Prøv avisen

To ud af tre danskere definerer sig som kristne

Selv om danskerne ikke ligefrem overrender kirkerne, så definerer to ud af tre sig som kristne, viser stor undersøgelse fra amerikansk analysehus. Foto: Colourbox/arkiv/Free

Trods begrænset kirkegang er kristendommen en identitetsmarkør for de fleste danskere, viser undersøgelse.

Det kan godt være, at den gennemsnitlige dansker ikke går i kirke ret tit og ikke nødvendigvis tror på Gud. Men hvis man spørger, om vedkommende er kristen, vil svaret med stor sandsynlighed være ja.

Det viser en ny undersøgelse fra det amerikanske analyseinstitut Pew Research Center, skriver Kristeligt Dagblad.

Af de omkring 1500 danskere, som har deltaget i undersøgelsen, svarer 65 procent bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de identificerer sig som kristne.

Og det er højere, end hvad man umiddelbart skulle tro.

Det siger Astrid Krabbe Trolle, som er religionssociolog ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i danskernes syn på religion og folkekirke.

- Selv om 75 procent af danskerne er medlem af folkekirken, ved vi, at mange ikke tillægger medlemskabet særlig værdi eller forbinder det med en religiøs identifikation, siger hun.

- Men når man ser nærmere på undersøgelsen, viser det sig, at danskerne lægger mange ting i det at være kristen. Det handler ikke bare om at bekende sig til den kristne tro. Den kristne identitet dækker også over en kulturel og national markør.

Af de 65 procent, der betegner sig som kristne, går ti procent i kirke månedligt, mens 68 procent tror på Gud.

For størstedelens vedkommende er der dog ikke tale om den bibelske Gud, men en højere magt eller åndelig kraft.

Mens de tal passer meget godt med den eksisterende viden om den såkaldte kulturkristendom i Danmark, viser rapporten også en interessant kobling mellem kristen identitet og synet på andre religioner, siger Astrid Krabbe Trolle.

- Resultaterne peger på, at den kristne identitet er afgørende eller en stærk indikator for, hvor meget man er imod andre religioner. Kristne er ifølge deres tal mere kritiske og skeptiske over for indvandring og særligt muslimer.

Og det stemmer ifølge hende overens med den politiske debat, hvor det at være kristen bliver en identitetsmarkør over for noget andet.

/ritzau/