En perifer position på filosofiens Olymp, men samtidig en central tænker i visse grene af europæisk idehistorie. Det er det skudsmål, Danmarks nationalfilosof får ude i verden.
I 200-året for sin fødsel er Søren Kierkegaard ikke et ukendt navn, især i protestantiske lande. Men i de fleste andre lande er han mest for specialister og ikke en af de tænkere, der som Kant eller Nietzsche er fast inventar på universiteternes pensum.
Kierkegaard anskues både som litterat, filosof og teolog. Og afhængigt af det enkelte lands filosofiske tradition og religiøse rødder samler interessen og forskningen sig om forskellige dimensioner af hans tænkning.
Selv var Søren Kierkegaard stærkt påvirket af den tyske filosofiske tradition. Men indflydelsen er også gået den anden vej, fortæller Hermann Deuser, som er Kierkegaard-ekspert og professor i systematisk teologi og religionsfilosofi ved Erfurt Universitet.
I teologiske og filosofiske kredse er det tyske kendskab til Kierkegaard forbløffende højt, mener Hermann Deuser:
Her er ikke tale om en renæssance eller en modebølge, men om et fagligt bredt felt. I filosofien og teologien har han hele tiden været en præsent figur overvejende som eksistensfilosof, men ikke kun det: Han anerkendes som en af de største ånder i det 19. århundredes Europa. Inden for litteraturvidenskaben oplever han imidlertid også stor interesse, hvilket blandt andet hænger sammen med den store dekonstruktive bølge, hvor Kierkegaard i dag tilskrives en ny rolle.:
På en filosofisk superstar-skala rangerer Kierkegaard ifølge Hermann Deuser stadig under tyske tænkere som Kant, Nietzsche og Heidegger i hvert fald hvad berømthed angår. Disse tænkere vies til stadighed nye biografier og introduktioner, der ofte ligger i toppen af de tyske bestsellerlister.
LÆS OGSÅ:Kierkegaard inspirerer et væld af verdener
Navnet Kierkegaard er generelt forholdsvis kendt i Tyskland, men de færreste har i dag en klar forestilling om ham. De, der kender ham, kender ham i dag desuden mere som forfatter og litterær figur, mens han i efterkrigstiden overvejende var kendt som eksistensfilosofiens fader, siger Hermann Deuserfra Erfurt Universitet, hvor der ligeledes befinder sig et Kierkegaard-forskningscentrum.
Netop eksistentialismen er grunden til, at Kierkegaard især i efterkrigstiden blev et kendt navn i Frankrig. Jean-Paul Sartre, eksistentialismens fader, understregede selv sit slægtskab med Kierkegaard. Og i takt med, at eksistensfilosofien i Frankrig er blevet overhalet af strukturalismen og andre post-moderne filosofiske retninger, er Kierkegaards indflydelse blevet betydeligt svækket, påpeger Jacques Colette, der en af Frankrigs største Kierkegaard-specialister og professor emeritus ved Sorbonne Universitetet i Paris.
For 20-30 år siden var vi flere professorer i filosofi ved de franske universiteter, som var Kierkegaard-specialister. Det finder man næppe i dag. Men Kierkegaard er stadig genstand for videnskabelig forskning i Frankrig. Der skrives ph.d.-afhandlinger om specifikke dele af hans tænkning, selvom det er et marginalt forskningsområde. Vi er langt fra storhedstiden mellem 1935 og 1955, hvor Kierkegaard var en af de tænkere, der blev citeret igen og igen af både Sartre og Camus, siger Jacques Colette.
Han peger på, at Kierkegaard kom til Frankrig via tysk filosofi og især fænomenologien, og Sartre stiftede bekendtskab med Kierkegaard under sit ophold i Berlin, hvor han studerede under Heidegger.
Men i modsætning til Tyskland, som også interesserede sig for Kierkegaards teologiske syn, har Frankrig med sin dobbelte katolske og sekularistiske filosofiske tradition aldrig været optaget af den teologiske og specifikt protestantiske og lutherske side af Kierkegaard, siger Jacques Colette, der påpeger, at den lutherske Kierkegaard ofte modstilles med den ateistiske Nietzsche, fordi de begge stod uden for den etablerede filosofiske verden, og begge udtrykte sig litterært.
Men hvor Nietzsche i Frankrig fremstår som en universel tænker, opfattes Kierkegaard som en mere snæver, luthersk tænker. Og det har begrænset hans indflydelse, efter at den eksistentialistiske bølge er vendt, mener Jacques Colette.
I Frankrig markeres 200-året med flere begivenheder blandt andet på Nationalbibilioteket i Paris og en ugelang konference med danske og internationale Kierkegaard-eksperter i Normandiet i september. Og det litterære tidsskrift Magazine Littéraire har Kierkegaard på forsiden i et af sine kommende numre.
