”Det her understreger, at Tyrkiet aldrig skal være medlem af EU.”
Sådan skrev den konservative partiformand Søren Pape Poulsen på sin såkaldte Twitterprofil i onsdags.
Kommentaren henviste til en historie fra Jyllands-Posten om, at en tyrkisk domstol har besluttet, at alle hjemmesider, der gengiver forsiden af det franske satireblad Charlie Hebdo, skal blokeres. Forsiden viser en tegning af en grædende Muhammed efter terrorangrebet i Paris i sidste uge.
Men har De Konservative skiftet politisk kurs? På Folketingets hjemmeside skriver partiet følgende under et punkt om EU's fortsatte udvidelse. ”Vi støtter også optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, hvilket kan styrke de demokratiske kræfter i Tyrkiet og bygge bro til Vesten. Der er dog lang vej endnu, og udviklingen i Tyrkiet bør følges kritisk.”
Så hvad er egentlig De Konservatives holdning til Tyrkiet og EU? Det har Kristeligt Dagblad spurgt Søren Pape Poulsen om.
Aldrig er et stærkt ord. Hvad mener du med, at Tyrkiet aldrig skal være medlem af EU?
Aldrig skal ses i den sammenhæng, at hvis de fortsætter med at have de holdninger og med at ville censurere netsider og afskære befolkningen fra at se bestemte netsider, skal de selvfølgelig aldrig være medlem af EU.
Så er der en række andre forhold, som også er problematiske, vi diskuterer løbende, men jeg kan da ikke afvise, at Tyrkiet kan blive medlem om 20 eller 50 år.
Ja, for det er vel ikke officiel, konservativ politik, at Tyrkiet aldrig skal være medlem af EU?
Vi har sagt, at der er nogle forhandlinger, men at vi er skeptiske over for dem. Jeg tror også, du vil se, at Bendt Bendtsen op til Europa-Parlamentsvalget meldte meget klart ud, at de ikke skal være medlem af EU.
Det er rigtigt, men tidligere udenrigsminister Per Stig Møller og jeres tidligere udenrigsordfører Tom Behnke har for eksempel begge fastholdt, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet skulle fortsætte. Har de taget fejl?
Der skal selvfølgelig også være en dialog, og man skal drøfte det med tyrkerne. Men med den nuværende stil har jeg svært ved at se, at det nogensinde kan blive til noget.
Der er opstillet nogle formelle betingelser for Tyrkiets optagelse i EU, de såkaldte Københavnerkriterier. Skal man ikke arbejde videre efter dem?
Jo, jo, men de bliver nødt til at droppe denne her stil. Jeg forholder mig bare realistisk til det. Når vi i Europa står i den situation, som vi gør efter attentatet i Paris, og man så udviser den attitude i Tyrkiet, siger jeg bare, at man aldrig kan blive medlem. Der er selvfølgelig også folk og medier i Tyrkiet, der kæmper imod det der, og derfor skal man ikke sige, at det ikke kan lade sig gøre for tid og evighed, hvis der kommer andre kræfter til.
Svækker man ikke de kræfter, hvis man fratager tyrkerne et håb om, at de en dag kan blive medlem af EU?
Næ, tværtimod styrker man måske de kræfter ved, at befolkningen kan se: 'Hold da op, hvis vi fortsætter med den stil, så kommer vi aldrig med i EU, så bliver vi endnu mere isolerede.' Det er selvfølgelig en trossag, hvad man mener, konsekvensen bliver af de forskellige udmeldinger.
Men der er faktisk tyrkiske medier, der har trykt nogle af tegningerne fra Charlie Hebdo...
Ja, præcis, og det fortjener stor anerkendelse. Det er helt fantastisk, især i Tyrkiet, at turde gøre det. Det ændrer ikke på, at dem, der sidder ved magten, faktisk mener det. Og vi kan ikke have et land i EU, hvor magthaverne har de holdninger. Så vi kan håbe på, at tyrkerne kommer på andre tanker, og at de får et styre, der mener noget andet. Uanset hvad er Tyrkiet ikke klar til at blive medlem af EU her og nu.
De Konservative har haft udenrigsministerposten tidligere. Hvis der kommer en ny regering med en konservativ udenrigsminister, skal vedkommende så igen arbejde for, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet fortsætter?
Ja, men kun hvis Tyrkiet ændrer signaler på dette område.