Udbredt bekymring for Europas børns fremtid

Fire ud af ti danskere mener, at børn i EU vil få et sværere liv end det, deres egen generation har haft. På EU-plan er over halvdelen pessimister på den yngste generations vegne

Over dobbelt så mange danskere er pessimister som optimister på børnenes vegne. 16 procent svarer, at børnenes liv bliver lettere, mens 42 procent tror, at børnene får et sværere liv end det, svarpersonernes egen generation har haft. 39 procent af de adspurgte forventer, at børnenes liv vil gå omtrent på samme måde som for deres egen generation. De resterende har svaret ”ved ikke”. Billedet er fra Grækenland.
Over dobbelt så mange danskere er pessimister som optimister på børnenes vegne. 16 procent svarer, at børnenes liv bliver lettere, mens 42 procent tror, at børnene får et sværere liv end det, svarpersonernes egen generation har haft. 39 procent af de adspurgte forventer, at børnenes liv vil gå omtrent på samme måde som for deres egen generation. De resterende har svaret ”ved ikke”. Billedet er fra Grækenland. Foto: Maro Kouri/Polaris.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i søndags indledte sin nytårstale, var det med reference til tv-serien ”Matador” og statsministerens yndlingskarakter, Agnes Jensen. Det gjorde han for at levere budskabet om, at ”nutiden er bedre end fremtiden”.

I de første episoder af fjernsynsføljetonen er Agnes Jensen tjenestepige hos bankfamilien Varnæs. Til slut vokser hendes egne børn op i ejerbolig og kommer på privatskole som sønner af en driftig erhvervskvinde. Et billede på 1900-tallets fremskridt ifølge statsministeren, der i nytårstalen sluttede, at fremtiden ”kan blive endnu bedre”.

Men danskernes fremtidstro på de europæiske børns vegne er moderat. Det viser en ny tværeuropæisk holdningsundersøgelse, det såkaldte Eurobarometer for EU-Kommissionen. De 1008 danske svarpersoner er af analysebureauet TNS Gallup blevet spurgt, om de tror, at livet for dem, der er børn i EU i dag, vil blive lettere, sværere eller omtrent det samme som for dem, der tilhører svarpersonens egen generation.

Over dobbelt så mange danskere er pessimister som optimister. 16 procent svarer, at børnenes liv bliver lettere, mens 42 procent tror, at børnene får et sværere liv end det, svarpersonernes egen generation har haft. 39 procent af de adspurgte forventer, at børnenes liv vil gå omtrent på samme måde som for deres egen generation. De resterende har svaret ”ved ikke”.

Tallene overrasker ikke Julie Hassing Nielsen. Hun er både europapolitisk chefanalytiker ved tænketanken Kraka og postdoc ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i politisk psykologi og EU.

”Det kan give mening, at det kun er et fåtal af danskerne, der ser lyst på deres børns fremtid. Fortællingen for mange danskere er, at vi er vokset op i en lukket velfærdsstat, der bliver truet eller i hvert fald udfordret af mere åbne grænser. I den fortælling er der et klart trusselsbillede til stede om, at mere EU eller mere indvandring risikerer at udhule vores velfærd. Det kan meget vel indgyde en frygt for, at vores enormt høje service- niveau bliver truet, og at vi i dag har ydelser, som højst sandsynligt ikke varer ved,” siger hun.

Selvom undersøgelsen spørger ind til børn i hele EU, vurderer Julie Hassing Nielsen, at det er danske børns fremtid, som de danske svarpersoner højst sandsynligt tager stilling til.

”Ærligt talt er det tvivlsomt, at folk i Danmark sidder og forholder sig til fremtiden for eksempelvis Rumæniens børn,” siger hun.

Andelen af både optimistiske og pessimistiske danskere er mindsket siden en tilsvarende Eurobarometerundersøgelse i 2014. Dengang var 23 procent af danskerne optimistister på EU-børnenes vegne, mens tallet altså i dag er 16 procent. Det betyder, at andelen af optimister i hele EU, 20 procent, nu er højere end andelen i Danmark. Generelt er EU-borgerne som helhed dog mere pessimistiske end danskerne. I gennemsnit forventer mere end halvdelen af svarpersonerne i de 28 lande, 56 procent, at de, der er børn i dag, får et sværere liv, end svarpersonernes egen generation har haft. Danskerne skiller sig ud som den befolkningsgruppe, hvor flest svarer, at udviklingen vil være den samme.

Anders Hede, der er forskningschef i Trygfonden, hæfter sig ved, at Danmark både er et af Europas rigeste lande og et af de lande, der har oplevet den laveste økonomiske vækst.

”Samfundsudviklingen forløber alt andet lige langsommere. Derfor kan det svar, at vores børn nogenlunde får det samme liv som os selv, være ret realistisk,” siger han.

I 2012 var han med til at udarbejde rapporten ”Børneliv – ifølge danskerne” i et samarbejde mellem Trygfonden og Mandag Morgen. Undersøgelsen viste dengang, at et klart flertal af de adspurgte danske forældre regnede med, at deres egne børn ville få en lige så lang eller længere uddannelse og de samme eller bedre økonomiske vilkår end forældrene selv. Forældrene troede dog også, at fremtidens danske velfærdsstat ville være mere ulige og give mindre socialhjælp end dengang.

”Det har en væsentlig betydning, om man spørger folk ind til deres meget konkrete børn eller til samfundet som sådan. De fleste forældre er typisk optimister på deres børns vegne. Et klassisk eksempel er, at de fleste mener, at deres egne børn er klogere end gennemsnittet. Folk vil typisk være lidt mere optimistiske specifikt på deres egne børns vegne end på fremtiden generelt,” siger han.

Psykolog Per Schultz Jørgensen, der er familieforsker og tidligere formand for Børnerådet, peger på, at Danmark er et af de lande i Europa, hvor vilkårene for børn er allerbedst.

”De kan faktisk næppe blive bedre. Vi ved inderst inde godt, at diverse velfærdsstatslige tilbud som for eksempel uddannelsesmulighederne ikke kan forbedres særlig meget mere, men højst sandsynligt vil gå den modsatte vej på et tidspunkt. Og når du har nået toppen, er det ikke så underligt, at du begynder at bekymre dig om, hvornår det mon vil gå den anden vej,” siger han.

På europæisk plan er det portugiserne og irerne, der sammen med borgerne i de østeuropæiske lande Litauen, Letland og Polen er mest optimistiske på EU-børnenes vegne. Derimod er der ikke den store fremskridtstro at spore i Grækenland, Belgien og Frankrig. Her ser mere end syv ud af ti negativt på fremtiden for børnene i fællesskabet, mens andelen af optimister er henholdsvis ni procent i Grækenland og Belgien samt seks procent i Frankrig.