200-året vækker en vis interesse i Frankrig, og det forsøger vi at udnytte, siger Flemming Fleinert-Jensen, der er tidligere præst i den reformerte kirke i Versailles og formand for det franske Kierkegaard-selskab, som står bag flere af arrangementerne.
Ved et lykkeligt sammentræf udkommer andet bind af en fransk oversættelse af Kierkegaards Papirer i år, og formentlig til næste år kommer en nyudgivelse af hans tekster i sammendrag. De nye udgivelser viser, at der stadig er interesse for Kierkegaard i Frankrig, mener Flemming Fleinert-Jensen.
Også andre lande organiserer videnskabelige konferencer i forbindelse med 200-året. Det katolske Universitet i Louvain i Belgien har et storstilet arrangement i den kommende uge. Og i Storbritannien bringer det katolske magasin The Tablet en artikel i anledning af 200-året for Kierkegaards fødsel.
Efter min mening er det ganske misvisende at hævde, at fejringen af Kierkegaard kun berører nogle få forskere, siger professor George Pattison fra Christ Church College, Oxford University, som er en af de helt store britiske kendere af Kierkegaard.
Han er selv involveret i at dramatisere Gjentagelsen som en teateropsætning i Oxford. Men det er netop i den angelsaksiske verden, uden for den luthersk-protestantiske tradition og uden for eksistensfilosofiens højborge i Europa, at Kierkegaards indflydelse er mindst, påpeger professor Maria Rosa Antognazza, der er leder af filosofi-fakultetet ved Kings College i London, hvor hun er specialist i den tyske filosof Gottfried Wilhelm Leibniz.
Jeg ser så absolut Kierkegaard som en central figur, og særligt inden for religionsfilosofi og teologi. Kierkegaards tanker har haft enorm indflydelse på filosofitraditioner, som bare ikke er repræsenteret i Storbritannien og USA, understreger Maria Rosa Antognazza.
Inden for den analytiske filosofi er han ikke så kendt, hvilket er en stor forskel i forhold til eksempelvis Tyskland og Italien, hvor jeg selv kommer fra. Der er han meget anerkendt også uden for religionsfilosofien. Men i den anglo-amerikanske tradition er han ikke central, siger Maria Rosa Antogonozza, som peger på, at hvis man vil studere Kierkegaard på Kings College London, skal man ikke læse filosofi, men teologi.
De anglosaksiske filosoffer fra den analytiske skole anser ikke Kierkegaard, eller for den sags skyld Nietzsche, for rigtige filosoffer. Men når det er sagt, så er der her i Oxford nok lige så mange studerende, som studerer Kierkegaard som Nietzsche eller Hegel, påpeger teologi-professor George Pattison fra Christ Church College, Oxford University.
Henrik Madsen, der er lektor i filosofi på Mansfield University i delstaten Pennsylvania, vurderer, at kendskabet til Søren Kierkegaard i USA er ret beskedent.
Men det er vel i sig selv ikke overraskende, at kendskabet til en svært tilgængelig dansk forfatter fra 1800-tallet ikke er særlig stort på den anden side af Atlanten, bemærker han.
En rundspørge blandt Henrik Madsens egne amerikanske studerende, der lige nu læser Kierkegaards Enten-Eller som led i et kursus om eksistentialisme, viser, at ingen af dem havde hørt om den danske tænker på forhånd.
Jeg tror, at denne måske nedslående grad af kendskab til nationalklenodiet skal ses på baggrund af, at kendskabet til europæisk åndshistorie i USA kan ligge på et forholdsvist lille sted. Det er ikke hvermandseje, men snarere en sag for akademiske specialister. Folk og fæ ved, hvem Freud og Einstein er, fordi de er ikoniske intellektuelle, der er blevet optaget i populærkulturen, ligesom amerikanerne ved, hvem H.C. Andersen er på grund af Disney, forklarer han.
Og det vil næppe forandre sig, tilføjer Henrik Madsen.
Desværre anser jeg Kierkegaards potentiale til at spænde over kulturerne for særdeles beskedent. Dertil er han alt for krævende at læse, men det er vistnok en af pointerne i forfatterskabet, siger han.
Andre eksperter anslår dog, at der er betragtelig interesse for Søren Kierkegaard i den akademiske verden. Den danske tænker har stor filosofisk tyngde i USA, hvor mange unge amerikanere introduceres til Kierkegaard i gymnasiet, siger Tim Tangherlini, der er professor og institutleder på afdelingen for skandinaviske studier ved University of California i Los Angeles, UCLA.
Det kan måske være lidt provokerende at sige, men jeg tror, at Kierkegaard er mere kendt som filosof i USA, end han er i Danmark, hvor han er også er kendt som et af de store navne og som kulturpersonlighed, men hvor få har læst ret meget af det, som han skrev. Min erfaring er, at de fleste af vores amerikanske danskstuderende begrunder deres studievalg med et ønske om at blive i stand til at læse Kierkegaard på originalsproget, siger han.