Luftalarm. Tyske soldater patruljerer i gaderne. Vejspærringer. Modstandsbevægelsens dristige aktioner.
En lang række udvalgte dele af besættelsestiden blev i weekenden genopført som totalteater med over 200 rollespillere og flere tusinde publikummer lidt uden for Holbæk.
Tyske rollespillere agerede værnemagt, mens publikum lod sig hvirvle ind i de dramatiske begivenheder med mørklægning, rationering, alsang og sabotage.
Det var det historiske oplevelsescenter Andelslandsbyen i Nyvang, som stod bag arrangementet for sjette år i træk.
Direktør Keld Grinder Hansen, der også er mangeårig skolehistoriker, forstår udmærket, at flere historikere givetvis er kritiske over for at gøre en så følsom del af Danmarkshistorien til familiehygge. Men han mener, man sagtens kan forsvare det, for selv om nogen sikkert vil se fremstillingen af besættelsestiden som forfladiget, så viser alle erfaringer, at når man levendegør historien på denne måde, så gør den langt større indtryk på folk, end hvis de blot får den fortalt.
”Den kommer mere ind under huden, og vi tror på, at det i højere grad vil få folk til at gå hjem og dykke videre ned i historien på egen hånd,” siger han.
Men der er vel dele af besættelseshistorien, som ikke gør sig som underholdning?
”Ja, i vores fortælling om kampene på østfronten skyder vi jo ikke jøder og kaster dem i massegrave. Det ville være smagløst. I stedet fokuserer vi på de over 6000 danskere, der kæmpede mod russerne, for det fylder sjældent ret meget i den traditionelle historieformidling.”
Hvad gør I ellers for at undgå at såre eller fornærme nogen?
”Vi taler grundigt med rollespillerne om, at de selvfølgelig skal have en fin fornemmelse af, hvad publikum er med på. Hvis nogen bliver forskrækkede eller kede af det, holder de igen. Mig bekendt har folk aldrig reageret voldsomt og negativt på skuespillet. De lever sig ind i det og kommer med buh-råb af tyskerne og jubelråb af modstandskæmperne, men der ligger en stemning af lørdagshygge over det hele.”
Hvordan får I nogen til at spille nazister?
”Vi er så heldige at have 80 tyske rollespillere med. De går meget op i at fortælle historien korrekt. Det viser jo, at man blandt tyskerne er kommet så langt, at man kan kigge objektivt på sin egen rolle i krigen.”
