”Nyheden, der glæder tyrkiske par”.
Sådan lyder overskriften på det tyrkiske nyhedsmedie OdaTV’s artikel om, at EU-Domstolen i onsdags afgjorde, at det var imod reglerne om tyrkiske familiesammenføringer, da Danmark i 2009 sagde nej til, at en tyrkisk mand kunne hente sin kone herop.
”Dom fra EU-Domstol er til fordel for tyrkere,” lyder overskriften hos en af landets store aviser Milliyet.
”En meget vigtig beslutning, der kan få betydning for de 8000 tyrkere, hvis familiesammenføring er blevet afvist,” hedder det i underrubrikken.
En sætning, der går igen hos flere tyrkiske medier, er, at der er tale om ”en beslutning, der kan danne præcedens”.
Flere medier såsom det statsejede nyhedsbureau Anadolu Agency, aviserne Hürriyet, Sabah samt webmedierne T24, Aktif Haber, OdaTV fokuserer i overskriften eller underrubrikken på, at dommen kan få betydning for fremtidige tyrkiske anmodninger om familiesammenføringer.
Anadolu Agency skriver nu, at ”det forventes, at dommen vil danne præcedens for mange tyrkiske statsborgere, hvis familiesammenføring er blevet forhindret”, og at borgere med tyrkisk oprindelse i Danmark bør være fritaget for det danske tilknytningskrav ”i henhold til Ankara-aftalen”.
Det er en henvisning til den såkaldte Ankara-aftale fra 1963, der er en associeringsaftale, som Tyrkiet indgik med det daværende EF. Aftalen fastslår, at tyrkiske statsborgere på flere punkter skal behandles som andre EU-borgere.
Også hos avisen Sabah, der er kendt for at være tæt på den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan, bliver der i dækningen af dommen lagt vægt på, at familiesammenføringen i den konkrete sag blev afvist på grund af ”en overtrædelse af Ankara-aftalen i Danmark, kendt for at have den strammeste udlændingepolitik blandt EU-lande”.
Mens de tyrkiske medier primært fokuserer på, at dommen kan danne præcedens, og at den ”er en overtrædelse af Ankara-aftalen”, fylder denne del mindre i de danske mediers dækning af dommen, som er blevet kaldt en vejsidebombe under dansk udlændingepolitik. Og det er der en god grund til, vurderer Tyrkiet-kender Irfan Kurtulmus, der er avisen Milliyets korrespondent i Skandinavien, og som har været bosat i Danmark i en årrække.
Han for klarer den tyrkiske vinkling med, at tyrkerne længe har følt sig holdt udenfor og diskrimineret af det europæiske fællesskab, som de uden held har forsøgt at blive medlem af i flere årtier.
”Tyrkerne føler, at de bliver forskelsbehandlet af EU,” siger Irfan Kurtulmus.
”Ankara-aftalen siger klart, at tyrkiske statsborgere skal have samme rettigheder som EU-borgere. Derfor skaber denne dom fra EU glæde hos tyrkerne.”
Han hæfter sig ved, at de tyrkiske medier især fokuserer på dommens eventuelle konsekvenser, ”fordi der er så mange tyrkere, nemlig 8000, hvis ansøgning om familiesammenføring er blevet afvist.”