Prøv avisen

Tyrkisk folkemord splitter Skandinavien

Var massakren mod armenere i 195 et egentligt folkemord? Og skal det i så fald have betydning for Tyrkiets optagelse i EU? Holdningerne er delte. Foto: Wikimedia. Foto: Wikimedia

Den svenske rigsdag står alene i Skandinavien med en fordømmelse af Tyrkiets folkemord på armeniere i 1915

Hvad skal man kalde det, når et land slår omkring en million civile ihjel – som Det Osmanniske Rige gjorde mod armeniere i 1915?

"Folkemord" ligger lige for, mener et snævert flertal i den svenske rigsdag. Flertallet har netop vedtaget en resolution, der fordømmer folkemordet. Det skete imod den borgerlige regerings vilje, men med støtte fra enkelte borgerlige politikere i parlamentet. Tyrkiet har omgående forbitret hjemkaldt sin ambassadør fra Sverige.

Den svenske fordømmelse følger i kølvandet på tilsvarende kritik fra for eksempel Frankrig, Polen og Canada.

Men skal dog ikke forvente det samme fra Folketinget eller det norske Storting. Endsige fra regeringerne i Danmark og Norge.

– Regeringens linje er fortsat, at det ikke er en politisk opgave at vedtage en officiel, statslig udlægning af historiens gang, siger udenrigsminister Lene Espersen (K).

– Derfor må spørgsmålet om, hvorvidt Det Osmanniske Rige under Første Verdenskrig begik folkedrab på den armenske befolkning, besvares af historikere. Dermed fornægtes ikke, at forfærdelige hændelser fandt sted i 1915.

Lene Espersen fremhæver det som positivt, at Tyrkiet og Armenien i oktober 2009 tog skridt til en normalisering af deres forhold. Et centralt element er en fælles historikerkommission.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, er lidt overraskende enig med udenrigsministeren.

– Det giver ikke mening at stemme om, hvorvidt det var et folkemord. Det svarer til, at man skulle stemme sig til, hvordan det går med verdens klima, siger han.

Søren Espersen mener dog, at når Tyrkiet undertrykker en fri forskning om, hvad der foregik i 1915, er det et argument for, at landet ikke kan blive medlem af EU.

Socialdemokraternes udenrigsordfører, Mogens Lykketoft, ønsker heller ingen resolutioner i sagen.

– Jeg er ikke sikker på, at vi hjælper den tyrkiske erkendelsesproces ved, at parlamenter vedtager kritiske resolutioner, siger han.

Udenrigsordfører i det regerende norske Arbejderparti, Svein Roald Hansen, er på samme linje.

– Det må være op til historikere at afgøre, om det, der skete i Tyrkiet for næsten 100 år siden, kan kaldes et folkemord, siger han.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk