Prøv avisen

Tyskfaget kæmper for at overleve på danske universiteter

Af de omkring 4500 nye studerende, der begyndte på Aalborg Universitet i sommer, var kun fem af dem indskrevet på bacheloruddannelsen i tysk. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I disse år foregår en krig på alle uddannelsesniveauer for at få unge til at forstå nytten af at kunne andre sprog end dansk og engelsk. Det seneste slag blev tabt i Aalborg, og risikoen er, at Danmark ophører med at være et mangesproget land

Når de berørte lektorer i dag på et møde på Aalborg Universitet bliver orienteret af dekanen om konsekvenserne af lukningen for optag af nye studerende i tysk og spansk, vil en gruppe studerende benytte lejligheden til at demonstrere imod beslutningen.

”Vi er forholdsvis få studerende på hvert semester, men ved at oprette en Facebookgruppe og arrangere en fælles demonstration, vil vi etablere et fællesskab om at vise, hvor utilfredse vi er,” siger Julie Heiselberg Nielsen, der studerer international virksomhedskommunikation i tysk og har taget initiativet til gruppen.

Et af målene med demonstrationen er at slås for, at de studerende kan få lov at færdiggøre de to sprogfag på kandidatniveau i Aalborg. Selve kampen for, at nye studerende skal kunne læse tysk i Aalborg, er nemlig svær at tro på. I år var der kun fem nye studerende på bachelorniveau. Det, som lukker for tysk i Aalborg, er ikke en hensynsløs universitetsledelse, men de unges eget fravalg.

”Jeg ved godt, at mange unge synes, tysk er et mærkeligt studievalg. For mig giver det rigtig meget mening. Erhvervslivet efterspørger folk, der kan tysk, og Tyskland er vores naboland og største samhandelspartner,” siger Julie Heiselberg Nielsen.

Netop den kendsgering, at unge med en universitetsgrad i tysk er en stærkt efterspurgt vare – både i det private erhvervsliv og på gymnasierne – gør det ekstra paradoksalt, at der i hele Danmark kun var 74 nye tyskstuderende ved studiestart på selve sprogfaget, altså ikke de erhvervssproglige tyskuddannelser, påpeger Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder ved Det Nationale Center for Fremmedsprog vest i Aarhus.

”Unge har i dag svært ved at se, hvad de skal bruge andre fremmedsprog end engelsk til. Det er ikke alle 18-20-årige, der vil vælge et fag, de ikke kan se føre til andet end at blive gymnasielærer. Det er trist, fordi der ikke alene bliver stor mangel på tysklærere til gymnasiet. Der er også er en lang række andre arbejdsgivere, som efterspørger folk, der kan flere fremmedsprog,” siger hun.

Hanne Wacher Kjærgaard tilføjer, at problemet berører alle niveauer i uddannelsessystemet. Selvfølgelig skal alle ikke have en kandidatgrad i tysk eller spansk, men hvis antallet af mennesker i Danmark med fremmedsproglige kompetencer mangler på universitetsniveau, forplanter det sig hele vejen ned til gymnasie- og grundskoleniveau. Derfor arbejder fremmedssprogscenteret med indsatser på alle niveauer med blandt andet et korps af unge sprogambassadører, som kan fortælle andre unge om de mange muligheder, kendskab til for eksempel tysk giver.

”Hvis vi skal vinde slaget, skal vi sætte ind på alle niveauer. Hvis vi bruger al vores energi på at motivere elever i folkeskolen, går der 15 år, før de kommer på universitetet. Til den tid vil alle fremmedsprogsuddannelser være lukket, hvis vi ikke får ændret den nuværende opfattelse af, at fremmedsprog ikke er til særlig nytte,” siger hun.

Ifølge Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet og formand for Danske Universiteter, kan hverken erhvervslivet, skolelivet eller uddannelseslivet i Danmark leve med, at kun undervisningen i dansk og engelsk står tilbage. Til gengæld anerkender hun, at det ikke er muligt at opretholde et tyskfag på Aalborg Universitet.

”Jeg håber på og regner med, at det samlede antal studerende i tysk og andre fremmedsprog kan stige igen. På universitetsniveau er vi nødt til at koncentrere kræfterne, så der overhovedet er steder, hvor der er et slagkraftigt sprogmiljø med tilknyttet forskning,” siger Hanne Leth Andersen.

Petra Daryai-Hansen er lektor ved institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet og leder af et projekt, som indsamler oplysninger fra undervisere, studerende og elever over hele landet om, hvordan der kan tilrettelægges en mere motiverende tyskundervisning. Hun mener, det er vigtigt at ændre synet på tyskfagetog at føre kampagne for, at tysk og andre sprogfag både kan være et fornuftigt og spændende fagvalg.

”Udfordringen er, at børn og unge i Danmark og det øvrige Skandinavien vokser op med så meget engelsk omkring sig, at det næsten ikke er et fremmedsprog mere, men et andetsprog. Det har skabt et snæversynet forhold til fremmedsprog. Mange oplever, at de kan klare sig med dansk og engelsk og kan ikke se, hvad de skal med flere sprog,” siger Petra Daryai-Hansen.

Hun mener, at vejen frem ikke kun er en charmeoffensiv på skoler og gymnasier, men at fremmedsprogenes nytte og nødvendighed skal stå klarere frem i samfundsdebatten. I de senere år er det faktisk lykkedes politikere og andre synlige debattører at tale de naturvidenskabelige fags omdømme op, og hvis de samme mennesker prioriterede fremmedsprogene lige så højt, kunne det gøre en forskel.

Mirjam Gebauer er lektor i tysk ved Aalborg Universitet og en af de undervisere, hvis fortsatte ansættelse er berørt af, at der er lukket for nye studerende. Hun oplever, at tyskfaget ikke alene er berørt af en generel fordom om, at fremmedsprog er overflødige, men også om, at tysk er kedeligt og at tysk grammatik er svært.

”Der er mange unge, der skal forsvare sig over for forældre, der spørger: ’Hvis du skal vælge noget fornuftigt og kedeligt, hvorfor så ikke vælge jura?’. Vi vil helst sprede det glade budskab, at tysk grammatik faktisk er overkommeligt at lære for de fleste,” siger Mirjam Gebauer.

Hun stammer selv fra Tyskland, men har boet i Danmark i 22 år og erfaret et paradoks i danskernes fremmedsproglige selvtillid:

”Danskere er som regel hverken så gode til engelsk eller så dårlige til tysk, som de selv tror.”