Prøv avisen

Tyrkisk konflikt er også blevet et dansk problem

For godt en uge siden kom konflikten til Danmark, da den tyrkiske ambassade i Danmark blev angrebet med molotov-cocktails. Siden er fulgt flere pro-kurdiske demonstrationer. I de næste dage finder lignende demonstrationer sted i både Sverige og Norge. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En tyrkisk invasion i Syrien har ført til optøjer mellem tyrkere og kurdere i Danmark og flere andre europæiske lande. Det store antal tyrkere og kurdere i Danmark betyder, at konflikten kan udvikle sig til det værre, siger forfatter

Den enes frihedskæmper, den andens terrorist.

Han er grundlægger af det kurdiske arbejderparti, PKK, der står på EU’s terrorliste, og i søndags var han at se på Rådhuspladsen i København. Dog ikke i levende live, men påklistret på flere veste båret af danske kurdere: Abdullah Öcalan. Hans figur og person er helt central i den konflikt mellem danske tyrkere og kurdere, der udspiller sig i hovedstaden i disse dage, fortæller journalist og forfatter Deniz Serinci, der netop har udgivet bogen ”Kurdistan.”

”For kurderne er han en frihedskæmper. Tyrkerne opfatter ham som terrorist,” siger Deniz Serinci.

Netop de to befolkningsgrupper, kurderne og tyrkerne, har været i konflikt de seneste uger. Ikke bare i Danmark, men også i Tyskland, Holland og Belgien, hvor tyrkiske moskéer og andre institutioner er blevet udsat for angreb. Optøjerne kommer efter en tyrkisk offensiv imod kurdiske militsstyrker i byen Afrin i det nordlige Syrien.

For godt en uge siden kom konflikten til Danmark, da den tyrkiske ambassade i Danmark blev angrebet med molotov-cocktails. Siden er fulgt flere pro-kurdiske demonstrationer. I de næste dage finder lignende demonstrationer sted i både Sverige og Norge.

”Det er en sprængfarlig situation, fordi der er så mange tyrkere og kurdere i Danmark,” siger Deniz Serinci.

Også det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen, der har deltaget i flere demonstrationer for kurdere, frygter yderligere eskalering.

”Der er en meget hårdere tone i de eksil-tyrkiske miljøer nu end tidligere. Og fordi der er relativt mange kurdere i Danmark, kan man godt forestille sig, at der kom flere sammenstød,” siger Lars Aslan Rasmussen.

Der er omkring 63.000 personer med tyrkisk baggrund i Danmark. I sin bog ”Kurdistan” har Deniz Serinci forsøgt at opgøre antallet af kurdere i Danmark, og Serinci vurderer, at der er lidt over 31.000 kurdere. Af dem kommer 21.776 fra Tyrkiet.

”For mange tyrkere er det en rød klud i ansigtet at se, at kurdere vifter med flag af Abdullah Öcalan og har klistret billeder af Öcalan på deres veste. I de tyrkiske skoler bliver Öcalan beskrevet som en morder, og tyrkerne forstår ikke, at man kan demonstrere med billeder af Öcalan, når deres egne ministre ikke kan få lov at komme ind i Europa,” siger Deniz Serinci og henviser til sidste år, hvor de hollandske myndigheder forbød Tyrkiets udenrigsminister Mevlüt Çavusoglu at rejse til et vælgermøde i Rotterdam i Holland forud for den tyrkiske folkeafstemning, der gav landets præsident, Recep Tayyip Erdogan, hidtil usete magtbeføjelser.

”Tyrkerne har ikke tiltro til, at Vesten tager deres bekymringer om PKK-bevægelsen og Gülen alvorligt,” siger Deniz Serinci med henvisning til Fethullah Gülen, der er tyrkisk imam og lever i eksil i USA.

De tyrkiske myndigheder ønsker ham fængslet, fordi de ser ham som ansvarlig for et kupforsøg mod Erdogan i 2016.

Forsker Jakob Lindgaard har fulgt sammenstødene mellem de tyrkiske grupper i Danmark. Han forsker i tyrkiske og kurdiske forhold og deres relationer til Europa ved Dansk Institut for Internationale Studier, og ifølge ham er der paralleller mellem situationen i Danmark og i Tyrkiet.

Han henviser til, at der ved et mindearrangement for ofrene i den syriske by Afrin på et universitet i Istanbul ligeledes opstod tumult mellem to grupper med modsatrettede sympatier, og præsident Erdogan fulgte op med at kalde kritikerne af Afrin-operationen for kommunister, terrorister og landsforrædere. Kritikerne er siden blevet arresteret.

”Det er stort set den samme diskurs, vi ser i Danmark. Det er en forråelse af de brudflader, der er mellem tyrkere og kurdere,” siger Jakob Lindgaard.

”Forskellen er, at tyrkerne er under et pres i Danmark. Her har du en venstrefløj, der er ret aktivistiske på kurdernes side, så kurderne har en anden sympati herhjemme,” siger Jakob Lindgaard.

Og kurderne har et stærkt symbol i PKK-grundlægger Abdullah Öcalan, fortæller Jakob Lindgaard.

”Han er kurdernes ideologiske og åndelige leder. Han har en høj status blandt kurderne og sidder fængslet på en ø uden for Istanbul. Når tyrkerne siger, at kurderne er forbundet til PKK-bevægelsen, kan der altså være noget om snakken, når demonstranter i hele Europa bærer rundt på billeder af en af grundlæggerne af PKK. Det er jo en bevægelse, vi i Europa siden 2002 har rubriceret som som en terrorbevægelse,” siger Jakob Lindgaard.