Prøv avisen

Tyskland ønsker asylaftale med Danmark

Hvert år opstår der i tusindvis af sager uenighed mellem landene om, hvem der har ansvaret for at behandle asylansøgeres sag. Hensigten med Dublin-forordningen er ellers, at asylansøgeren skal have behandlet sin sag i det første land, vedkommende rejser ind i. Men i juli kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at Danmark havde fået sværere ved at sende asylansøgere tilbage til andre europæiske lande, og Tyskland har også sine besværligheder med at sende asylansøgere tilbage til Danmark, viser tal fra Udlændingestyrelsen. Her ses flygtninge på Padborg Station i 2015. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix/arkiv

De tyske myndigheder har sendt udkast til tysk-dansk aftale om overtagelse af asylansøgere. Danmark er åben for idéen, lyder det fra det tyske indenrigsministerium. Men det møder hård kritik fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti

Den interne tyske regeringskrise om flygtninge er nu nået til Danmark.

Den langvarige tvist mellem den tyske indenrigsminister Horst Seehofer og forbundskansler Angela Merkel har resulteret i, at tyskerne har sendt et udkast til en aftale mellem Danmark og Tyskland, der skal smidiggøre behandlingen af asylansøgere efter Dublin-forordningen.

Det fortæller Annegret Korff, som er talsmand i det tyske indenrigsministerium, til Kristeligt Dagblad:

”Vores ønske har været at finde en europæisk løsning efter den heftige interne debat, vi har haft mellem vores minister (Horst Seehofer, red.) og kansleren. Ønsket er en bilateral aftale mellem Danmark og Tyskland, så vi får en mere pragmatisk, flydende og effektiv udmøntning af Dublin-forordningen. Det handler ikke om at ændre systemet, men om at gøre det mere effektivt. Lige nu diskuteres et nyt fælles asylsystem i Bruxelles, men vi håber på en midlertidig løsning med Danmark, ligesom vi har lavet aftaler med eksempelvis Portugal,” siger Annegret Korff, som fortæller, at de danske myndigheder har virket ”åbne” for at lave en aftale.

Men den mulige aftale mellem Danmark og Tyskland møder skarp kritik fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet:

”Der er ingen grund til at indgå en aftale, som sender flere flygtninge og asylansøgere til Danmark. Det bryder vi os ikke om,” siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen, mens Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye supplerer:

”Vores holdning er selvfølgelig, at vi skal leve op til vores forpligtelser i Dublin-aftalen, men vi skal ikke leve op til yderligere forpligtelser, med mindre vi kan få noget tilsvarende tilbage fra tyskernes side. Hvis der skal være en smidig udveksling mellem Danmark og Tyskland, skal det gå begge veje, og jeg er en smule mistænksom, fordi det virker, som om Lars Løkke Rasmussen primært ønsker at være venner med Angela Merkel,” siger Mattias Tesfaye.

Han og Martin Henriksen har i flere måneder stillet en række spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forbindelse med et EU-topmøde i juni sagde, at han var klar til at hjælpe Angela Merkel med at lette flygtningepresset i Tyskland, som har ført til store interne spændinger i den tyske regering.

”Jeg har talt med Angela Merkel om det her i søndags. Og vi har sådan set også aftalt, at vi nu ser på, om der nogle procedurer, der skal strammes op på,” sagde Lars Løkke Rasmussen den 28. juni til Ritzau.

Inger Støjberg har i et svar til Folketinget den 3. september bekræftet, at Danmark har ”modtaget et udkast til en bilateral dansk-tysk artikel 36-aftale i medfør af Dublin-forordningen.” Denne artikel i Dublin-forordningen betyder, at de enkelte medlemsstater kan indgå aftaler med hinanden, så forordningen kan gøres mere effektiv. For eksempel i forbindelse med anmodninger om overtagelse/tilbagetagelse af flygtninge.

Og der er en reel udfordring forbundet med Dublin-forordningen. Hvert år opstår der i tusindvis af sager uenighed mellem landene om, hvem der har ansvaret for at behandle asylansøgeres sag. Hensigten med Dublin-forordningen er ellers, at asylansøgeren skal have behandlet sin sag i det første land, vedkommende rejser ind i. Men i juli kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at Danmark havde fået sværere ved at sende asylansøgere tilbage til andre europæiske lande, og Tyskland har også sine besværligheder med at sende asylansøgere tilbage til Danmark, viser tal fra Udlændingestyrelsen.

Således har Danmark nægtet at tage 1287 flygtninge tilbage fra Tyskland trods tyske anmodninger i perioden 2015 til 2017. Det er disse flygtninge, som Martin Henriksen nu frygter, at Danmark skal tage imod som led i en eventuel dansk-tysk aftale:

”Vi har tidligere set eksempler på, at statsministeren har givet tilsagn om at tage et stort antal flygtninge (1000 personer, red.) op til et EU-topmøde i 2015. Der kan meget vel være politiske grunde til det fra statsministerens side, men jeg mener ikke, at det er i Danmarks interesse,” siger Martin Henriksen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) eller udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).