Uddannelser boykotter undersøgelse af religiøs kontrol

Elever, lærere og rektorer på gymnasier opfordrer til ikke at svare på statslig undersøgelse om religiøs social kontrol på ungdomsuddannelser, men hvorfor ønsker de ikke mere viden om et problem, som reelt eksisterer, lyder det i kritik af boykotten

Arkivfoto.
Arkivfoto. . Foto: Ivan Boll Riordan/ritzau.

En statslig undersøgelse, der skulle belyse kultursammenstød og religiøs social kontrol på ungdomsuddannelser, har mødt stor modstand.

Det særligt opsigtsvækkende er, at det er de adspurgte, som har protesteret over undersøgelsen fra Undervisningsministeriet. Både Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier har nemlig opfordret deres medlemmer til ikke at svare på spørgsmålene.

”Vi har opfordret til, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man svarer på spørgsmålene. Vi synes nemlig, at der er noget grundlæggende forkert i den måde, man formulerer sig på omkring islam,” siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier.

Spørgeskemaundersøgelsen er en del af en større kortlægning af udfordringer med religiøse problemstillinger på ungdomsuddannelser. Problematikken blev aktuel tidligere i år efter en heftig debat om muslimsk bøn og social kontrol på offentlige uddannelsesinstitutioner.

Det er særligt måden, som der bliver spurgt på i undersøgelsen, som problematiseres. Hvorfor er islam den eneste religion, der bliver nævnt, lyder et af kritikpunkterne. Og hvordan kan det være, at man spørger ind til religionsproblematikker, der primært har med islam at gøre?

”Vi afviser ikke, at der er muslimske elever, der har problemer med at indordre sig, men spørgsmålene lægger op til en sammenhæng mellem islam og de holdinger, som man som deltager i undersøgelsen skal tage stilling til. Derfor har vi opfordret til, at man venter med at svare på spørgsmålene, indtil vi har diskuteret undersøgelsen med ministeren,” siger Annette Nordstrøm Hansen, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

I undersøgelsen skal elever, lærere og ledere blandt andet svare på, om de har oplevet, at elever ”gav udtryk for, at de ikke respekterer, at to personer med forskellig religiøs baggrund er kærester/gifter sig”, at de ”argumenterer ud fra udemokratiske, religiøse værdier”, eller at de ”ikke respekterer islamkritik”.

Også elevsammenslutninger fra landets erhvervsskoler og gymnasier har opfordret til, at man boykotter spørgeskemaundersøgelsen.

”Ingen gruppe skal udstilles. Hverken på gymnasier eller erhvervsskoler. Derfor vil vi opfordre til, at man ikke svarer,” siger Helene Glundholt, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, mens Jens Philip Yazdani, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, supplerer:

”De problemer, der er omkring social kontrol, gælder ikke kun muslimer. Det sker også ved fester, hvis man ikke vil drikke alkohol. Det er jo et flertal af de muslimske elever, der respekterer demokratiet,” siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) undrer sig over, at organisationerne på ungdomsuddannelserne ikke mener, at undersøgelsen skal besvares.

”Det virker forkert, at man ikke vil erkende problemerne, og det er i hvert fald ikke nogen hjælp for det arbejde, vi gør for at styrke den demokratiske dannelse, hvis man ikke vil undersøge problemerne til bunds,” siger Merete Riisager.

Hun understreger, at man ikke har haft et ønske om at stigmatisere en særlig befolkningsgruppe med de udvalgte temaer i undersøgelsen:

”Vi ved jo, at der eksisterer disse udfordringer i dele af migrantmiljøet, og min holdning er, at man skal gøre op med berøringsangsten. Hvis vi skal tale om udfordringerne, må vi vide, hvordan sagerne står. Og er der ikke nogle problemerne, skal man jo bare svare det. Så får vi det afdækket. Men er der tale om en boykot, er det dybt ulykkeligt,” siger Merete Riisager.

Forfatter Jens-Martin Eriksen, der har skrevet flere bøger om ytringsfrihed, demokratiske rettigheder og religion, kan på den ene side godt forstå boykotten og anklagen mod ministeriet for ikke at spille med åbne kort. Men han peger samtidig på, at der er et problem blandt muslimske minoriteter og henviser eksempelvis til en undersøgelse, som DR foretog i 2009. Den viste blandt andet, at 17 procent af de adspurgte muslimer mente, at sharia burde integreres i dansk lov, og at 54 procent mente, at homoseksualitet var helt eller overvejende uacceptabelt.

”Spørgsmålene har næppe nogen relevans for andre trossamfund og religioner end islam. Men det kan da ikke være i nogens interesse at gøre så store bestræbelser for ikke at få viden om problemerne hos den muslimske minoritet. Vi ved, at der er et stort mindretal af muslimer med ekstreme holdninger, og det er et enormt værdimæssigt og socialt problem. Ville det ikke være bedre at få de ting frem, så vi kan behandle problemerne? Når man laver en boykot, tænker folk meget naturligt, at der stikker noget under,” siger Jens-Martin Eriksen.