vi kan gøre for endegyldigt at klippe navlestrengen mellem disse Erdogan-moskeer og Tyrkiet. Hvordan kan vi sikre en islam, som udvikler respekt for den tyske forfatning, og som ikke er afhængige af hr. Erdogan,” siger den tyskfødte tyrker Cem Özdemir, der er medformand for De Grønne i Tyskland til Religion News Service.
Rundt om i Europa er der fornyet fokus på, at tyrkiske imamer kan blive brugt til at overvåge. Ifølge hjemmesiden The Conversation, der formidler viden og nyheder direkte fra forskere, har Belgien afvist at udstede visa til 12 imamer fra Diyanet, og såvel Bulgarien som Rumænien har udvist personer med forbindelse til organisationen.
Også i Østrig er der bekymring over den måde, som Tyrkiet systematisk indsamler oplysninger på, og at det sker gennem de religiøse medarbejdere på Tyrkiets ambassader, som står for forbindelsen med imamerne.
”Der er tydeligvis et globalt netværk af informanter. Vi kan ikke sige nøjagtigt, hvor lang tid det har taget at opbygge det netværk. Men jeg antager, at det er sket over en række år,” sagde parlamentsmedlemmet Peter Pilz fra De Grønne i Østrig ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters på et pressemøde, hvor han fremlagde dokumenter, som understøttede hans påstande.
En tyrkisk regeringstalsmand afviste anklagerne over for Reuters.
”Påstandene er totalt falske,” lød det i en kommentar.
Også i USA finder overvågningen sted.
”Vi kan nu næsten sige med sikkerhed, at tyrkisk efterretningsvæsen foretager fjendtlige operationer i USA rettet mod tyrkiske amerikanere, amerikanere med forbindelse til Tyrkiet og journalister,” siger Tyrkiet-eksperten Michael Rubin fra den konservative tænketank American Enterprise Institute til internetmediet Daily Caller.