Uden skønlitteraturen mister vi evnen til at fortælle historier

Helle Stangerup, hvis bog "En forskers død" udkommer i næste uge, mener, at skønlitteraturen har for trange kår i nutidens kulturliv. Til gengæld kunne hun godt undvære designermøbler

Helle Stangerup er netop flyttet hjem til Danmark efter at have boet i London de seneste fem et halvt år, hvor hun har skrevet "Skæbnegalleriet" (2006) og "En forskers død", der udkommer i næste uge. --
Helle Stangerup er netop flyttet hjem til Danmark efter at have boet i London de seneste fem et halvt år, hvor hun har skrevet "Skæbnegalleriet" (2006) og "En forskers død", der udkommer i næste uge. --. Foto: Leif Tuxen.

Hvad er din største kultur- oplevelse?

– Det var da en stor mundfuld at skulle svare på. Der har været rigtig mange, men oftest er det sådan, at nogle af de første også er dem, der står stærkest i hukommelsen, såsom Verdis operaer og Shakespeares skuespil.

– En af dem, jeg husker bedst, er netop Shakespeares "Julius Cæsar", som jeg dels har set som teater i min skoletid og som fiilm. Det er et fantastisk skuespil, men i virkeligheden kunne det være hvilket som helst andet af Shakespeares skuespil. Han er generelt helt fantastisk.

Hvad er din seneste store læseoplevelse?

– Det er Khaled Hosseinis "Drageløberen". Det er svært for mig at definere, hvad der fangede mig, andet end, at den greb mig meget voldsomt. Det er nogle år siden, jeg læste den, men jeg har ikke siden oplevet en bog, der har overgået den.

Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?

– Det er "Øst for Paradis" af John Steinbeck. Det er en form for fjern slægtning til "Drageløberen", kan man sige, og det er noget af det samme i bøgerne, jeg er blevet draget af. Igen, det er svært for mig at definere, hvad der gør den så god, andet end, at den har ramt mig personligt og haft et stærkt greb i mig.

Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?

– Det er et spørgsmål, jeg faktisk ikke rigtigt kan svare på. Jeg har boet i London de seneste fem et halvt år og er først kommet tilbage for fem uger siden. Jeg står stadig midt i flytterod, så jeg har ikke rigtig fulgt med i, hvad der rører sig.

Hvad betyder kultur for dig?

– Det betyder mere eller mindre alt, havde jeg nær sagt. Det er noget, jeg simpelthen ikke kan forestille mig at undvære. Det er vores sprog, hvad vi ser, hører og oplever. Kultur er alt det, mennesket har skabt – altså i en positiv forstand. Det er alt det, der ikke er natur, i mine øjne.

Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse for- tjener mere opmærksomhed?

– Skønlitteraturen. Den er meget trængt, og det er en skam, for jeg mener, at den er en ubetinget nødvendighed for vores måde at formulere os på over for andre mennesker, ja endda vores måde at tænke på.

– Den er nødvendig for ikke bare poesien, men selve sproget. Det er den, der er kilden til vores fantasi, og det er den, der giver os evnen til at fortælle historier og give dem liv. Det at kunne fortælle historie har været menneskets basis lige siden oldtiden. Hvis ikke skønlitteraturen fortsætter med at leve, har vi kun de faglige data tilbage i både bogens verden og sproget.

Er der aspekter af kulturlivet, som ikke siger dig noget?

– Designermøbler. Det er min helt store aversion. Selv bilfabrikanter har en bedre idé end møbeldesignerne om, hvordan menneskets rygsøjle ser ud. Man kan jo ikke sidde ordentligt i designermøbler!

– Det værste er, at man efterhånden har dem mange steder – især på forlagene. Men de er dog heldigvis begyndt at fjerne dem, når jeg kommer på besøg, for jeg nægter simpelthen at sidde i dem.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk