Med et kynisk udtryk har historien om u-bådsbygger Peter Madsen det hele: En hjemmelavet u-båd. En smuk journalist, der forsvandt. Og en drabssigtet Ole Opfinder-type. Det mener medieforsker Lars Holmegaard Christensen, Aalborg Universitet, København.
”Retssagen har lige præcis al den identifikationskraft, som sensationshistorier skal have. Det er også det, der vækker den store internationale interesse. Det er ikke en retssag med en dansk borger, der har snydt i skat, men en forbrydelse, der kunne være sket hvor som helst,” siger medieforskeren.
Der er da også flere end hundrede journalister fra 15 forskellige lande på plads i Københavns Byret for at overvære anklagemyndighedens sag mod Peter Madsen, som begyndte i torsdags.
Byretten har i den anledning måttet indrette et særligt tv- og lytterum for at imødekomme medieinteressen. Også enkelte private har fået adgang efter at have ventet foran retsbygningen i timevis.
Det skorter ikke på uhyggelige detaljer fra retssagen, som både danske og udenlandske aviser refererer. Og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lars Kabel er ”klart kritiker” af den måde, sagen dækkes på af medierne.
”Ikke ud fra puritanisme, men set i lyset af, at hvis nyhedsmedierne skal forblive samfundsmæssigt vigtige og værdifulde, skal de dække verden på en måde, hvor sådan en sag ikke får så stor opmærksomhed, som den gør,” siger lektor Lars Kabel.
”Amerikanerne har et udtryk, der hedder ’Oh my God’, det er sådan et udbrud, som meget let bliver til mediestof i USA, og dermed også her. For selvom der altid har været et nyhedskriterium, der hedder sensation, har det i mange tilfælde knyttet sig til noget samfundsmæssigt vigtigt. En naturkatastrofe, for eksempel, har jo betydelige konsekvenser, men ’Oh my God’-nyheder har ingen samfundsmæssig relevans,” siger Lars Kabel, som med egne ord er ”næsten chokeret” over den måde, et medie som TV-Avisen dækker sagen mod Peter Madsen på.
”Det, at en eller anden tumpe, som sikkert er psykisk syg, begår noget så vanvittigt, bliver bygget op som en vigtig begivenhed. Det er næsten chokerende,” siger Lars Kabel.
”Vi har udviklet et begreb, man kan kalde kendis-monstre. Peter Lundin er en af dem, og Charles Manson en anden. Der blev jo nærmest skrevet nekrologer over Charles Manson, da han døde for nylig, selv om det eneste, den mand nogensinde har gjort, er, at han har slået nogle mennesker ihjel på en fuldstændig forfærdelig måde. Men siden da har vi fulgt ham som menneske. Vi har også hørt om Peter Lundin og hans nye kæreste, og det vil ikke undre mig spor, om vi også skal til at følge U-båds-Madsen. Det virker, som om nogle medier, i hvert fald Ekstra Bladet, synes, at de er heldige, at de har fået et nyt kendis-monster.”
Er det så ikke det, folk vil have? I 1800-tallet blev der for eksempel i perioder dagligt trykt smædesange og meddelelser med makabre detaljer i forbindelse med Jack the Ripper.
”Man kan sige, at vi har fået et helt univers til løbesedler og sange – nemlig de sociale medieplatforme. Men jeg tror ikke på, at det er det, læsere og seere vil have i det omfang, de får det i aviser og tv. Det er ikke, fordi jeg mener, sagen ikke skal dækkes, men formen tror jeg ikke på. Ekstra Bladets papirudgave presser så at sige den sidste blodsdråbe ud af det her, og folk strømmer stadig væk fra papiravisen. Jeg tror ikke, det er vejen frem, hvis man skal overleve som avis.”
Det er Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro uenig i.
”Helt fra begyndelsen af denne sag har vi oplevet en enorm interesse både på nettet og i papiravisen – og i modsætning til Lars Kabel er det ikke noget, vi tror, men noget vi ved,” siger hun.
”Sagen er grusom og modbydelig, det gik i særdeleshed op for alle, da Kim Walls torso blev fundet. Det er en helt rædselsfuld detalje, men det er desværre virkeligheden, og den virkelighed beskriver Ekstra Bladet selvfølgelig. I Danmark har vi åbenhed i retsplejen, og det er et princip, jeg mener, man bør hylde i et demokrati. Det handler om, at offentligheden kan følge med i, hvad anklagemyndigheden bygger sagen på, og hvordan man i sidste ende når frem til den dom, der måtte falde. Det synes jeg da i høj grad er af samfundsmæssig relevans,” siger chefredaktør Karen Bro.
Også den engelske avis The Guardian, som har en journalist på plads i retssalen i København, finder retssagen vigtig.
”Kim Wall har skrevet for The Guardian, alene af den grund mener vi, at vores læsere skal være orienterede om u-bådssagen. Og så dækker vi generelt store kriminalsager,” siger avisens vagthavende på udlandsredaktionen. Også The Guardians artikler er rige på detaljer fra retten i København.
Retssagen følges af medier fra Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Schweiz, Østrig, Frankrig, Israel, Storbritannien, Holland, Spanien, Rusland, Kina, USA og Danmark.