Tyrkisk omsorg fra vugge til grav

Det begyndte med en begravelsesforening for herboende tyrkere. I dag spiller Dansk-Tyrkisk Islamisk Stiftelse en afgørende rolle for det religiøse liv blandt de 59.000 herboende tyrkere

"De tyrkiske imamer gør meget ud af indholdet i fredagsbønnen. I prædikenerne henviser de for eksempel til, at det er forbudt at have en uberettiget indkomst," forklarer formanden for Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Ahmet Onay.
"De tyrkiske imamer gør meget ud af indholdet i fredagsbønnen. I prædikenerne henviser de for eksempel til, at det er forbudt at have en uberettiget indkomst," forklarer formanden for Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Ahmet Onay. . Foto: Søren Staal.

Den toetages brune betonbygning bag Hotel Scandic og en larmende hovedvej ligner en hvilken som helst anden fabriksbygning i industrikvarteret i Glostrup. Men i Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelses velholdte lokaler findes både bibliotek, foredragssal, kontorer og en stor festsal, som kan rumme 700 mennesker.

Den 28-årige jurist Ismail Yalcin tager imod i receptionen. Den unge mand, der er iført sort jakkesæt og slips, fører gæsterne op på første sal. Her sidder stiftelsens formand, den 48-årige professor og religionssociolog Ahmet Onay, ved et skinnende skrivebord placeret bag tre tunge, sorte lædersofaer og en hel vægreol af religiøse bøger.

LÆS OGSÅ: Forbindelsen til det religiøse direktorat i Ankara

Udover formandshvervet arbejder Ahmet Onay også som religiøs konsul på den tyrkiske ambassade i København.

Og den kobling er ikke tilfældig. Dansk Islamisk Tyrkisk Stiftelse er nemlig støttet af Direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet og fungerer på mange måder som den tyrkiske stats forbindelsesled til herboende muslimer.

På væggen bag skrivebordet hænger et portræt af Tyrkiets landsfader Kemal Atatürk arkitekten bag det moderne Tyrkiet, der siden 1920erne har adskilt religion og stat. Og stiftelsen er da også støttet af den tyrkiske stat.

Ahmet Onay har boet i Danmark halvandet år og på en blanding af engelsk og tyrkisk forklarer den intellektuelt udseende mand med gråt overskæg om baggrunden for stiftelsen og de integrationsproblemer, han oplever blandt de 59.000 herboende tyrkere.

Ismail Yalcin oversætter. Den unge jurist er opvokset som tredjegenerationsindvandrer i Ikast. Hans bedsteforældre kom til Ringkøbing i 1960erne for at arbejde på et jernstøberi. Og siden fulgte Ismail Yalcins forældre. De var også ufaglærte fabriksarbejdere, men Ismail Yalcin tog studentereksamen og kom på universitetet. Et usædvanligt socialt spring blandt for en ung herboende tyrker. For et par år siden viste en rapport fra Ligestillingsministeriet nemlig, at syv ud af ti unge mænd med tyrkisk baggrund aldrig får en uddannelse.

Den dansk-tyrkiske stiftelse begyndte som en begravelsesforening i 1985.

Da gæstearbejderne kom i 1960erne, var de unge og stærke. Dengang tænkte de ikke på, at de skulle dø her. De anede ikke, hvem de skulle kontakte, når der opstod dødsfald på grund af sygdom og arbejdsulykker. Hjemtransporten var dyr. Ja, nogle måtte ligefrem stemme dørklokker hos de andre tyrkiske familier for at samle ind til begravelsen og hjemtransporten, forklarer Ahmet Onay.

I dag har begravelsesforeningen 30.000 medlemmer. Hvert medlem betaler 100 kroner om året i kontingent og får til gengæld alle udgifter til begravelse betalt, hvadenten den foregår i Tyrkiet eller Danmark.

