Prøv avisen

Tyrkisk og urdu løfter danskundervisningen

Erfaring fra såvel daginstitutioner som de mindste skoleklasser er, at undervisning på modersmål kan være med til at skabe en stolthed, glæde og nysgerrighed i forhold til sprog, som også er gavnlig i forhold til, at børnene blive gode til at læse dansk. Arkivfoto Foto: Steffen Ortmann

Københavnsk skoleprojekt har gode resultater med at inddrage elevernes modersmål som middel til at lære og skrive bedre på dansk

En børnehaveklassedreng med tyrkisk baggrund sad og trænede sammenhængen mellem bogstavet s og den tilhørende lyd. At han var godt på vej til at kunne læse og forstå tekst på flere sprog, stod klart, da han forklarede, at ordet sol begynder med s, at sol på tyrkisk hedder günes, og at det slutter med et s.

Eksemplet stammer fra Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog og dansk ved professionshøjskolen UCC i København og leder af projektet ”Tegn på sprog i København”, som går ud på at styrke børn med anden etnisk baggrunds evne til at lære sprog ved at kombinere dansk med en række modersmål.

Erfaringen fra såvel daginstitutioner som de mindste skoleklasser er, at modersmålene kan være med til at skabe en stolthed, glæde og nysgerrighed i forhold til sprog, som også er gavnlig i forhold til, at børnene blive gode til at læse dansk.

”Når vi fortæller børnene og deres forældre, at vi er interesserede i deres modersmål, bliver de meget overraskede. Erfaringen har været, at det danske skolesystem aldrig har interesseret sig for urdu før. Men det, som vi meget klart oplever fra børnene, er, at der sker en skærpelse af deres generelle fokus på sprog. Og som en sidegevinst får vi forældre, som reagerer meget positivt på, at vi ønsker at se, hvad de kan bidrage med,” fortæller Lone Wulff.

Det københavnske skoleprojekt, som foregår i tre folkeskoler og på tre daginstitutioner, udspringer af det landsdækkende projekt ”Tegn på sprog”, som siden 2008 har været i gang på fem skoler i fem udvalgte kommuner og går ud på at følge en række skoleklasser hele vejen fra 0. klasse for at finde ud af, hvilke processer der foregår, når børn med et andet modersmål arbejder med at tilegne sig dansk.

Projektet løber efter planen frem til 2017, men for det lokale københavnske projekt er der allerede basis for at konkludere, at de andre sprog styrker børnenes sproglige opmærksomhed, interesse, engagement og stolthed over eget modersmål. Samtidig er inddragelsen af de andre modersmål med til at skabe et inkluderende miljø. Mange steder er det ifølge forskerne et tabu at skulle indrømme, at man taler et andet sprog end dansk, og at man måske ikke forstår det, der bliver sagt på dansk.

Ifølge Helle Pia Laursen, lektor ved DPU Aarhus Universitet og leder af hele ”Tegn på sprog”-projektet, er en af de generelle iagttagelser, forskerne har gjort sig, at mange elever med flersproget baggrund bruger megen energi på at tilsløre eventuelle vanskeligheder fremfor at involvere sig i undervisningen.

”En del børn er så bange for at udstille sig selv, at de anstrenger sig for, at deres vanskeligheder ikke bliver opdaget. Det gælder måske især de elever, som er født og opvokset i Danmark, men alligevel kan have vanskeligheder på dansk,” fortæller hun.

På den baggrund er det ifølge Helle Pia Laursen nærliggende at tro, at den bevidste inddragelse af især skriftsproget fra for eksempel bengali, urdu, arabisk og tyrkisk kan øge en del elevers sproglige selvtillid, så de tør gøre det, som er altafgørende for at blive en dygtig sprogbruger.

”Inddragelsen af modersmål kan meget vel flytte rundt på klassens billeder af, hvem der kan og ikke kan noget. Samtidig kan pædagoger og lærere blive mere opmærksomme på ikke at fastlåse børnene i nogle bestemte forestillinger om, hvem de er, og hvad de kan,” siger Helle Pia Laursen, som tilføjer, at forskerne samtidig ser, at det ikke er i alle situationer, børnene ønsker, at deres flersprogethed bliver bragt i spil.

”Tegn på sprog” er ikke den type forskning, hvor man prøver en bestemt metode af på en udvalgt gruppe, og samtidig har en tilsvarende kontrolgruppe, så man løbende kan foretage test, der påviser forskelle og ligheder mellem de to grupper.

Konklusionen om, at de københavnske børn klarer sig bedre, bygger alene på pædagogers og læreres vurderinger, påpeger Lone Wulff, og Helle Pia Laursen understreger, at hovedformålet med projektet ikke er at føre bevis for, at andre modersmål kan styrke danskundervisningen:

”Vores fokus er at blive klogere på, hvad der sker, når børn med flersproglig baggrund involverer sig i at lære skriftsprog. Jo mere vi ved om, hvordan børnene tilegner sig sprog, jo bedre kan vi blive til at indarbejde disse processer i undervisningen.”