Prøv avisen

Tyrkiets ambassade tøver med kontroversiel udstilling

Tyrkiet lagde pres på det kongelige bibliotek og fik lov til at arrangere modudstilling om det "såkaldte" armenske folkemord. Den oprindelige udstilling, der har medført alt balladen er opstillet på Universitetsbibliotektet på KUA på Amager. Foto: NIels Ahlmann Olesen Denmark

Voldsomt kritiseret tyrkisk udstilling om det armenske folkemord på Det Kongelige Bibliotek er udskudt på ubestemt tid

Lige nu skulle der have været adgang til en omdiskuteret udstilling på Det Kongelige Bibliotek om Tyrkiets syn på landets armenske befolkningsgruppe.

Men materialet fra Tyrkiet er slet ikke kommet frem til udstillingslokalerne, ligesom biblioteket endnu intet har hørt fra den tyrkiske ambassade.

LÆS OGSÅ: Anerkend det armenske folkemord

Samarbejdet mellem de to parter opstod i december 2012 på grund af en armensk udstilling, Det armenske folkedrab og den skandinaviske reaktion, der var arrangeret af biblioteket og den armenske ambassade og omhandlede det tyrkiske drab på 1,5 millioner armeniere for snart 100 år siden. Den faldt tyrkerne så meget for brystet, at det lykkedes deres ambassadør i Danmark at indgå en aftale med bibliotekets direktør, Erland Kolding Nielsen, om en anden udstilling om det ømtålelige emne, der fik titlen Det såkaldte armenske folkemord.

Den paralleludstilling skulle efter planen og trods voldsom kritik fra både forskere og politikere have været vist på Det Kongelige Bibliotek dette efterår eller senest i foråret 2014.

Vi har endnu ikke hørt fra ambassaden eller mod-taget noget materiale, og nu har vi planlagt vores udstillingsprogram hele næste år, siger kommunikationskonsulent Jytte Kjærgaard Pedersen.

Biblioteket vil stadig gerne samarbejde med tyrkerne om en paralleludstilling, som først kan blive en realitet i 2015. Bibliotekets ledelse ønsker også at godkende materialet, før det præsenteres for offentligheden. Efter planen skulle der være tale om en plancheudstilling på engelsk, ligesom den armenske udstilling bestod af én væg med plancher samt en enkelt montre.

Ifølge den tyrkiske ambassade er materialet under produktion i Tyrkiet og håndteres af det tyrkiske udenrigsministerium, som det ikke er lykkedes Kristeligt Dagblad at komme i kontakt med.

Erland Kolding Nielsens beslutning om at samarbejde med tyrkerne førte til voldsom kritik, idet flere mente, at det var et knæfald for tyrkerne. Landet anerkender ikke, at mordet på armenierne under Første Verdenskrig kategoriseres som folkedrab af godt 20 lande, heriblandt Rusland, Frankrig og Sverige. Den danske regering har i Folketinget så sent som i oktober gentaget, at den lader det være op til historikerne at vurdere, om der er tale om et folkemord.

LÆS OGSÅ: Udstilling om det armenske folkedrab skaber debat

En af kritikerne af bibliotekets samarbejde med tyrkerne er Matthias Bjørnlund, historiker og forfatter til en ny bog om emnet. Han mener, at Det Kongelige Bibliotek har en dårlig sag og under-minerer sin rolle som forskningsinstitution ved at hævde, at alle udlægninger af historien er lige gode. Det er i hans øjne det samme som at lade danske nynazister arrangere en udstilling om besættelsestiden.

Hvorvidt udstillingens forsinkelse skyldes ren sjusk eller ligefrem er et taktisk spil fra tyrkernes side, er Matthias Bjørnlund i tvivl om.

Men det er i hvert fald sikkert, at Det Kongelige Bibliotek om muligt er endnu mere hovedløse, end jeg troede muligt, når de nævner 2015 som et muligt tidspunkt for udstillingen. Det er 100-året for starten på folkedrabet, en kæmpestor og meget emotionel begivenhed for ofrenes efterkommere, og hovedmålet for Tyrkiets organiserede benægterkampagne lige nu, siger han.

Efter den voldsomme kritik blev den kommende udstillings titel i februar ændret til De tyrkiske-armenske relationer i den osmanniske æra. Det skete efter et møde mellem den tyrkiske ambassadør og Erland Kolding Nielsen, der har modtaget utallige klagebreve fra hele verden.

Til sit forsvar siger direktøren til Kristeligt Dagblad, at man gik med til en parallel-udstilling for at belyse diskussionen om, hvorvidt man kan kvalificere fortidens hændelser ud fra nutidens moral og retsopfattelse.

Jeg mener, at de to udstillinger kun bidrager til at skærpe den kritiske sans. Vi lægger begge sider frem, og så kan folk selv tage stilling, lyder det fra Erland Kolding Nielsen.