Vores medlemmer er både børn, unge og gamle. Tidligere blev næsten alle tyrkere i Danmark begravet hjemme i Tyrkiet, og blandt de ældre er det stadig hovedparten, der ønsker en begravelse i hjemlandet. Men i dag vil de unge begraves i Danmark, fordi de føler sig som danskere, siger Ahmet Onay.

Han understreger, at udgifterne til begravelse er næsten ens, uanset om ceremonien foregår i Tyrkiet eller Danmark. Udgiften til at få kisten bragt hjem med fly opvejes nemlig af, at de tyrkiske gravsteder i modsætning til de danske stilles gratis til rådighed.

Ahmet Onay lægger et par kulørte undervisningshæfter om islam på glasbordet. De bruges til at undervise børn og unge i islams regler.

Udover begravelsesforeningen koordinerer stiftelsen i Glostrup også det religiøse liv i de 29 tyrkiske moskéer i Danmark. Ahmet Onay forklarer, at det er afgørende at sikre, at de tyrkiske imamer i Danmark har bestemte uddannelsesmæssige kompetencer. Således skal de som minimum have en uddannelse i religiøse studier fra et tyrkisk universitet. Samtidig skal de bestå en seks måneders uddannelse, inden de bliver sendt til Danmark.

Ifølge Ahmet Onay har hovedparten af de tyrkiske imamer en akademisk uddannelse, og desuden har 3 af de 30 imamer en doktorgrad.

Et par gange om måneden mødes imamerne, der alle er ansat af den tyrkiske stat, for at koordinere deres prædikener.

På den måde er det ikke tilfældigt, hvad de prædiker i fredagsbønnen. Det er nøje afstemt, og vi gemmer indholdet i prædikerne, siger Ahmet Onay og henviser til, at socialt bedrageri er et af de emner, der jævnligt bliver taget op i de dansk-tyrkiske moskér.

I fredagsbønnen henviser imamerne til, at det ifølge Koranen er forbudt at have en uberettiget indkomst, forklarer Ahmet Onay.

Han henviser også til, at foreningen i samarbejde med dansk politi forsøger at rekruttere flere politifolk med anden etnisk herkomst end dansk.

Den tyrkiske formand medgiver, at tyrkerne i Danmark er en af de indvandrergrupper med det laveste uddannelsesniveau.

Vi opfordrer derfor de unge til at tage en uddannelse, og vi organiserer lektiehjælp i vores foreninger, så de unge bliver bedre rustet til at klare sig i Danmark, forklarer Ahmet Onay.

Et af stiftelsens kommende indsatsområder er forebyggelse af skilsmisser.

For nogle år siden viste en dansk undersøgelse blandt muslimer i fængsler, at 90 procent af de unge i fængslerne kommer fra splittede familier. Vi kan se, at skilsmisser er et stigende problem blandt herboende tyrkiske familier, forklarer Ahmet Onay, der anslår at fire ud af ti ægteskaber blandt de unge generationer af herboende tyrkere går i stykker.

I øjeblikket er vi ved at undersøge, hvordan vi kan hjælpe familierne, så vi forebygger konflikter i familien og også yder rådgivning til par, som overvejer skilsmisse.

Ahmet Onay forklarer, at han af og til opsøges af mænd og kvinder, som er i vildrede på grund af ægteskabelige kriser. I et tilfælde gik en ægtemand, der var blevet forelsket i en anden kvinde, til en dansk psykolog og fik det råd, at han skulle afprøve et samliv med hustruen og elskerinden, før han besluttede sig.

Men det råd strider mod vores kultur. Vi opfordrer folk til at være tålmodige og prøve at gøre alt for at redde ægteskabet.

Det banker på døren for anden gang i løbet af samtalen. En af stiftelsens medarbejdere minder Ahmet Onay om, at tiden for interviewet er gået. Udenfor står et ungt par og tripper. Deres ansigter er alvorlige. Hun har store sorte øjne, stramt sort tørklæde om hovedet og er iført en brun gulvlang frakke.

Der er bud efter den religiøse rådgiver.