Efter mere end to års tovtrækkeri har undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) afgjort, at en københavnsk folkeskole overtræder folkeskoleloven med sin alternative læseplan i kristendomskundskab.
For to år siden ændrede Ålholm Skole i Valby læseplanen for kristendomskundskab med det formål at målrette undervisningen til sine forholdsvis mange elever med indvandrerbaggrund, hvoraf en del er muslimer. Skolen oplevede, at flere muslimske elever blev fritaget for undervisningen og ønskede derfor at ændre læseplanen, så undervisningen tog udgangspunkt i elevernes baggrund. Men selv om langt færre elever i dag ønskes fritaget for undervisningen, understreger undervisningsminister Ulla Tørnæs nu, at læseplanen er ulovlig og skal ændres.
– Faget hedder kristendom og ikke religion efter en politisk beslutning i Folketinget. Religion handler om flere forskellige religioner, der er ligestillede. Det er ikke tilfældet i kristendomskundskab. Ålholm Skole omgår folkeskoleloven, og det må jeg tage stilling til, siger Ulla Tørnæs, som ikke mener, at risikoen for at eleverne ønskes fritaget for undervisningen kan begrunde en nedtoning af kristendommens placering i undervisningen.
– Folketinget har gjort det lovpligtigt for skoler at oplyse forældre om kristendomsfagets indhold, før deres børn fritages. Det har faktisk vist sig, at mange tosprogede elevers forældre alligevel har valgt, at deres børn skal følge faget, fordi de har fået en indsigt i, hvad faget indeholder, siger Ulla Tørnæs.
Under hele forløbet har Københavns Kommunes skoleborgmester, Per Bregengaard fra Enhedslisten, støttet Ålholm Skole i ønsket om at gøre undervisningen mere multireligiøs. Han betegner ministeriets afgørelse som "paragrafrytteri".
– Ministeriet er kommet med en unødig formalistisk fortolkning af loven. Ålholm Skole har taget folkeskolelovens bud om, at undervisningen skal indrettes efter den enkelte elevs behov, alvorligt. I stedet for ris fortjener de ros, for skolen er gået til kristendomsfaget med en seriøsitet, det er svært at finde på mange andre skoler, siger Per Bregengaard, der vil drøfte afgørelsen med kommunens jurister.
– Jeg har bestemt tænkt mig at overholde loven og dens bekendtgørelser. Men noget tyder på, at ministeriet har strammet sin tolkning af bekendtgørelsen, siger Per Bregengaard.
John Rydahl, formand for folkeskolernes religionslærerforening, mener dog ikke, at ministeriets afgørelse stækker skolernes mulighed for at tage hensyn til elevsammensætningen.
– Ålholm Skole var gået for vidt i sit forsøg på at favne bredt. Det var i princippet muligt at gå igennem folkeskolen uden at lære om kristendommen, så det må ministeriet naturligvis kræve ændret. I formålsformuleringen for kristendomskundskab er det meget flot slået fast, at kristendommen er det centrale, men at der skal skabes forståelse for andre religioner og holdninger, siger John Rydahl.
En af arkitekterne bag Ålholms Skoles læseplan, det tidligere skolebestyrelsesmedlem Eva Fock, mener, at Ålholm Skole er blevet gidsel i en ideologisk kamp.
– Det er uhensigtsmæssigt, at Undervisningsministeriet bruger Ålholm Skoles religionsfag som platform for en ideologisk kamp. Det sender et signal, som vi ikke har brug for, siger Eva Fock.
– Der har aldrig været nogen på Ålholm Skole, der har sagt, at børnene ikke skal lære om kristendom. Men mange af eleverne er muslimer og hvis du ikke møder børn, hvor de er, udelukker du dem fra at lære noget, siger Eva Fock.
bindslev@kristeligt-dagblad.dk
rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Danmark side 2