Prøv avisen
Hukommelse

Udenadslære fylder alt for lidt i skolen

Folkeskolen skal styrkes fagligt, men ikke med 'Kina-kompetencer', hvor udenadslære bliver indlærte remser, som hverken styrker elevernes viden, udvikling eller kreativitet, skriver børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V).

Folkeskolereformen har fokuseret på bevægelse og timetal, men ikke på at lagre kerneviden i elevernes langtidshukommelse. Den gammeldags udenadslære mangler, og derfor er der ifølge eksperter risiko for, at det ønskede faglige løft udebliver

De omkring 55.000 folkeskoleelever, som i dag og i morgen begynder i 0. klasse, vil i løbet af deres skolegang blive aktive, gode til at samarbejde og til at evaluere deres læreproces.

Men de færreste vil få en stor paratviden. Gennem 40 år har den danske undervisningsverden nemlig underprioriteret udenadslære, som får det vigtigste til at sidde fast i langtidshukommelsen.

Og i forhold til dette aspekt har folkeskolereformen fra 2013 blot gjort ondt værre.

Sådan lyder vurderingen fra Sten Clod Poulsen, psykolog, skolekonsulent og ekspert i hukommelsens betydning for faglige kundskaber.

Han er ved at lægge sidste hånd på en bog om, hvordan viden bedst muligt overføres fra arbejdshukommelsen, som er hjernens center for aktuel datahåndtering, til langtidshukommelsen, som er biblioteket, vi helst skulle kunne hente oplysningerne frem fra igen.

”Vi har desværre stadig en pædagogisk verden, som famler i blinde, hvad angår hukommelse, og med skolereformen er det gået den forkerte vej. Der bliver ikke gjort nok for at sikre, at de benhårde kernekundskaber lagres velordnet i elevernes hoveder,” erklærer han.

Han uddyber, at der i mange år har været en stærk tro på, at hvis blot elever kommer i aktivitet, så lærer de noget. Men hvis de efter endt skolegang skal kunne hente deres viden frem fra hukommelsen, kræver det udenadslære og repetition. I skole-reformen er tanken, at de nye lektiecaféer skal bidrage hertil, men ifølge Sten Clod Poulsen er det for forskelligt og tilfældigt, hvordan denne tid gribes an i praksis.

”Det bedste ville være, hvis tiden blev brugt på træning i lektielæsning. Det vil sige, at der er en voksen, som ikke bare fortæller, hvad man skal gøre, men også sikrer, at det bliver trænet igen og igen. Enhver, der har trænet tennis, ved, hvor stor forskel der er på at få at vide, hvordan man slår, og så at mestre slaget efter timers gentagelse,” siger han.

En tilsvarende kritik af manglende udenadslære kommer fra Niels Egelund, professor og direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet. Han er desuden ansvarlig for den danske del af de internationale Pisa-undersøgelser, hvor danske skolebørn præsterer dårligere, end de politiske ambitioner lægger op til.

”I forhold til eksempelvis Kina falder vi bare generelt mere bagud, og det er min overbevisning, at det ikke mindst skyldes deres evne til at huske bedre ved at gentage tingene igen og igen. Når man ikke gør det, opnår man kun overfladisk viden, der er så spredt, at det bliver sværere at hæfte ny viden på,” siger han.

Dertil lyder det i en skriftlig kommentar fra børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V), at:

”Folkeskolen skal styrkes fagligt, men ikke med 'Kina-kompetencer', hvor udenadslære bliver indlærte remser, som hverken styrker elevernes viden, udvikling eller kreativitet.”

En anden grund til at udenadslære ikke prioriteres, er en mangeårig tendens til at sætte lighedstegn mellem udenadslære og tidligere tiders sorte skole. Derfor er udenadslære for mange lærere helt uforenelig med den moderne skole, mener Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA University College. Vejen frem er for ham at se at kombinere udenadslære med den mere aktive, praktiske undervisning. Men det kræver ressourcer, som mange skoler ikke har lige nu.

”Jeg er moderat optimist i forhold til at få udenadslære tilbage i det gode selskab af pædagogiske værktøjer. For vi kan se, at det virker de steder, der arbejder med hukommelsen på den måde. Men samtidig har det været et hårdt første år efter folkeskolereformen med mange forandringer, så det er først det kommende år, som for alvor vil vise, om vindene begynder at blæse i den rigtige retning,” siger han.

En af de store udfordringer er, at det ikke altid er ligetil, hvad den rigtige retning er. Ifølge Tracy Alloway, hukommelsesforsker og professor i psykologi ved University of North Florida, er udenadslære vigtigt. Men hvis eleven er for træt eller ikke forstår stoffets relevans, kan det være spild af tid:

”Vi er nødt til at have fakta. Hvis man for eksempel intet kender til kongerækken, mangler man noget velcro at hæfte sin nye viden fast til. Men samtidig skal vi have en debat om, hvad vi behøver at lære udenad.”