Prøv avisen

Tyskland udleverer næppe Søren Kam

UDLEVERINGSPROBLEMER Hverken Grækenland eller Tyskland efterlever europæisk anti-terrorlovgivning, mens Danmark gør. Justitsministeren siger, at hun arbejder på sagen

Tyskland udleverer næppe den drabssigtede nazist Søren Kam, selvom de tyske myndigheder i princippet er forpligtet til det i henhold til den europæiske arrestordre.

En dom på mandag i den tyske forfatningsdomstol kan ændre denne holdning, men uanset dommen kan Tyskland afvise en udlevering, fordi sagen fortsat efterforskes af de tyske myndigheder, siger statsadvokat Joachim Ettenhofer.

Sagen rejser spørgsmål om lighed for EU's antiterrorlove, fordi Danmark i 2004 udleverede en svindelmistænkt dansk statsborger til Storbritannien, mens myndighederne hverken har kunnet få returneret Kam fra Tyskland eller den eftersøgte kirurg Jørn Ege fra Grækenland. Tyskland burde i princippet allerede have udleveret.

Justitsminister Lene Espersen (K) afviser, at forskelsbehandling må finde sted og "arbejder målrettet" på sagen. Hun vil dog ikke sætte nogen tidsfrist for Tyskland og Grækenland.

– Vi er stadig i det, man kunne kalde opstartsfasen, siger hun om arrestordren og tilføjer: – Jeg mener ikke, at danske statsborgere skal stilles dårligere end andre.

Den danske advokat Carsten Iversen blev i 2004 efter en dansk højesteretsdom udleveret til England, men blev først et år senere idømt to års fængsel og en bøde for selskabstømning begået i Skotland i 1994. Iversens danske advokat har betegnet udleveringen som en urimelig ekstrastraf og familietragedie.

Den 83-årige Søren Kam har erkendt bortførelse og drab på en politisk modstander i 1943, men har sagt, at det var et uheld. Derfor har de tyske myndigheder hidtil opgivet at rejse tiltale, men i marts benyttede Danmark arrestordren til at kræve den tidligere SS'er udleveret. Kam var i 1943 leder af den såkaldte Schalburgskole og trænede fire af krigstidens fem mest belastede danske terrorister. De fire spillede centrale roller i den såkaldte Peter-terrorgruppe, som myrdede cirka 125 tilfældige civile danskere ved skyderier og bombninger. Efter krigen flygtede Kam til Tyskland og fik i 1956 statsborgerskab, hvorefter de tyske myndigheder ikke har villet udlevere ham.

Plastickirurgen Jørn Ege, der er kendt for kontroversielle fedtsugninger og penisforlængelser, blev i juni i år fundet og afhørt af politiet i Athen, men er endnu ikke udleveret, selvom han er eftersøgt med en europæisk arrestordre. Han er for øjeblikket på fri fod og har søgt politisk asyl i Grækenland med henvisning til det "korrupte, danske system", der mistænker ham for skyldnersvig og skatteunddragelse.

– Det er konkrete sager, så det kan jeg ikke tage stilling til, men jeg kan sige, at vi arbejder meget målrettet på at sikre, at de uklarheder, der måtte være, at vi får dem ryddet af vejen, så den (arrestordren) kommer til at virke mere effektivt, end den gør i dag, siger Lene Espersen.

Den europæiske arrestordre er en af de love, som blev indført efter terrorangrebet mod USA i 2001. Den fungerer ved, at en domstol i et land kan kræve en statsborger fra et andet land udleveret til retsforfølgelse på betingelse af, at en eventuel dom kan udløse mindst et års fængsel.

– Den europæiske arrestordres mening er, at ingen skal kunne søge helle i et andet europæisk land, siger Lene Espersen.

Tysklands Forbundsdag har ratificeret arrestordren og er dermed forpligtet af den, oplyser Ettenhofer, men forfatningsdomstolen har bremset udleveringen af Mamoun Darkazanli, som Spanien ønsker overdraget på grund af mistanke om al-Qaeda-medlemskab. Den tyske retspræsident i sagen, Winfried Hassemer, er citeret for, at arrestordren er nødvendig, men "vi må undersøge, om vi allerede har overført for megen magt til Europa". Det springende spørgsmål er den tyske forfatnings garanti mod, at tyske statsborgere udleveres til andre lande.

Selv hvis domstolen siger ja, er det ikke sikkert, at Søren Kam bliver udleveret. De tyske myndigheder opretholder nemlig officielt en efterforskning i hans sag, og det kan i nogle tilfælde være afvisningsgrund, siger Ettenhofer.

– Det er endnu ikke besluttet, siger han.

Efter et EU-justitsministermøde i onsdags er der udsigt til yderligere indsats i kampen mod terror, men Folkebevægelsen mod EU er kritisk. Her mener man, at et folketingsflertal fifler med Danmarks forbehold mod EU's retslige samarbejde. Ifølge talskvinde Ditte Staun sker det ved, at man benytter en teknisk, men politisk set irrelevant, skelnen mellem EU's mellemstatslige og overstatslige samarbejde.

/ritzau/

Italiensk brug af arrestordren

De italienske myndigheder har forsøgt at bruge den europæiske arrestordre i forbindelse med retsforfølgelse af 10 tyske officerer, der i 1944 medvirkede til drab på 560 mænd, kvinder og børn i den toscanske landsby Sant'Anna di Stazzema. Retssagen er i gang i La Spezia uden de sigtedes tilstedeværelse. /ritzau/