Uddannelse i gode samtaler skal skaffe flere i job

Kommunale jobkonsulenter har i årtier haft til opgave at motivere ledige og arbejdsgivere til at finde hinanden. Men først nu er der i København etableret en egentlig uddannelse i beskæftigelsessamtalens svære kunst

Danske kommuner er fyldt med medarbejdere, som har de bedste intentioner om at hjælpe flere ledige i job og uddannelse. Her er et jobcenter i Odense.
Danske kommuner er fyldt med medarbejdere, som har de bedste intentioner om at hjælpe flere ledige i job og uddannelse. Her er et jobcenter i Odense. . Foto: Mette Frandsen 0En større gruppe flygtninge ankommer samtidig til Odense. De følges til byens jobcenter, hvor de får lejekontrakter og gode råd om familiesammenføring.

Danske kommuner er fyldt med medarbejdere, som har de bedste intentioner om at hjælpe flere ledige i job og uddannelse. Men meget kan gå galt. Borgere kan føle sig talt ned til. De kommunalt ansatte kan føle, at borgeren slet ikke tager opgaven på sig. Eller glemme at lægge lige så meget pres på virksomheder som på borgere.

Dette er baggrunden for, at Professionshøjskolen København og Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning siden 2016 har udviklet en kompetencegivende uddannelse i gode samtaler, som alle 1100 medarbejdere i forvaltningen med borger- og virksomhedskontakt nu har gennemført.

”Jeg tror ikke, der er en udtalt mangel på respekt for borgerne blandt kommunale sagsbehandlere, men der kan være mange dårlige vaner. For eksempel er det ikke sikkert, at alle husker at slutte samtalen med at sige: ’Tak fordi du kom’,” siger Ole Mølholm Jensen, chefkonsulent ved Københavns Professionshøjskole og projektleder for uddannelsen ”Vækst gennem job og uddannelse.”

At tale med borgere er et element i socialrådgiveruddannelsen, men ifølge chefkonsulenten er det særlige ved den københavnske uddannelse, at det er den eneste, som giver alle i en hel forvaltning et fælles kompetencemæssigt ståsted.

”Nogle jobcentre har svært ved at få aktiveringsparate borgere i gang, Det skyldes ikke, at sagsbehandlerne er dårlige mennesker, men de kan mangle metoder og redskaber til at motivere og udfordre, orientere borgerne om deres rettigheder og pligter og gøre det hele på respektfuld måde,” siger Ole Mølholm Jensen, som tilføjer, at en lignende samtaleuddannelse er ved at blive sat i værk over for socialforvaltningen i København.

Ifølge Vibeke Østergaard, HR-chef i Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning, er baggrunden for uddannelsen blandt andet, at samtaler har dokumenteret stor betydning.

”Flere undersøgeler viser, at det er gode samtaler og det at blive tilknyttet en virksomhed, der rykker i forhold til at få motiveret den enkelte,” siger Vibeke Østergaard.

Peder Bæk er talsmand for foreningen ”Behandl os ordentligt”, som siden 2010 har repræsenteret ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og andre borgere i kontakt med kommunale sagsbehandlere. Som foreningens navn antyder, mener han, at der er stort behov for at arbejde med denne kontakt.

”Vi får rigtig mange henvendelser fra borgere, som har haft dårlige oplevelser med at føle sig talt ned til. Derfor er det da fint, hvis der flere steder i landet kommer uddannelser i gode samtaler. Men det er ikke respektfulde samtaler, alle ledige ønsker sig mest, det er et ordinært job,” siger han.

Ifølge Peder Bæk er det største problem nemlig, at ledige kommer i det ene aktiverings- og arbejdsprøvningsforløb efter det andet, men aldrig får et almindeligt ansættelsesforhold.

”Hver gang man er til fødselsdag, konfirmation eller sølvbryllup, får man spørgsmålet: ’Hvad laver du?’ I vor kultur er det arbejdet, der giver os identitet, og her tæller kommunal aktivering ikke. Har man ikke et job, tolkes det som om, man selv er skyld i det,” konstaterer Peder Bæk.

Vibeke Østergaard fra Københavns Kommune siger hertil, at uddannelsen i at afholde de gode samtaler gerne skulle være med til at understøtte, at flest mulige borgere kommer i job til gavn for både borgeren og samfundet​​:

”Der er ingen, der er interesseret i samtaler eller aktiveringsforløb, som hverken giver mening eller har effekt. Men der er borgere, der som skridt på vejen har brug for en motiverende samtale eller for at blive placeret i en virksomhed i en praktik, inden de er parate.”